Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Til dagligt arbejder Nikoline med digital marketing i en startup-virksomhed, men hver anden onsdag fra kl. 16-20:30, befinder Nikoline sig i Ungehuset CPH på Hørsholmsgade på Nørrebro. For en måned siden sprang Nikoline ud i nye udfordringer og et større ansvar, da hun greb muligheden for at blive aktivitetsleder i Café Rød Sol, hvor hun startede som frivillig tilbage i februar.

Café Rød Sol er et fællesskab for unge i alderen 18-34 år, som lever med psykisk sårbarhed. Caféen er et socialt fællesskab, hvor de unge laver mad og spiser sammen. Man har også mulighed for at deltage i sjove aktiviteter som eksempelvis brætspilsaften, filmaften, madlavning og ture ud af huset.

”Det er bare søde og glade mennesker, ligesom én selv, der lige har brug for, at der en gang om ugen er nogen, som man kan være sammen med,” fortæller Nikoline.

DET GENKENDELIGE

”Det er fedt at kunne være der for nogen, som man så meget kan relatere til,” fortæller Nikoline. 

Nikoline er selv på alder med mange af de unge, som besøger Ungehuset, og det mærker hun ved, at de unges samtaleemner er nogle, som hun selv kan bidrage til. Derudover beskriver Nikoline også det relaterbare som en meget motiverende del af arbejdet, fordi det bliver helt naturligt at tale med de unge, når man selv har noget at bidrage med.

”Vi tager også meget med, som de unge gerne vil lave, så hvis de kommer med en hel masse forslag, jamen så er det dét, vi planlægger ind i programmet,” fortæller Nikoline. 

I caféen er der et uformelt miljø, hvor der er rum til at være sig selv og lave dét, som man synes er hyggeligt. Det er fællesskabet og det gode samvær, som er det vigtigste, og derfor har de unge også meget medbestemmelse i aktiviteterne.

DET GODE SAMARBEJDE

Som aktivitetsleder er man med til at planlægge kommende aktiviteter for caféen i samarbejde med andre frivillige og aktivitetsledere. Hvis programmet indebærer ture ud af huset, kræver det, at der er flere frivillige til stede.

Nikoline beskriver også det gode samarbejde, som der er i caféen, og at man aldrig er alene om arbejdet, selvom man har et større ansvar som aktivitetsleder.

”Man har alle de andre aktivitetsledere at læne sig op ad, og det synes jeg har gjort mig tryg i det, fordi jeg kan mærke, at jeg ikke er alene om det,” fortæller hun.

I caféen er der også andre frivillige, som brænder for at hjælpe andre mennesker. De taler med de unge og deltager i de aktiviteter, som der foregår i huset.

”De frivillige i Café Rød Sol er virkelig gode, og de tager også selv sindssygt meget ansvar,” fortæller Nikoline.

ENESTÅENDE OPLEVELSER

At tilbringe tid i caféen giver dig ikke kun erfaringer, men også mange unikke øjeblikke med de unge. Nikoline beskriver følelsen af at have gjort noget godt for en anden, og hvordan det kun bidrager med glæde til arbejdet:

”Når de er glade og tilfredse, så er det en succes hver gang.”

Har man lyst til at gøre en forskel for psykisk sårbare unge, og er parat til at påtage sig det ekstra ansvar, der følger med, så er Nikoline overbevist om, at arbejdet er noget for én og den rette vej at gå.

Det er det praktiske og det overordnede ansvar, som er det vigtige i arbejdet. Og for Nikoline var det helt trygt og naturligt at påtage sig det ansvar, som det kræver at være aktivitetsleder, fordi hun vidste, at hun aldrig stod alene med opgaven.

Nikoline har tidligere brugt sine lederkompetencer som vejleder på sit studie, men oplever også, at hun med tiden er blevet endnu dygtigere til at påtage sig ansvar og stå forrest.

”Jeg synes, at man skal blive aktivitetsleder, hvis man gerne vil bidrage med noget ekstra til psykisk sårbare unge, og hvis man har overskud til det i sin hverdag,” fortæller Nikoline.

