Mænds Mødested i Elefanthuset
Stedet er for mænd, der alle har, har haft eller er pårørende til en kræftramt. Det drives i samarbejde med Københavns Kommune og Kræftens bekæmpelse. Det er gratis at komme i Mænds Mødested i Elefanthuset og deltage i aktiviteterne, der blandt andet er: mandags træning med efterfølgende frisklavet juice. Tirsdag er værkstedsdag. Onsdag er der åbent hus med kaffe og hygge. Kl. 12 er der stavgang og kl. 15 synger det populære Ronkedorkor. Torsdag er der ture ud af huset, f.eks. cykelture og vandreture. Ved juletid og om sommeren hjælper vi plejehjemmene i De gamles By med deres arrangementer. Vi dækker borde, serverer, steger bøffer på gril m.v. Det betyder at personalet kan koncentrere sig om beboerne. Vi besøger kræftafdelingerne på hospitalerne, hvor vi fortæller om gruppen og uddeler pjecer. Ifølge mændenes koner/kærester er vores hus et fristed, der giver mændene mulighed for at komme væk hjemmefra, tale med andre og lave aktiviteter.
Kontakt
maendsmoedestedelefanthuset – 41270246 – Thit Jensens Vej 2.2200 København N