Lederaften: Mødet mellem fem frivillige generationer
En aften fyldt med indsigt, dialog og samhørighed, hvor Røde Kors Hovedstadens frivillige ledere dykkede ned i de fem frivillige generationstyper for at styrke samarbejdet og forstå hinanden bedre.
Lokalets dæmpede belysning smeltede fint sammen med skumringen udenfor vinduerne. Bordene, der var arrangeret i en hestesko, var dækket med mandariner og snacks til at tilfredsstille ulvetimes sukkertrang. For enden af lokalet var både kaffe og sodavand sat frem ved siden af en dukke, som vist bliver brugt til de førstehjælpskurser, Røde Kors Hovedstaden afholder.
Efter lidt småsnakken mellem nye og gamle bekendte begyndte aftenens arrangement med en introduktion fra bestyrelsesformanden, Mathias Mølsted,der blev efterfulgt af bestyrelsesmedlem Lene Vendelbo. Deltagerne var en broget forsamling af frivillige ledere – nogle nye, nogle med næsten et årti bag sig, nogle dedikeret til maduddeling og andre til at give nybagte familier en god start på livet.
Sekretariatsleder Pernille Scheel overtog pladsen i projektorlyset, hvor hun tog os med bag kulissen af rekruttering og frivillighed. Vidste du for eksempel, at 80 % af potentielle frivilliges henvendelser skyldes anbefalinger fra venner og bekendte i Røde Kors Hovedstaden? At de tre mest populære aktiviteter er Besøgstjenesten, Genbrug og Samaritterne, og at en gennemsnitlig frivillig bliver i 3,5 år?
Frivillighed i fem generationer
Aftenens hovedperson, Marie Baad Holdt fra Ingerfair, var den næste i rækken. Hun leverede et velforberedt oplæg om karaktertræk og tendenser blandt de fem frivillige generationstyper, med fokus på, hvordan man bedst leder deres engagement. Selvom klokken nærmede sig aftensmadstid på en almindelig arbejdsdag, var det tydeligt, at hun havde alles opmærksomhed og interesse, med aktive blikke, smil og anerkendende nik i hele lokalet.
De fem generationer, mellemkrigsgenerationen (1925-’45), babyboomere (1945-’65), generation X (1965-’80), generation Y (1980-’95) og generation Z (1995-2010), er særligt kendetegnet ved de samfundsmæssige og kulturelle forhold, der dominerede deres år fra teenagetiden til midt tyverne.
Rundt om i hesteskoen sad repræsentanter fra hver generation, så da Marie Baad Holdt beskrev de fem generationer, blev der nikket, grinet og sendt anerkendende blikke gennem lokalet. De fleste kunne nemlig godt spejle sig i beskrivelserne af for eksempel at have optjent sin værnepligt i samfundet som babyboomerne, at ville kunne det hele selv som gen-X’erne eller at have et stort behov for feedback som gen-z’erne.
Det gjorde særligt indtryk, at nogle nu bedre forstod kolleger fra en anden generation i deres teams. For en gen-X’er var det måske svært at forstå, hvorfor en ung gen-Z konstant ønskede feedback, mens nogle gen-X’ere nemt kunne føle sig kontrolleret.
På den måde kan forskelle mellem generationer potentielt skabe grobund for misforståelser, misfornøjethed og misforstået hensyntagen, så en opmærksomhed på de her tendenser, kan måske afhjælpe de tre mis’er.
Oplyste refleksioner
Efter oplægget blev lyset skruet helt op og alle kiggede sig lidt omkring, som om vi lige skulle se hinandens ansigter i fuld opløsning. Og det faldt passende sammen med, at vi nu skulle reflektere sammen i nogle grupper over oplægget.
Man kunne høre aktive samtaler og se tænksomme blikke rundt i hele lokalet. Lene, der var tovholder til arrangementet, måtte flere gange minde om at skrive pointerne ned på post-its, fordi de snakkende var så engagerede, at de glemte alt om det.
En fantastisk lækker servering fra Mahalle kom ind ad døren, ligesom de sidste post-its blev skrevet. Sulten var begyndt at melde sig, så vi gik ombord i buffeten og afsluttede aftenen med en fællesmiddag, imens vi samlede op på refleksionerne i fællesskab.