Bliv frivillig i Café Rød Sol

Vil du også gerne gøre en forskel for psykisk sårbare unge?

Bliv frivillig leder i en af vores aktiviteter

Vil du bruge dine kompetencer til at løfte andre og samtidig være med til at skabe fællesskaber for mennesker i hovedstaden?

– Livet er sgu da meget godt! – råbte Jonas’ nye ven tværs henover vejen efter deres eftermiddag på golfbanen. I det øjeblik kunne Jonas tydeligt mærke, at her sker noget godt.

Jonas er 34 år, læreruddannet og arbejder som handicapmedhjælper. I sin fritid er han frivillig Drømmeagent hos Røde Kors Hovedstaden, hvor han er blevet matchet med en borger fra rusmiddelsbehandlingen. De to de mødes ugentligt for at afprøve nye hobbyer og fællesskaber. Han har været med siden projektets opstart, og han kender selv til de udfordringer, som borgerne har.

– Lige da jeg blev færdiguddannet, var jeg faktisk stadigvæk selv i gang med at gå i gruppebehandling nede på Hørsholmsgade, fortæller han.

Altid nemmere at være to

Under sin behandling fik Jonas ofte at vide, at det nok var meget godt, at han fandt sig en hobby, når han kom ud på den anden side. København byder på et hav af aktiviteter og muligheder, men flere ting kan holde én tilbage for at turde at møde op.

– Det er et godt råd, men det er sindssygt svært og abstrakt, hvis man nu ikke har været vant til at have særlig mange hobbyer, eller man måske har været nødt til at sige farvel til sin vennegruppe. Måske tænker man, at det kunne være sjovt at begynde til fodbold, men man ved ikke helt om man tør. Jeg ved, at det altid er nemmere, når man er to om det, siger Jonas.

Frivillig, ikke sagsbehandler

For Jonas giver det god mening at bruge et par timer om ugen på at hjælpe et medmenneske godt videre.

– Jeg læste om Drømmeagenterne på Facebook, og så tænkte jeg, at det var nøjagtig det, jeg manglede selv dengang. At der i hvert fald bare for en periode, var en der hjalp én med at tage ud og afsøge nogle ting, som man godt kunne tænke sig at lave. Så jeg synes virkelig, at det gav god mening.

Når Jonas mødes med sin nye ven, mødes de på lige vilkår og det har en tydelig effekt, at frivillighed er kernen i deres relation.

– Det virker som om, at der er noget tryghed i at han ved, at jeg er der for ham i to timer, uden at jeg skal være en tilbagemeldingsinstans eller fra kommunen, fortæller han.

En givende relation for begge parter

Noget af det vigtigste for at skabe en god og ligeværdig relation, er at begge parter føler at de får noget ud af at være sammen med hinanden. Jonas er selv glad for at prøve nye hobbyer:

– Det synes jeg er et kæmpe plus for mig, og det føler jeg også er et kæmpe plus for ham. Det med at jeg også får noget ud af vores relation, så det ikke bare er mig der kommer og bruger to timer på dig for din skyld, men at det er gensidigt, og vi begge godt kan lide at være sammen.

Selvom deres forhold på alle måder er ligeværdigt, så skal man som frivillig finde den rigtige balance i relationen, for både at holde styr på trådene og på samme tid sørge for at hjælpe borgeren frem.

For Jonas føles det meget naturligt, at han tager ansvaret, men opfatter stadig deres relation helt ligeværdig.

– Måske kender du det selv fra en almindelig relation, som du har med en ven, hvor det jo bare er mest dig, der sørger for at få booket badmintonbanen eller lignende, men I er jo stadigvæk ligeværdige venner, siger han.

Ægte relationer kan give ægte bekymringer

For Jonas er fællesskabet om konkrete aktiviteter noget af det vigtigste ved Drømmeagenterne. Når de to er sammen, så skal de ikke tage stilling til alt muligt andet end bare at være sammen og være aktivitetsvenner.

– Når man har haft et misbrug, så snakker man hele tiden om det. Her får man mulighed for at møde nogen, som kan få én ud i nogle fællesskaber, hvor der bliver snakket om alt muligt andet end misbrug, fortæller han.

