Stor mangel på frivillige gåvenner i Hovedstaden
Behovet for Gåvenner har aldrig været større. Flere og flere ældre i Hovedstadsområdet har ikke mulighed for at gå den tur, de gerne vil. Derfor tilbyder Røde Kors Hovedstaden aktiviteten ’Gåvenner’, hvor ældre med begrænset netværk går tur med en fast gåven. Efterspørgslen på Gåvenner er stor, og manglen på frivillige er endnu større.
Har du lyst til at følges med et ældre menneske, næste gang du alligevel skal ud på en gåtur i sommervejret? Som gåven går du tur med en ældre i en times tid en gang om ugen eller hver anden uge. Gåturene har stor betydning for ældre, der kan føle ensomhed og som typisk afholder sig fra at gå en tur alene, fordi det kan være utrygt at gå alene.
Ventelisten bliver fortsat større
I Hovedstadsområdet er der 42 seniorer på venteliste til at få en gåven, og ventelisten fortsætter med at blive længere som følge af den store mangel på frivillige. Det er især i brokvartererne, at antallet af ældre på venteliste er størst. Det er typisk ældre med begrænset netværk, som henvender sig til Røde Kors Hovedstaden med et ønske om at få en fast gåven, som vil gå en tur i den ældres nærområde.
En gåven kan have stor betydning for den ældre
”Nogle seniorer afholder sig simpelthen fra at gå uden for sin hoveddør, hvis ikke der er én ved deres side,” fortæller frivilligkoordinator i Røde Kors Hovedstaden, Julie Bentzen.
Den frivillige gåven og den ældre medborger udvikler ofte en tæt relation over tid. Samtidig er det trygt at have en gåven ved sin side, hvis den ældre er nervøs for at falde eller har brug for hjælp til at orientere sig i trafikken.
”Vi plejer at sige, at en gåven giver den ældre mulighed for frisk luft, bevægelse og en god snak,” uddyber Julie Bentzen.
Bliv frivillig gåven
Det er fleksibelt at være gåven. Du kan være gåven enten hver eller hver anden uge. Det er også muligt at være gåven i en kort, afgrænset periode – eksempelvis i et par måneder over sommeren – eller fast igennem længere tid. Selve gåturen kan for nogen gå til en park, mens den for andre går til en nærliggende bænk, afhængigt af den ældres behov. Har du lyst til at gøre en forskel, mens du går en tur i det gode sommervejr, så kontakt Røde Kors Hovedstaden for at blive frivillig gåven.
Sådan bliver du frivillig gåven
Du kan blive frivillig eller få en gåven ved at udfylde formularen på vores hjemmesiden eller kontakte teamet bag gåvenner på rkh.gaavenner@rodekors.dk.
Sortér - donér
Selvom vi sætter pris på alle donationer, er der nogle genstande, vi vurderer, ikke giver værdi til vores genbrugsbutikker. Derfor har vi lavet en liste over de donationer, vi meget gerne vil modtage, og de donationer vi helst ikke vil modtage.
Vi modtager meget gerne:
- Tøj og sko
- Glas, porcelæn og keramik
- Billeder og kunst
- Lamper og møbler
- Tekstiler og garn
- Sportsudstyr
- Legetøj og babyudstyr
- Bøger og LP’er
- Køkkenredskaber
Vi modtager helst ikke:
- Musikanlæg, højtalere og printere
- Bøjler
- VHS-bånd, CD’er og DVD’er
- Ringbind
- Leksika og ordbøger
- Usamlede møbler
Overlæge rådgiver ofre om natten
Offerrådgivningen har jubilæum. I 25 år har ofre for kriminalitet og ulykke kunnet få støtte og hjælp fra en offerrådgiver. Professor og overlæge Jens Peter Gøtze er én af offerrådgiverne i Offerrådgivningen hos Røde Kors Hovedstaden.
Jens Peter Gøtze så for et par år siden en annonce for offerrådgivere i en avis, og den nu 54-årige overlæge på Rigshospitalet var nået en alder, hvor han syntes han havde overskud til at prøve noget nyt:
”Jeg tænkte, at det måtte være noget andet end lægegerningen, at jeg her ville komme ind i nogle rum, som er mere komplekse, og hvor der ikke er en pille, der ordner det hele. Jeg ville gerne prøve at manøvrere dér, hvor der ikke er en let løsning på noget som helst”, siger Jens Peter Gøtze.
Startskuddet kom med loven om etableringen af Offerådgivningen i 1998. Selve jubilæumsdagen er den 25. juni. I løbet af organisationens levetid har man udvidet tilbuddet til også at gælde vidner og pårørende til ofre for kriminalitet eller ulykke som eksempelvis ofre for skyderiet i Fields sidste år. I dag finder man frivillige offerrådgivere over hele landet.
Størstedelen af rådgivningen foregår på telefon 2120 9170, men Offerrådgivningen i Hovedstaden tilbyder også rådgivning ved fysisk fremmøde. Telefonen har åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året – uden undtagelse. Jens Peter Gøtze har som overlæge en travl og lang dag, så han har valgt at byde ind med rådgivningstimer om natten og i weekenden:
”Nogle går i haven, jeg gør det her”, siger han. Og familien har accepteret det. Hans børn på 13 og 17 synes det er sejt, at han gør det.
Som læge er han vant til at tale med mennesker, som har det skidt:
”Men det nye for mig var, at det var telefonrådgivning. Når man på hospitalet sidder fysisk over for et andet menneske, kan man afkode meget. Man får en masse information forærende. Det får man ikke med et andet menneske i røret, og man skal være endnu mere ydmyg, for der er en masse man ikke ved. Det kan være, at der sidder et offer i total indre opløsning, men som fører en velorkestreret samtale. Eller det modsatte,” siger Jens Peter Gøtze.
Men selvom han synes, at Offerrådgivningen er en god hjælp for en enorm spændvidde af ofre, så er der også nogle, der er svære at hjælpe:
”Vi kunne nok blive bedre til at forstå mennesker med en anden etnisk baggrund. Jeg er udfordret, fordi min klassiske danske hjerne og uddannelse ikke altid slår til,” siger Jens Peter Gøtze, som håber på, at man også vil kunne få arabisktalende rådgivere.
FAKTA OM OFFERRÅDGIVNINGEN
Alle rådgivningssamtaler gennemføres af frivillige
offerrådgivere. De får deres grunduddannelse af et landssekretariat beliggende
i Fredericia, men efteruddannes også løbende i Offerrådgivningen i Hovedstaden.
Det er nemlig et krav, at man har gennemgået en offerrådgivningsuddannelse for
at få lov at vejlede og støtte ofre, vidner og pårørende til ofre.
Offerrådgivningen i Hovedstaden dækker Københavns
Politikreds, som består af kommunerne: København, Frederiksberg, Taarnby og
Dragør. Rådgivningen havde 1.886 samtaler i 2022, hvoraf 386 var personlige
møder med brugerne.
Offerrådgivningen i Hovedstaden er den største af
offerrådgivningerne, og den drives af Røde Kors Hovedstaden. Da tragedien i
Fields indtraf 3. juli sidste år, havde Offerådgivningen i Hovedstaden sit
travleste døgn med over 600 opkald.
”En del af os kommer jo fra Jylland, så vi har ikke mange pårørende”
Vi har besøgt 88-årige Bent Vejsgaard Jensen, der bor på Klostergårdens Plejehjem på Østerbro, til en snak om liv, død og Vågetjenestens arbejde på plejehjemmet.
Bent Vejsgaard Jensen bor i dag på det nybyggede Klostergårdens Plejehjem på Østerbro. Her har han boet i 20 år. Han var med, da de flyttede fra det tidligere nu lukkede plejehjem; Kildevæld. Bent er oprindeligt uddannet landmand. Han har arbejdet som arbejdsleder på forskellige ejendomme, og i en periode arbejdede han på familiens gård, hvor han stod for planteavl, og hans bror stod for dyrehold.
”Min bror var ældre, og han skulle overtage gården, men det var håbløst at skulle overtage en gård dengang. I dag klager man over, at renten er høj, men dengang skulle man betale 20 % i rente. Derfor tog jeg til Indien og studerede på højskole. Det var en fordel, da jeg skulle studere, at jeg havde så meget praktisk viden. Selvom der var nogle fag, hvor de ikke ville have os, fordi vi nogle gange protesterede, når det ikke passede – de ting, de sagde, i undervisningen,” fortæller han.
Bent rejste til Indien i to år, og det husker han som noget af det mest betydningsfulde i sit liv. Her var han landbrugsrådgiver på tre forskellige kombinerede landbrugsskoler.
Han mødte sin kone, imens han studerede, og de var gift i små 30 år. Hun var ansat ved Københavns Universitet som kontorassistent og fik en anden stilling på Odense Universitet, da Bent fik job som underviser og vejleder på universitetet.
VAR MED TIL AT INDFØRE VÅGETJENSTEN PÅ PLEJEHJEMMET
Da Bents kones datter flyttede til København, flyttede han med. Han er ellers ikke så glad for København, da han oprindeligt er fra Jylland.
Men han er glad for at bo på plejehjemmet: ”Ellers havde jeg jo ikke været her”, som han siger nøgternt.
Bent er målrettet, og ved hvad han vil have. Derfor gør han, hvad han kan for at ændre tingene på plejehjemmet, hvis han er utilfreds med noget. Det har han blandt andet gjort igennem sit arbejde som formand i beboerrådet.
Der blev eksempelvis serveret gule ærter på flade tallerkener i kantinen en dag, og det kunne Bent ikke leve med:
”Så gav jeg kokken en ordentlig opsang, og siden har han ikke lavet gule ærter,” siger Bent med et glimt i øjet.
Men der var også andre ting end maden, som han var med til at ændre igennem sit arbejde i beboerrådet. Eksempelvis havde beboerrådet en lang række af møder og diskussioner, hvor de til sidst besluttede, at beboerne på plejehjemmet ikke måtte være alene i den sidste tid af deres liv.
Og så kom Røde Kors Hovedstadens Vågetjeneste automatisk ind i billedet. Beslutningen blev taget på Kildevæld Plejehjem for 12-13 år siden. Dengang var Bent formand for beboerrådet, som i dag er sat på pause på grund af corona.
DEN SIDSTE TID SKAL TILBRINGES PÅ PLEJEHJEMMET
Bent Vejsgaard Jensen ønsker at tilbringe sin sidste tid på Klostergårdens Plejehjem. Han har lavet en aftale med forstanderen om, hvordan den sidste tid skal være.
”Nu har jeg oplevet døden tæt på – både med min kone, der døde på Kildevæld og min søster og svoger, og jeg var der begge steder, da de døde,” siger han.
Bent fortæller også, at de generelt taler meget om døden på plejehjemmet, og at det er vigtigt for ham, at det ikke skal være et tabu.
De havde blandt andet et arrangement på Kildevæld Plejehjem, hvor der kom nogle jurister og hjalp med at skrive testamente, så der var en del beboere, der fik skrevet et testamente til en rimelig pris.
”Det er jo noget, man skal sørge for at få gjort i tide. Det vigtigste for mig i min sidste tid er, at jeg klarer de ting, der skal klares – testamente og den slags ting. Ellers har jeg et afslappet forhold til døden,” siger Bent.
Bent har set, at vågerne har været på plejehjemmet, og han har mødt dem flere gange. Han synes, at det ser ud til at fungere godt.
”En del af os kommer jo fra Jylland, så vi har ikke mange pårørende,” siger han.
Til sidst spørger vi Bent, om vi må komme tilbage igen om et halvt år, for at lave et opfølgende interview, og til dét svarer han:
”Jeg laver ikke langtidsaftaler mere. Vi tager det hen ad vejen – én dag ad gangen.”
Hvad er Vågetjenesten?
