Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Hver onsdag mødes inviterer vi seniorer til Seniorcafé i vores Netværkshus på Nørrebro. Vi skal nu udvide med endnu en åben-dag – Nemlig om mandagen!

Seniorcafeen er for seniorer over 65 år, som har lyst til socialt samvær med andre, og mødes i rammer, hvor der er plads til forskellighed og højt til loftet.

Aktiviteterne planlægges af de frivillige sammen med deltagerne.

I caféen spiser vi frokost sammen. Vi skal bruge både dig der har lyst til at planlægge aktiviteter og dig der har lyst til at stå for maden og lyst til at gå i Rema og handle ind til en let frokost og hjælpe med at sætte det frem og spise med.

Du er selv med til at bestemme, hvad der skal serveres og det kan være alt fra en lækker ostemad med tandsmør til en hjemmelavet lasagne. 

Hvem mangler vi?

Vi er en fast og stabil gruppe på 2-4 frivillige, der driver caféen.

Du spiser selvfølgelig med og deltager i snakken og fællesskabet og der er også plads til dine gode ideer og indspark.

Om du er ung studerende, selv er senior eller noget helt tredje er ikke så vigtigt. Bare du har lyst til fællesskabet og bidrage til fællesspisningen. Du skal kunne afse tid om mandagen i tidsrummet 10.00-14.00.

Seniorcafeen bliver afholdt hver onsdag kl. 10-14 og fremadrettet med det nye hold, også hver mandag kl. 10.00-14.00, i Røde Kors Hovedstadens Netværkshus, der ligger på Nordre Fasanvej 228 (indgang gennem porten).

Lyder det som noget for dig?

Hvis det lyder som noget for dig, så klik på knappen i toppen af siden og udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Arbejdsplads:Nordre Fasanvej 228, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig