Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Om besøgstjenesten

I besøgstjenesten matcher vi frivillige besøgsvenner med mennesker, der lever med psykisk sårbarhed – det kan fx være angst, depression eller social isolation. Formålet er at skabe nærværende, trygge relationer og give deltagerne en bedre hverdag gennem regelmæssige besøg og samtaler.

Dine opgaver som frivillig leder

Som frivillig leder får du en vigtig rolle i at sikre, at nye deltagere og frivillige får en god start. Du kommer bl.a. til at:

  • Tage på hjemmebesøg hos nye deltagere og afholde indledende samtaler

  • Afholde samtaler med nye frivillige på vores sekretariat på Nordre Fasanvej

  • Matche deltagere og frivillige på baggrund af interesser, personlighed og behov

  • Følge op på matchene og være en tryg sparringspartner undervejs

  • Samarbejde løbende med de øvrige teamledere og vores konsulent, som støtter og sparrer med dig i rollen

Du har stor indflydelse på, hvordan og hvornår du løser opgaverne – mange samtaler og besøg kan planlægges fleksibelt, så det passer ind i din kalender.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at engagere dig 10-15 timer om måneden

  • Er god til at lytte, skabe tryghed og se potentialet i mennesker

  • Kan møde mennesker, der lever anderledes liv end dig selv, med åbenhed og nysgerrighed

  • Trives i en selvstændig rolle, men har også lyst til samarbejde og sparring

Du behøver ikke have en faglig baggrund inden for socialt arbejde – vi klæder dig godt på til rollen gennem introduktion, løbende sparring og relevante kurser.

Hvad får du som frivillig leder?

  • En meningsfuld rolle, hvor du virkelig gør en forskel

  • En grundig introduktion til både opgaven og målgruppen

  • Sparring og støtte fra vores konsulent og det øvrige team

  • Mulighed for at deltage i kurser, netværksmøder og sociale arrangementer i Røde Kors Hovedstaden

 

Lyder det som noget for dig?
Så send os en kort ansøgning via formularen her på siden – vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig