Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Fællesskabet henvender sig til beboerne, som har psykiske udfordringer og sårbarheder. Krea-fællesskabet vil danne rammen for nogle hyggelige timer, hvor der vil være stor fokus på et åbent og rummeligt fællesskab, som beboerne kan tilgå når de har lyst og overskud til det. Frivillige og beboere vil sammen lave forskellige krea-projekter. Det kan være alle former for kreative indslag – såsom maling, strikning, perler mm., alt efter hvad de sammen finder ud af.

Aktiviteten har til formål at mindske beboernes følelse af ensomhed og tendens til at isolere sig gennem et inddragende, rummeligt og uforpligtende fællesskab.

Formålet med fællesskabet er hverken at yde behandling eller terapi. Det vigtigste er at møde beboerne i øjenhøjde og skabe en ligeværdig relation.

BLIV FRIVILLIG

Vi mangler nu frivillige, som vil være med til at starte det nye krea-fællesskab op på Amager tirsdage kl. 19-21.

Hvad forventer vi af dig?

Som frivillig er det vigtigt du er åben, rummelig og stabil. Du har personligt tid og overskud til at være noget for andre mennesker, som har det svært. Du er god til at lytte, og du møder mennesker i øjenhøjde.

Det kræver ingen særlig uddannelse at være frivillig og en del af fællesskabet, men det er en fordel at du er interesseret i mennesker, der har det svært og dermed er udfordret på flere parametre og kan være påvirket.

Du starter med en samtale, hvor du hører mere om aktiviteten og målgruppen, samt du får mulighed for at fortælle om hvem du er.

Du skal som frivillig deltage på et obligatorisk introduktionskursus og vil som frivillig blive tilbudt løbende kompetencekurser, supervision og sparring – så du bliver klædt på til at være frivillig.

Hvor og hvornår skal du hjælpe?

Aktiviteten kommer til at foregå hver tirsdag i tidsrummet kl. 19-21 på botilbuddet Røde Mellemvej på adressen Sundbygårdsvej 1 i Sundby på Amager.

Vi forventer at du som udgangspunkt kan forpligte dig til at deltage hver uge.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om krea-fællesskabet eller muligheden for at blive frivillig? Send en mail på linlad@rodekors.dk eller ring på 6010 0069

Frivillighåndbog

Vi har udviklet en frivillighåndbog til frivillige i vores indsatser for mennesker der lever med psykisk sårbarhed.

Jeg vil gerne være frivillig