Fie flyttede ind på Hovedbanegården
For et år siden måtte millioner af mennesker flygte fra Ukraine. Heldigvis stod Fie og hendes kollegaer klar til at tage imod dem i vores tryghedszone.
En onsdag i begyndelsen af marts 2022 fik Fie Friis nøglerne til en lukket burgerbar på Københavns Hovedbanegård og til opgave at forvandle lokalet til et trygt rum for mennesker på flugt.
Halvandet døgn senere tog et hold frivillige fra Røde Kors Hovedstaden imod de første familier fra Ukraine ved toget og fulgte dem op til Tryghedszonen, hvor burgerbarens indre nu var forvandlet til en stor dagligstue med spisepladser, sofaarrangement og aflukkede sovepladser.
“Jeg arbejder normalt som udviklingskonsulent i Røde Kors Hovedstaden – blandt andet med de af vores indsatser, som støtter nytilkomne. Samtidig synes jeg, at det er spændende at få ting til at ske i en fart, så det føltes helt rigtigt for mig at tage opgaven med at få etableret Tryghedszonen,” fortæller Fie, som fik en midlertidig pause fra sine almindelige arbejdsopgaver i fire uger for at kunne løfte opgaven sammen med en kollega.
Alle rykker i flok – i en fart
Røde Kors Hovedstaden havde tidligere drevet en tryghedszone, da der kom mange syriske flygtninge til landet tilbage i 2015, men den nye indsats skulle alligevel bygges op fra bunden og hele tiden tilpasses den virkelighed, som de frivillige mødte på Hovedbanegården.
“Det var fedt at opleve, hvordan alle rykkede i flok og bakkede op. Genbrugsbutikkerne leverede møbler og legetøj, og mine kollegaer samlede information og tog de første vagter, mens de i øvrigt også passede mine normale opgaver,” siger Fie.
150 virkelig seje frivillige
Tryghedszonen var åben døgnet rundt, og den blev bemandet af fire til seks frivillige i fire vagtskift. Mere end 150 frivillige meldte sig til at hjælpe med at hente flygtninge ved togene, finde informationer til de rejsende, sørge for mad og drikke og bare være nærværende og venlige overfor de mennesker, der kom forbi Tryghedszonen på deres flugt.
“Jeg er vildt imponeret over, hvor hurtigt vi kunne mobilisere frivillige til opgaven. Det er ikke en lille ting at være frivillig i Tryghedszonen – det er et stort ansvar og relativt mange, lange vagter. Jeg har mødt så mange virkelig seje mennesker, som har budt ind og været med til at løfte indsatsen – og videreudvikle den, så vi hele tiden kan møde de behov, vi ser blandt vores gæster,” fortæller Fie.
Tilbage til de langsigtede indsatser
I dag er Fie tilbage ved sit normale skrivebord. Noget af det, hun har arbejdet videre med efter, at Tryghedszonen lukkede ned, er indsatser, som omhandler venskabsfamilier, hvor frivillige støtter nytilkomne i Danmark.
“Efterhånden som flygtningene får opholdstilladelse og et sted at bo, får vi brug for frivillige, der vil give dem indblik i Danmark og hjælpe dem med at få etableret et lokalt netværk. Samtidig har vi oprettet Røde Kors Café, som er et tilbud til nytilkomne om at mødes i hjemlige rammer, hvor man kan få informationer og hjælp, men også bare være sammen med andre til kaffe, leg og samtaler,” fortæller Fie.
Om Tryghedszonen
Røde Kors etablerede i 2022 en tryghedszone for de flygtninge, der ankom til Københavns Hovedbanegård. Her kunne de hvile sig, få mad og drikke og blive hjulpet videre på deres rejse. Vi arbejdede tæt sammen med Københavns Kommune og DSB for at sikre, at vores medmennesker blev mødt med den støtte, de havde brug for i en svær situation.
Hvis du gerne vil hjælpe, næste gang behovet opstår, kan du melde dig her.
Røde Kors Café
I vores to netværkshuse finder du Røde Kors Café, som er et tilbud til nytilkomne københavnere. Her byder frivillige velkommen til et hyggeligt rum, hvor der er tid til både kaffe, leg og snak.