Selvom venskabet på mange måder er fantastisk og givende for begge parter, så kan det også skabe en vis bekymring hos Jonas, specielt hvis han oplever at deres aftaler bliver brudt:

– Det kan jo være at han er faldet i igen eller bare har mistet overskuddet til projektet. Det giver en vis bekymring, men omvendt, så  er det også sådan noget der gør, at det føles ægte – altså jeg bliver jo reelt bekymret.

Heldigvis har Drømmeagenterne direkte kontakt til både aktivitetslederen i Røde Kors Hovedstaden og en medarbejder i Rusmiddelsbehandlingen.

Drømme om en bedre fremtid

Jonas’ match kører over en periode på seks måneder, og derefter slutter forløbet. Jonas drømmer om at til den tid, så har de fundet et fællesskab, hvor hans nye ven kan finde tryghed.

– Der er det her halve år, hvor jeg går ”all in” på det her, og virkelig også får meget ud af det selv. Når det halve år er gået, så håber jeg virkelig, at han er landet et bedre sted end da vi mødtes. Det her er et trinbræt til, at han bliver bedre til at hjælpe sig selv i gang, fortæller Jonas.

Skrevet af Niels Feddersen

Bliv frivillig drømmeagent

Et tilbud til dig, der har afsluttet et forløb i rusmiddelbehandling og ønsker at blive matchet med en frivillig drømmeagent i et seks måneders forløb.

Har du lyst til at følges med et ældre menneske, næste gang du alligevel skal ud på en gåtur i sommervejret? Som gåven går du tur med en ældre i en times tid en gang om ugen eller hver anden uge. Gåturene har stor betydning for ældre, der kan føle ensomhed og som typisk afholder sig fra at gå en tur alene, fordi det kan være utrygt at gå alene.

Ventelisten bliver fortsat større

I Hovedstadsområdet er der 42 seniorer på venteliste til at få en gåven, og ventelisten fortsætter med at blive længere som følge af den store mangel på frivillige. Det er især i brokvartererne, at antallet af ældre på venteliste er størst. Det er typisk ældre med begrænset netværk, som henvender sig til Røde Kors Hovedstaden med et ønske om at få en fast gåven, som vil gå en tur i den ældres nærområde.

En gåven kan have stor betydning for den ældre

”Nogle seniorer afholder sig simpelthen fra at gå uden for sin hoveddør, hvis ikke der er én ved deres side,” fortæller frivilligkoordinator i Røde Kors Hovedstaden, Julie Bentzen.

Den frivillige gåven og den ældre medborger udvikler ofte en tæt relation over tid. Samtidig er det trygt at have en gåven ved sin side, hvis den ældre er nervøs for at falde eller har brug for hjælp til at orientere sig i trafikken.

”Vi plejer at sige, at en gåven giver den ældre mulighed for frisk luft, bevægelse og en god snak,” uddyber Julie Bentzen.

Bliv frivillig gåven

Det er fleksibelt at være gåven. Du kan være gåven enten hver eller hver anden uge. Det er også muligt at være gåven i en kort, afgrænset periode – eksempelvis i et par måneder over sommeren – eller fast igennem længere tid. Selve gåturen kan for nogen gå til en park, mens den for andre går til en nærliggende bænk, afhængigt af den ældres behov. Har du lyst til at gøre en forskel, mens du går en tur i det gode sommervejr, så kontakt Røde Kors Hovedstaden for at blive frivillig gåven.

Sådan bliver du frivillig gåven

Du kan blive frivillig eller få en gåven ved at udfylde formularen på vores hjemmesiden eller kontakte teamet bag gåvenner på rkh.gaavenner@rodekors.dk.

