Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Bogfællesskabet foregår på plejecentre og aktivitetscentre. Her mødes en gruppe af ældre borgere med en frivillig, der læser op for gruppen. Bogfællesskabet danner hyggelige rammer om højtlæsning – hvad enten der er tale om litteratur – fx en monografi, en novelle eller et digt – eller om højtlæsningsteksten er dagens avis. Sommetider danner højtlæsningsteksten grundlag for samtale om det, der netop er læst; et tema, stemningen i teksten eller noget helt tredje.

BLIV FRIVILLIG

Bogfællesskabet er for dig, der ønsker at dele din glæde ved litteratur og samtidig gøre en stor forskel for andre menneske. Som frivillig i Bogfællesskabet læser du højt for en gruppe ældre på eksempelvis plejecentre eller aktivitetscentre én gang om ugen. Sammen deler I en hyggelig stund og glæden ved en god historie.

Hvad I læser, kan I sammen vælge i gruppen, og på denne måde tilpasses højtlæsningslitteraturen gruppens ønsker. Det kan dog ofte være en god idé at præsentere nogle forslag. Andre Bogfællesskaber har fx læst:

– Noveller
– Erindringslitteratur
– Aviser
– Sangtekster
– Biografier

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig i Bogfællesskabet kan du dele din glæde ved litteratur ved at læse højt og samtidig gøre en stor forskel for en gruppe ældre borgere, som deler en hyggelig stund i et lille og betydningsfuldt fællesskab. Du skal kunne afsætte cirka én time om ugen. Bogfællesskabet afholdes i dagtimerne både i hverdage og weekender.

Jeg vil gerne høre mere om at være frivillig

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om Bogfællesskabet eller muligheden for at blive frivillig? Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på telefon 38336400 eller send en mail til rkh.bogfaellesskab@rodekors.dk.