Læs mere om Røde Kors Café her.
Familievenner og Venner viser vej
Som frivillig i Familievenner og Venner viser vej udgør du en vigtig social relation for enkeltpersoner, par eller familier, som mangler et netværk i Danmark.
Velkommen til forårets praktikanter
Foråret er på vej, og det betyder, at vi kan byde tre universitetspraktikanter velkommen på kontoret på Nordre Fasanvej. Praktikanterne kommer med vidt forskellig baggrund og fra forskellige universiteter, og de er klar til at bidrage med deres kompetencer og erfaring.
Universitetspraktikanterne er med til effektivisere processer, og de kan få lov til at prøve kræfter med det, de brænder for. De har rygsækken pakket med den nyeste viden fra forskellige områder, og det er lige præcis det, der gør, at vi føler os meget heldige, når de vælger, at deres praktik skal være hos Røde Kors Hovedstaden.
Hos Røde Kors Hovedstaden er man ikke ”bare” praktikant. Du indgår i et team af dygtige medarbejdere, og praktikforløbet klæder praktikanterne på til den virkelighed, der venter, når de kommer ud på den anden side af universitetets grå betonmure og ud i den virkelige verden.
Du kan møde vores skønne praktikanter her og blive klogere på, hvem de er, og hvor de kommer fra:
Anna Bjerg Lillevang
Anna er praktikant på tværs af Sind og Sårbarhed og Senior og læser en kandidat i Social Intervention på Roskilde Universitet. Anna er desuden uddannet sygeplejerske.
Shamica Victoria Have Filtenborg
Shamica læser en bachelor i Europæisk Etnologi på Københavns Universitet og er som praktikant tilknyttet seniorområdet. Desuden er Shamica også aktivitetsleder i vores senioraktivitet Fortæl for Livet.
Katrine Eg Andersen
Katrine læser en kandidat i Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og er analyse- og evalueringspraktikant.
Hvis du også har lyst til at prøve kræfter af med arbejdet hos Røde Kors Hovedstaden, kan du melde dig som frivillig her. Vi vil så gerne hjælpe dig ved at finde frem til en aktivitet, hvor din viden og erfaring kan komme i spil og hjælpe andre.
"Jeg har det som en fisk i vandet"
Efter over 40 år i luftfart, blandt andet som vagthavende i Kastrup Lufthavn, vil Per prøve sine kompetencer af som frivillig leder i Besøgstjenesten i Røde Kors Hovedstaden.
Corona-pandemien banker på døren, og det får Per til at søge efter nye udfordringer i den sidste del af hans arbejdsliv. Han er ikke helt klar til at gå på pension og kan ikke forholde sig til tanken om at stoppe med at udvikle sig både menneskeligt og fagligt. Per har mange forskellige jobfunktioner med i rygsækken, da han henvender sig til Røde Kors Hovedstaden. Én af dem er 22 års ledererfaring, og den ønsker han nu at dele ud af som frivillig leder i Besøgstjenesten.
Efter et møde på kontoret bliver Per endnu mere tændt på muligheden. Her kan han prøve kræfter af med både ledelse og rekruttering, og det, der overrasker Per mest, er, at det primært er unge mennesker mellem 20 og 30 år, han skal ansætte og matche med de ældre.
”Jeg blev positivt overrasket, fordi det er unge mennesker, der henvender sig og gerne vil være besøgsven. Det passer perfekt, fordi jeg har været vant til at lede et team bestående af unge mennesker i lufthavnen”, fortæller Per.
Alder spiller ingen rolle
En af Pers opgaver som frivillig leder er at tage hjem til besøgsmodtageren og tale om, hvad deres interesser er, og hvad de har lavet tidligere i livet. Sådan får Per informationer nok til, at han kan gå hjem og matche besøgsmodtageren med en besøgsven. Et match kan eksempelvis være en ældre mand, som har været hjemmehjælper hele sit liv, og en ung kvinde, der læser til sosuassistent. Alder spiller ingen rolle – det hele handler om fælles interesser.