Vi modtager meget gerne:

  • Tøj og sko
  • Glas, porcelæn og keramik
  • Billeder og kunst
  • Lamper og møbler
  • Tekstiler og garn
  • Sportsudstyr
  • Legetøj og babyudstyr
  • Bøger og LP’er
  • Køkkenredskaber

Vi modtager helst ikke:

  • Musikanlæg, højtalere og printere
  • Bøjler
  • VHS-bånd, CD’er og DVD’er
  • Ringbind
  • Leksika og ordbøger
  • Usamlede møbler

Jens Peter Gøtze så for et par år siden en annonce for offerrådgivere i en avis, og den nu 54-årige overlæge på Rigshospitalet var nået en alder, hvor han syntes han havde overskud til at prøve noget nyt:

”Jeg tænkte, at det måtte være noget andet end lægegerningen, at jeg her ville komme ind i nogle rum, som er mere komplekse, og hvor der ikke er en pille, der ordner det hele. Jeg ville gerne prøve at manøvrere dér, hvor der ikke er en let løsning på noget som helst”, siger Jens Peter Gøtze.

Startskuddet kom med loven om etableringen af Offerådgivningen i 1998. Selve jubilæumsdagen er den 25. juni. I løbet af organisationens levetid har man udvidet tilbuddet til også at gælde vidner og pårørende til ofre for kriminalitet eller ulykke som eksempelvis ofre for skyderiet i Fields sidste år. I dag finder man frivillige offerrådgivere over hele landet.

Størstedelen af rådgivningen foregår på telefon 2120 9170, men Offerrådgivningen i Hovedstaden tilbyder også rådgivning ved fysisk fremmøde. Telefonen har åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året – uden undtagelse. Jens Peter Gøtze har som overlæge en travl og lang dag, så han har valgt at byde ind med rådgivningstimer om natten og i weekenden:

”Nogle går i haven, jeg gør det her”, siger han. Og familien har accepteret det. Hans børn på 13 og 17 synes det er sejt, at han gør det.

Som læge er han vant til at tale med mennesker, som har det skidt:

”Men det nye for mig var, at det var telefonrådgivning. Når man på hospitalet sidder fysisk over for et andet menneske, kan man afkode meget. Man får en masse information forærende. Det får man ikke med et andet menneske i røret, og man skal være endnu mere ydmyg, for der er en masse man ikke ved. Det kan være, at der sidder et offer i total indre opløsning, men som fører en velorkestreret samtale. Eller det modsatte,” siger Jens Peter Gøtze.

Men selvom han synes, at Offerrådgivningen er en god hjælp for en enorm spændvidde af ofre, så er der også nogle, der er svære at hjælpe:

 

”Vi kunne nok blive bedre til at forstå mennesker med en anden etnisk baggrund. Jeg er udfordret, fordi min klassiske danske hjerne og uddannelse ikke altid slår til,” siger Jens Peter Gøtze, som håber på, at man også vil kunne få arabisktalende rådgivere.

Offerrådgivningen. Vi er her, og vi lytter.

FAKTA OM OFFERRÅDGIVNINGEN

Alle rådgivningssamtaler gennemføres af frivillige offerrådgivere. De får deres grunduddannelse af et landssekretariat beliggende i Fredericia, men efteruddannes også løbende i Offerrådgivningen i Hovedstaden. Det er nemlig et krav, at man har gennemgået en offerrådgivningsuddannelse for at få lov at vejlede og støtte ofre, vidner og pårørende til ofre.

Offerrådgivningen i Hovedstaden dækker Københavns Politikreds, som består af kommunerne: København, Frederiksberg, Taarnby og Dragør. Rådgivningen havde 1.886 samtaler i 2022, hvoraf 386 var personlige møder med brugerne. Offerrådgivningen i Hovedstaden er den største af offerrådgivningerne, og den drives af Røde Kors Hovedstaden. Da tragedien i Fields indtraf 3. juli sidste år, havde Offerådgivningen i Hovedstaden sit travleste døgn med over 600 opkald.

Bent Vejsgaard Jensen bor i dag på det nybyggede Klostergårdens Plejehjem på Østerbro. Her har han boet i 20 år. Han var med, da de flyttede fra det tidligere nu lukkede plejehjem; Kildevæld. Bent er oprindeligt uddannet landmand. Han har arbejdet som arbejdsleder på forskellige ejendomme, og i en periode arbejdede han på familiens gård, hvor han stod for planteavl, og hans bror stod for dyrehold.

