Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Lær for Livet

Lær for Livet er en organisation, der arbejder for at styrke læring, trivsel og fællesskaber for børn, der vokser op i svære livsvilkår. Det sker gennem frivillige mentorer, lokale klubber og camps med fokus på faglig og social udvikling. Børnene er mellem 9 og 13 år, når de starter deres seks-årige forløb i programmet.
Børn, der har været en del af Lær for Livet, lykkes i højere grad end andre børn i svære livsvilkår, med at gennemføre folkeskolen og deres trivsel og selvtillid stiger markant.

I Lær for Liver kan du blive frivillig mentor et par timer om ugen, interviewer, klubfrivillig en gang om måneden eller komme med på en af vores camps.
Som frivillig bliver du inviteret på uddannelse, og som mentor bliver du tilbudt gruppesparring med andre frivillige. Det er samtidig muligt at ringe til vores supervisor på sekretariatet.
Lær for Livet tilbyder desuden sociale og kulturelle arrangementer, hvor du kan møde andre frivillige, ligesom vi afsætter midler til, at du kan lave kulturelle aktiviteter med dit mentorbarn. Samtidig stiller vi faglige materialer og skønlitteratur til rådighed for mentorer og familier.


Kontakt

 61 15 64 44

Hejrevej 43, 3. sal
2400 København NV