”Jeg mærker allerede, at jeg gør en forskel, når jeg selv besøger besøgsmodtageren første gang for at snakke om et muligt match. De ønsker sig bare en besøgsven, der kan komme og lytte til dem – og hvis jeg kan matche det, så er det jo bare fantastisk. Hvis det lykkes, så har jeg armene oppe over hovedet, når jeg går hjem”, fortæller Per.
En dynamisk organisation, der er klar til at udvikle sig
Per kan næsten ikke holde fingrene væk fra de muligheder, der byder sig i Røde Kors Hovedstaden. Som frivillig leder har du mulighed for at udvikle dig gennem kurser og events, hvor du møder andre frivillige ledere og samtidig får mulighed for at blive en del af hverdagen på kontoret.
”Jeg synes, at det er fantastisk at være en del af en dynamisk organisation, der er parat til at udvikle sig. Jeg har det som en fisk i vandet, når jeg kommer på kontoret. Folk er ekstremt søde, og der er mulighed for at komme med inputs”, fortæller Per.
De timer, som Per bruger som frivillig leder, betyder alverden for de mange ældre i hovedstadsområdet, der føler sig alene, og som får mulighed for at få en besøgsven, der lytter og bruger timer på gåture og/eller hyggeligt samvær i hjemmet.
”Besøgstjenesten kan noget helt specielt, fordi du arbejder med mennesker og samtidig gør en forskel,” fortæller Per.
Du kan læse mere om Besøgstjenesten her, og hvis du har lyst til at prøve kræfter med frivillig ledelse i Røde Kors Hovedstaden, kan du læse mere her.
Vil du høre mere om at være frivillig Besøgsven?
Pensionister fik masser af tilbud på weekendens messe
Hvis du som pensionist manglede noget at lave, så gik du ikke tomhændet hjem fra weekendens messe Mere Fri Tid – Flere Muligheder. Her var der rift om pensionisternes tid og rigeligt med aktiviteter at kaste sig over.
Lørdag den 14. januar 2023 var over 2.000 nye og kommende pensionister samlet til messen Mere Fri Tid – Flere Muligheder i Øksnehallen for at blive klogere på, hvad tilværelsen som senior kan bruges på. Hovedstadens Samaritterkorps og de frivillige fra Røde Kors Hovedstaden tog pænt imod de mange glade deltagere.
Messen blev åbnet af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
– Vi ved, at det er sundt og godt at deltage i frivilligt arbejde. Det betyder noget at være noget for nogen. Mange ældre københavnere savner nogen at være sammen med, og vi ved at socialt aktive mennesker lever sundere og længere.
Solen kiggede frem mellem skyerne, Øksnehallen summede af liv, og deltagernes stemmer blev varmet op af fællessang med Laura Kjærgaard, som de fleste kender fra X Factor. Dagen fortsatte med en workshop ved aldringsforsker Aske Juhl Lassen med fokus på pensionsovergangen, og de deltagere, der hellere ville besøge Hjerterummet, fyldt med frivilligjobopslag eller Aktivitetspladsen, gjorde det.
Den svære overgang til pension
En deltager, som til daglig arbejder som socialrådgiver, fortalte, at hun deltog på messen, fordi hun er glad for sit arbejde, og derfor ikke har lyst til at gå på pension, selvom hun netop er rundet 67 år.
– Jeg er meget aktiv, og jeg elsker mit arbejde, så hvorfor skal jeg gå på pension?
Børn og børnebørn trækker i hende for, at hun skal tage springet, men hun er bange for, at tilværelsen som pensionist medfører, at hun ikke kan fortsætte med at udvikle sig og gøre brug af sine kompetencer.
Det er præcis det, pensionister kan undgå, hvis de vælger at engagere sig i et frivilligt arbejde, bliver medlem af en klub eller noget helt tredje. Samtidig får andre mennesker glæde og gavn af seniorernes viden og erfaring. Derfor er de mange udstillere mødt op på messen for at hverve både deltagere og frivillige, og de fortalte glædeligt om, hvad du kan blive en del af hos dem som ny eller kommende pensionist.