”Min bror var ældre, og han skulle overtage gården, men det var håbløst at skulle overtage en gård dengang. I dag klager man over, at renten er høj, men dengang skulle man betale 20 % i rente. Derfor tog jeg til Indien og studerede på højskole. Det var en fordel, da jeg skulle studere, at jeg havde så meget praktisk viden. Selvom der var nogle fag, hvor de ikke ville have os, fordi vi nogle gange protesterede, når det ikke passede – de ting, de sagde, i undervisningen,” fortæller han.

Bent rejste til Indien i to år, og det husker han som noget af det mest betydningsfulde i sit liv. Her var han landbrugsrådgiver på tre forskellige kombinerede landbrugsskoler.

Han mødte sin kone, imens han studerede, og de var gift i små 30 år. Hun var ansat ved Københavns Universitet som kontorassistent og fik en anden stilling på Odense Universitet, da Bent fik job som underviser og vejleder på universitetet.

VAR MED TIL AT INDFØRE VÅGETJENSTEN PÅ PLEJEHJEMMET

Da Bents kones datter flyttede til København, flyttede han med. Han er ellers ikke så glad for København, da han oprindeligt er fra Jylland.

Men han er glad for at bo på plejehjemmet: ”Ellers havde jeg jo ikke været her”, som han siger nøgternt.

Bent er målrettet, og ved hvad han vil have. Derfor gør han, hvad han kan for at ændre tingene på plejehjemmet, hvis han er utilfreds med noget. Det har han blandt andet gjort igennem sit arbejde som formand i beboerrådet.

Der blev eksempelvis serveret gule ærter på flade tallerkener i kantinen en dag, og det kunne Bent ikke leve med:

”Så gav jeg kokken en ordentlig opsang, og siden har han ikke lavet gule ærter,” siger Bent med et glimt i øjet.

 

Men der var også andre ting end maden, som han var med til at ændre igennem sit arbejde i beboerrådet. Eksempelvis havde beboerrådet en lang række af møder og diskussioner, hvor de til sidst besluttede, at beboerne på plejehjemmet ikke måtte være alene i den sidste tid af deres liv. 

Og så kom Røde Kors Hovedstadens Vågetjeneste automatisk ind i billedet. Beslutningen blev taget på Kildevæld Plejehjem for 12-13 år siden. Dengang var Bent formand for beboerrådet, som i dag er sat på pause på grund af corona.

DEN SIDSTE TID SKAL TILBRINGES PÅ PLEJEHJEMMET

Bent Vejsgaard Jensen ønsker at tilbringe sin sidste tid på Klostergårdens Plejehjem. Han har lavet en aftale med forstanderen om, hvordan den sidste tid skal være.

”Nu har jeg oplevet døden tæt på – både med min kone, der døde på Kildevæld og min søster og svoger, og jeg var der begge steder, da de døde,” siger han.  

Bent fortæller også, at de generelt taler meget om døden på plejehjemmet, og at det er vigtigt for ham, at det ikke skal være et tabu.

De havde blandt andet et arrangement på Kildevæld Plejehjem, hvor der kom nogle jurister og hjalp med at skrive testamente, så der var en del beboere, der fik skrevet et testamente til en rimelig pris.

”Det er jo noget, man skal sørge for at få gjort i tide. Det vigtigste for mig i min sidste tid er, at jeg klarer de ting, der skal klares – testamente og den slags ting. Ellers har jeg et afslappet forhold til døden,” siger Bent.

Bent har set, at vågerne har været på plejehjemmet, og han har mødt dem flere gange. Han synes, at det ser ud til at fungere godt.

”En del af os kommer jo fra Jylland, så vi har ikke mange pårørende,” siger han.

Til sidst spørger vi Bent, om vi må komme tilbage igen om et halvt år, for at lave et opfølgende interview, og til dét svarer han:

”Jeg laver ikke langtidsaftaler mere. Vi tager det hen ad vejen – én dag ad gangen.”

Hvad er Vågetjenesten?

Vågetjenesten er et tilbud til døende og eventuelle pårørende i den sidste tid. De frivillige tilbyder nærvær, tryghed og omsorg. Vågetjenesten samarbejder med plejehjem, hospitaler og hjemmeplejegrupper.