Jeg cyklede hjem mæt og inspireret. Både fordi jeg blev mindet om, at frivillige i Røde Kors Hovedstaden er forskellige på tværs af alder og jo derfor har forskellige ledelsesstile og –behov, men også fordi at vi alle har dét til fælles, at vi gerne vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe og gøre en forskel for nogen, der har brug for det.
Bliv frivillig leder i en af vores aktiviteter
“Man får mere energi af motion - ret ironisk”
Simon ville gerne i bedre form, men havde svært ved at komme ud af døren. Nu svømmer han flere gange om måneden med sin bevægelsesven, Esben.
“Jeg er lige nu i en ret svær periode i mit liv. Jeg har svært ved at holde fast i et job, og så bliver det meget tid, man så tilbringer i hjemmet. Så det at komme ud af døren og få brugt kroppen er rigtig dejligt,” fortæller Simon, der har valgt at få en Bevægelsesven igennem Røde Kors Hovedstaden.
Bevægelsesvennerne Simon og Esben mødes to gange om måneden for at svømme sammen. De er nemlig blevet matchet af en teamleder, der mente, at lige præcis de to ville være et godt match. Og det var fuldstændigt rigtigt.
FØRSTE SKRIDT ER AT KOMME UD AF DØREN
Da Simon og Esben mødte hinanden første gang, gik de en tur sammen for lige at lære hinanden at kende og afstemme deres forventninger.
“Vi klikkede meget godt. Der var ikke noget socialt akavethed eller mærkelig stemning eller noget som helst,” siger Esben og smiler til Simon.
De fandt hurtigt ud af, at de begge er glade for at svømme. Allerede et par dage senere stod de foran svømmehallen med badetøj og håndklæde i taskerne, og det har de gjort lige siden i de to uger om måneden, hvor Esben ikke er ude at sejle.
Simon har prøvet forskellige motionstilbud for mennesker med psykiske udfordringer, men de har været svære at holde fast i.
“Er det glippet én gang, så bliver det sværere at møde op næste gang, fordi det er glippet sidste gang, og det bliver sådan en ond cirkel,” fortæller Simon.
Netop derfor er Simon så glad for at have fået Esben som bevægelsesven. Det gør en stor forskel, at der er én person, der regner med ham.
“Det er nemmere at føle sig ansvarlig over for en enkelt person, end hvis det er en gruppe, fordi de kan jo godt klare sig uden mig. Det ville være lidt fjollet, hvis jeg ikke var med til det her,” griner Simon.
”ALLE FORMER FOR ØVELSER GØR FREMTIDEN NEMMERE”
Når Simon har svære perioder, er det netop det at komme ud af døren, der kan være det hårdeste. Men når de skal bevæge sig sammen, kommer Esben og henter ham.
“Det er så fantastisk, at han vil komme hele vejen op til min hoveddør,” siger Simon.
Turene frem og tilbage giver også noget socialt samvær, hvor der er tid til at hyggesnakke.
“Vi plejer også at gå tilbage sammen. Så laver vi en tur ud af det, hvor vi går og snakker lidt. Det er rigtig hyggeligt, og det er alligevel også lidt over en halv time, vi får gået,” fortæller Esben.
De faste træningsdage med Esben har også hjulpet Simon med at komme ud af døren i ugens andre dage.
“Alle former for øvelser gør fremtiden nemmere. Og det at komme ud af døren til at træne hjælper også på at komme ud af døren til andre ting,” forklarer Simon.
DET GIVER ENERGI AT BRUGE ENERGI
Én af de første ting Simon kommer til at tænke på, da han bliver spurgt ind til, hvad bevægelsesvenner betyder for ham, er energi: “Udover motion giver det også noget ekstra til min hverdag, som giver ekstra energi”.
Og Simon begynder at kunne mærke det på formen:
“Der har vel været lidt fremskridt i min kondition. Måske ikke lige så meget, som jeg godt kunne tænke mig, men jeg synes, det er gået lidt fremad,” siger Simon.
Han fortæller, at de også har lavet nogle armbøjninger de sidste par gange: “Og det går da i hvert fald noget bedre end første gang, kan jeg huske,” tilføjer Esben.
Selvom det stadig kan være svært at finde energien til at bevæge sig, oplever han, at det også giver tilbage. “Man får mere energi af motion – ret ironisk”, griner Simon.