Du kunne blandt andet møde Fiskeklub København, som fortalte om, hvordan du kan blive en del af Københavns nye lystfiskerforenings seniorhold, og Repair Café sad hele dagen klar til at reparere alt lige fra ødelagte standerlamper til hullede sko.
Humor og vejen til det sunde liv
Deltagerne brugte dagen på at besøge de mange stande og deltage i aktiviteter lige fra Krolf – en blanding af kroket og golf – til bordtennis og roning.
Dagen blev afsluttet med et humoristisk oplæg ved professor Bente Klarlund Pedersen om vejen til det sunde liv. Deltagerne klappede, alt imens mørket sænkede sig over Øksnehallen.
Tak for en dejlig dag til både frivillige, udstillere og deltagere – vi glæder os allerede til næste år.
Dansk-ukrainsk julefest skabte glæde
75 personer tilmeldte sig arrangementet, som fandt sted lillejuleaften.
Det blev en skøn aften, da frivilligforeningen Badeklubben af 1990 lillejuleaften holdt dansk-ukrainsk julefest med musik, mad og gaver til børnene.
Arrangementet var målrettet ukrainske børnefamilier og voksne, der ellers skulle holde jul alene i Danmark.
Følte sig hjemme
Røde Kors Hovedstaden havde forud for festen delt invitationer til den i Røde Kors Caféerne for nytilkomne.
Efter festen skrev en af deltagerne til os og fortalte om aftenens begivenheder.
“It was a great party. Organisers were wonderful, the atmosphere was nice and food delicious. We Ukrainians were feeling ourselves like at home. We were singing and speaking, thank you for the invitation.”
Glædelig jul!
I løbet af aftenen skrev flere af deltagerne en hilsen på et kort. En enkelt af dem på dansk: Glædelig jul!
10 års jubilæum i Besøgstjenesten
Ligesom næsten alle andre tirsdage skal Lone i dag på besøg hos Birte. Lone er Birtes besøgsven, og de to er skam ikke noget nyt bekendtskab. I dag er nemlig en ganske særlig dag. Lone har været Birtes besøgsven i 10 år, og det skal selvfølgelig fejres. Derfor har Birte inviteret både Lone og Birgit, som er teamleder i Besøgstjenesten på Amager, på kaffe i lejligheden. Birgit har taget Othellolagkage og blomster med, og der er allerede sørget for både kaffe på kanden og flag på bordet.
Fejringen bliver indledt af en takketale fra Birgit, hvor hun bruger anledningen til at takke Lone for hendes store indsats i Besøgstjenesten i Røde Kors Hovedstaden gennem de sidste 13 år. Birte er nemlig ikke den første besøgsmodtager, som Lone er tilknyttet som besøgsven, og hun har derfor været frivillig hos Røde Kors Hovedstaden siden 2009. Lone får også overrakt en sølvnål, som et lille minde om hendes indsats. ”Hvor er den flot, Lone. Den skal du altså huske at have på din bluse, når du kommer og besøger mig”, siger Birte.
Timerne tælles indtil næste besøg
Der er ingen tvivl om, at Lones besøg betyder virkelig meget for Birte. ”Når jeg ligger i min seng mandag aften, tæller jeg timerne til, at det bliver tirsdag, og Lone kommer og besøger mig,” fortæller Birte med et stort smil på læben.
Birte og Lone snakker om alt mellem himmel og jord, når de er sammen. Lone besøger Birte cirka hver anden tirsdag, hvor de bruger to timer på at snakke om blandt andet Birtes liv, politik og familie. Rammerne er altid Birtes hyggelige lejlighed, hvor de to mødes over en kop kaffe og en hel masse kage. Birte har mange spændende fortællinger i rygsækken, og det er rart at have nogen at snakke om de mange oplevelser med. ”Jeg føler mig heldig, at Birgit har matchet mig med Lone,” siger Birte.