En onsdag i begyndelsen af marts 2022 fik Fie Friis nøglerne til en lukket burgerbar på Københavns Hovedbanegård og til opgave at forvandle lokalet til et trygt rum for mennesker på flugt.

Halvandet døgn senere tog et hold frivillige fra Røde Kors Hovedstaden imod de første familier fra Ukraine ved toget og fulgte dem op til Tryghedszonen, hvor burgerbarens indre nu var forvandlet til en stor dagligstue med spisepladser, sofaarrangement og aflukkede sovepladser.

“Jeg arbejder normalt som udviklingskonsulent i Røde Kors Hovedstaden – blandt andet med de af vores indsatser, som støtter nytilkomne. Samtidig synes jeg, at det er spændende at få ting til at ske i en fart, så det føltes helt rigtigt for mig at tage opgaven med at få etableret Tryghedszonen,” fortæller Fie, som fik en midlertidig pause fra sine almindelige arbejdsopgaver i fire uger for at kunne løfte opgaven sammen med en kollega.

Alle rykker i flok – i en fart

Røde Kors Hovedstaden havde tidligere drevet en tryghedszone, da der kom mange syriske flygtninge til landet tilbage i 2015, men den nye indsats skulle alligevel bygges op fra bunden og hele tiden tilpasses den virkelighed, som de frivillige mødte på Hovedbanegården.

“Det var fedt at opleve, hvordan alle rykkede i flok og bakkede op. Genbrugsbutikkerne leverede møbler og legetøj, og mine kollegaer samlede information og tog de første vagter, mens de i øvrigt også passede mine normale opgaver,” siger Fie.

150 virkelig seje frivillige

Tryghedszonen var åben døgnet rundt, og den blev bemandet af fire til seks frivillige i fire vagtskift. Mere end 150 frivillige meldte sig til at hjælpe med at hente flygtninge ved togene, finde informationer til de rejsende, sørge for mad og drikke og bare være nærværende og venlige overfor de mennesker, der kom forbi Tryghedszonen på deres flugt.

“Jeg er vildt imponeret over, hvor hurtigt vi kunne mobilisere frivillige til opgaven. Det er ikke en lille ting at være frivillig i Tryghedszonen – det er et stort ansvar og relativt mange, lange vagter. Jeg har mødt så mange virkelig seje mennesker, som har budt ind og været med til at løfte indsatsen – og videreudvikle den, så vi hele tiden kan møde de behov, vi ser blandt vores gæster,” fortæller Fie.

Tilbage til de langsigtede indsatser

I dag er Fie tilbage ved sit normale skrivebord. Noget af det, hun har arbejdet videre med efter, at Tryghedszonen lukkede ned, er indsatser, som omhandler venskabsfamilier, hvor frivillige støtter nytilkomne i Danmark.

“Efterhånden som flygtningene får opholdstilladelse og et sted at bo, får vi brug for frivillige, der vil give dem indblik i Danmark og hjælpe dem med at få etableret et lokalt netværk. Samtidig har vi oprettet Røde Kors Café, som er et tilbud til nytilkomne om at mødes i hjemlige rammer, hvor man kan få informationer og hjælp, men også bare være sammen med andre til kaffe, leg og samtaler,” fortæller Fie.

Om Tryghedszonen

Røde Kors etablerede i 2022 en tryghedszone for de flygtninge, der ankom til Københavns Hovedbanegård. Her kunne de hvile sig, få mad og drikke og blive hjulpet videre på deres rejse. Vi arbejdede tæt sammen med Københavns Kommune og DSB for at sikre, at vores medmennesker blev mødt med den støtte, de havde brug for i en svær situation.

Hvis du gerne vil hjælpe, næste gang behovet opstår, kan du melde dig her.

Røde Kors Café

I vores to netværkshuse finder du Røde Kors Café, som er et tilbud til nytilkomne københavnere. Her byder frivillige velkommen til et hyggeligt rum, hvor der er tid til både kaffe, leg og snak.

Læs mere om Røde Kors Hovedstadens aktuelle tilbud her.

