- Vær med
- /
- Fællesskaber for voksne
- /
- Café Lio
CAFÈ LIO
Et fællesskab på Frederiksberg hos bofællesskabet Lioba.
Vi er ved at starte et nyt fællesskab på Frederiksberg hos bofællesskabet Lioba.
Fællesskabet er for beboerne på Lioba, der er ramt af psykisk sårbarhed kombineret med et misbrug. Fællesskabet vil gennem hyggeligt samvær og ture ud af huset afhjælpe det begrænsede sociale netværk og den ensomhedsfølelse, som målgruppe ofte oplever.
Café Lio har åbent hver torsdag i tidsrummet kl. 10-14. Café Lio foregår på bofællesskabet med hyggelige aktiviteter såsom spil, fællesspisning og krea. Hveranden gang vil der være ture ud af huset. Det kan fx være picnictur i skoven eller en tur til vandet.
Formålet med fællesskabet er hverken at yde behandling eller terapi, men derimod at skabe samvær og relationer.
BLIV FRIVILLIG
Vi mangler nu frivillige, som vil være med til at starte et fællesskab for mennesker som er ramt af psykisk sårbarhed kombineret med et misbrug. Café Lio skal skabe rammen omkring sociale aktiviteter, hyggelige ture ud af huset, gode relationer og samtaler.
Der er stor fokus på et åbent og rummeligt fællesskab, som beboerne kan tilgå når de har lyst og overskud til det.
Hvad forventer vi af dig?
Som frivillig i dette fællesskab er det vigtigt, at du er åben, rummelig og stabil. Det kræver ingen særlig uddannelse at være frivillig, men det er en fordel at du er interesseret i mennesker, der har komplekse problematikker og dermed er udfordret på flere parametre.
Du starter med en samtale, hvor du hører mere om aktiviteten og målgruppen, samt du får mulighed for at fortælle om hvem du er.
Du bliver klædt på til rollen med introkursus, supervision, kompetencekurser og sparring.
Hvor og hvornår skal du hjælpe?
Cafeen foregår hver torsdag i tidsrummet 10-14 hos Lioba på Frederiksberg. Vi forventer at du som minimum kan deltage to gange om måneden.
BLIV FRIVILLIG NU
Vil du høre mere om Café Lio eller muligheden for at blive frivillig?
27 79 47 53
Det gør vi også
Mulighederne for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden er mange. Send dit navn og nummer til rkh.frivillig@rodekors.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig på vej.