Familievenner og Venner viser vej

Som frivillig i Familievenner og Venner viser vej udgør du en vigtig social relation for enkeltpersoner, par eller familier, som mangler et netværk i Danmark. 

Du kan læse mere her.

Foråret er på vej, og det betyder, at vi kan byde tre universitetspraktikanter velkommen på kontoret på Nordre Fasanvej. Praktikanterne kommer med vidt forskellig baggrund og fra forskellige universiteter, og de er klar til at bidrage med deres kompetencer og erfaring.

Universitetspraktikanterne er med til effektivisere processer, og de kan få lov til at prøve kræfter med det, de brænder for. De har rygsækken pakket med den nyeste viden fra forskellige områder, og det er lige præcis det, der gør, at vi føler os meget heldige, når de vælger, at deres praktik skal være hos Røde Kors Hovedstaden.

Hos Røde Kors Hovedstaden er man ikke ”bare” praktikant. Du indgår i et team af dygtige medarbejdere, og praktikforløbet klæder praktikanterne på til den virkelighed, der venter, når de kommer ud på den anden side af universitetets grå betonmure og ud i den virkelige verden.

Du kan møde vores skønne praktikanter her og blive klogere på, hvem de er, og hvor de kommer fra:

Anna Bjerg Lillevang

Anna er praktikant på tværs af Sind og Sårbarhed og Senior og læser en kandidat i Social Intervention på Roskilde Universitet. Anna er desuden uddannet sygeplejerske.

Shamica Victoria Have Filtenborg

Shamica læser en bachelor i Europæisk Etnologi på Københavns Universitet og er som praktikant tilknyttet seniorområdet. Desuden er Shamica også aktivitetsleder i vores senioraktivitet Fortæl for Livet.

Katrine Eg Andersen

Katrine læser en kandidat i Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og er analyse- og evalueringspraktikant.

Hvis du også har lyst til at prøve kræfter af med arbejdet hos Røde Kors Hovedstaden, kan du melde dig som frivillig her. Vi vil så gerne hjælpe dig ved at finde frem til en aktivitet, hvor din viden og erfaring kan komme i spil og hjælpe andre.

Corona-pandemien banker på døren, og det får Per til at søge efter nye udfordringer i den sidste del af hans arbejdsliv. Han er ikke helt klar til at gå på pension og kan ikke forholde sig til tanken om at stoppe med at udvikle sig både menneskeligt og fagligt. Per har mange forskellige jobfunktioner med i rygsækken, da han henvender sig til Røde Kors Hovedstaden. Én af dem er 22 års ledererfaring, og den ønsker han nu at dele ud af som frivillig leder i Besøgstjenesten.

Efter et møde på kontoret bliver Per endnu mere tændt på muligheden. Her kan han prøve kræfter af med både ledelse og rekruttering, og det, der overrasker Per mest, er, at det primært er unge mennesker mellem 20 og 30 år, han skal ansætte og matche med de ældre.

”Jeg blev positivt overrasket, fordi det er unge mennesker, der henvender sig og gerne vil være besøgsven. Det passer perfekt, fordi jeg har været vant til at lede et team bestående af unge mennesker i lufthavnen”, fortæller Per.

Alder spiller ingen rolle

En af Pers opgaver som frivillig leder er at tage hjem til besøgsmodtageren og tale om, hvad deres interesser er, og hvad de har lavet tidligere i livet. Sådan får Per informationer nok til, at han kan gå hjem og matche besøgsmodtageren med en besøgsven. Et match kan eksempelvis være en ældre mand, som har været hjemmehjælper hele sit liv, og en ung kvinde, der læser til sosuassistent. Alder spiller ingen rolle – det hele handler om fælles interesser.

”Jeg mærker allerede, at jeg gør en forskel, når jeg selv besøger besøgsmodtageren første gang for at snakke om et muligt match. De ønsker sig bare en besøgsven, der kan komme og lytte til dem – og hvis jeg kan matche det, så er det jo bare fantastisk. Hvis det lykkes, så har jeg armene oppe over hovedet, når jeg går hjem”, fortæller Per.

En dynamisk organisation, der er klar til at udvikle sig

Per kan næsten ikke holde fingrene væk fra de muligheder, der byder sig i Røde Kors Hovedstaden. Som frivillig leder har du mulighed for at udvikle dig gennem kurser og events, hvor du møder andre frivillige ledere og samtidig får mulighed for at blive en del af hverdagen på kontoret.

”Jeg synes, at det er fantastisk at være en del af en dynamisk organisation, der er parat til at udvikle sig. Jeg har det som en fisk i vandet, når jeg kommer på kontoret. Folk er ekstremt søde, og der er mulighed for at komme med inputs”, fortæller Per.

De timer, som Per bruger som frivillig leder, betyder alverden for de mange ældre i hovedstadsområdet, der føler sig alene, og som får mulighed for at få en besøgsven, der lytter og bruger timer på gåture og/eller hyggeligt samvær i hjemmet.

”Besøgstjenesten kan noget helt specielt, fordi du arbejder med mennesker og samtidig gør en forskel,” fortæller Per.

Du kan læse mere om Besøgstjenesten her, og hvis du har lyst til at prøve kræfter med frivillig ledelse i Røde Kors Hovedstaden, kan du læse mere her.


Vil du høre mere om at være frivillig Besøgsven?

Lørdag den 14. januar 2023 var over 2.000 nye og kommende pensionister samlet til messen Mere Fri Tid – Flere Muligheder i Øksnehallen for at blive klogere på, hvad tilværelsen som senior kan bruges på. Hovedstadens Samaritterkorps og de frivillige fra Røde Kors Hovedstaden tog pænt imod de mange glade deltagere.

Messen blev åbnet af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.

– Vi ved, at det er sundt og godt at deltage i frivilligt arbejde. Det betyder noget at være noget for nogen. Mange ældre københavnere savner nogen at være sammen med, og vi ved at socialt aktive mennesker lever sundere og længere. 

Solen kiggede frem mellem skyerne, Øksnehallen summede af liv, og deltagernes stemmer blev varmet op af fællessang med Laura Kjærgaard, som de fleste kender fra X Factor. Dagen fortsatte med en workshop ved aldringsforsker Aske Juhl Lassen med fokus på pensionsovergangen, og de deltagere, der hellere ville besøge Hjerterummet, fyldt med frivilligjobopslag eller Aktivitetspladsen, gjorde det.

Den svære overgang til pension

En deltager, som til daglig arbejder som socialrådgiver, fortalte, at hun deltog på messen, fordi hun er glad for sit arbejde, og derfor ikke har lyst til at gå på pension, selvom hun netop er rundet 67 år.

– Jeg er meget aktiv, og jeg elsker mit arbejde, så hvorfor skal jeg gå på pension?

Børn og børnebørn trækker i hende for, at hun skal tage springet, men hun er bange for, at tilværelsen som pensionist medfører, at hun ikke kan fortsætte med at udvikle sig og gøre brug af sine kompetencer. 

Det er præcis det, pensionister kan undgå, hvis de vælger at engagere sig i et frivilligt arbejde, bliver medlem af en klub eller noget helt tredje. Samtidig får andre mennesker glæde og gavn af seniorernes viden og erfaring. Derfor er de mange udstillere mødt op på messen for at hverve både deltagere og frivillige, og de fortalte glædeligt om, hvad du kan blive en del af hos dem som ny eller kommende pensionist.

Du kunne blandt andet møde Fiskeklub København, som fortalte om, hvordan du kan blive en del af Københavns nye lystfiskerforenings seniorhold, og Repair Café sad hele dagen klar til at reparere alt lige fra ødelagte standerlamper til hullede sko.

Humor og vejen til det sunde liv

Deltagerne brugte dagen på at besøge de mange stande og deltage i aktiviteter lige fra Krolf – en blanding af kroket og golf – til bordtennis og roning.

Dagen blev afsluttet med et humoristisk oplæg ved professor Bente Klarlund Pedersen om vejen til det sunde liv. Deltagerne klappede, alt imens mørket sænkede sig over Øksnehallen.

Tak for en dejlig dag til både frivillige, udstillere og deltagere – vi glæder os allerede til næste år.