Vi mangler en aktivitetsleder til vores Patientstøtteindsats på Rigshospitalet
Du vil få en særlig rolle, hvor du er med til at organisere og koordinere indsatsen på Rigshospitalet, sammen med en anden frivillig aktivitetsleder.
Klik og ansøg nuVores patientstøtteindsats på Rigshospitalet har snart været i gang i 1,5 år, hvor vi på nuværende tidspunkt er aktive på syv afdelinger. Det er meget forskellige afdelinger og opgaver som patientstøtterne udfører. Vi støttet både på afdelinger som Dialyse og Kræftafsnit, hvor vi skaber tryghed og omsorg gennem støttende samtaler, men vi fungerer også som vejviser og guide på fx blodprøvetagning. Patientstøtternes fornemmeste opgave er at hjælpe og støtte patienter og deres pårørende på Rigshospitalet.
Aktivitetslederrollen
Aktivitetslederne er med til at organisere og koordinere indsatsen på Rigshospitalet og ude på den enkelte afdeling. Du vil være et vigtigt bindeled for de frivillige og afdelingernes kontaktpersoner. Som aktivitetsleder vil du i samarbejde med både Rigshospitalet og Røde Kors Hovedstaden sørge for at indsatsen bliver understøttet, udvidet og udviklet.
Patientstøtterne har primært vagter i dagstimerne og du skal derfor også selv have mulighed for at være frivillig der. Vi forventer at en aktivitetsleder kan se sig selv bruge 15-20 timer om måneden på at være frivillig.
Aktivitetslederrollen vil indebære opgaver som:
- At rekruttere, koordinere, onboarde og fastholde frivillige
- At være kontaktperson for de frivillige patientstøtter og bindeled til afdelingerne og deres kontaktpersoner
- At organisere og udvikle i samarbejde med en Røde Kors ansat, hvordan vi på bedste vis udbreder Patientstøtter på Rigshospitalet
- At koordinere og kommunikere relevante Røde Kors oplæg og kurser til de frivillige
- At tage initiativ til sociale arrangementer og fællesskaber for frivillige
- At understøtte og hjælpe med vagt- og aktivitetsplaner i samråd med frivillige og personale
Hvad vi tilbyder:
-
Du bliver en del af Røde Kors største lokalafdeling og et stærkt fællesskab med omkring 3.500 frivillige kollegaer
-
Du vil få mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for patienter og pårørende på Rigshospitalet.
-
Du vil få masser af muligheder for personlig og faglig udvikling samt mulighed for at deltage i Røde Kors’ kurser.
-
Du vil få unik erfaring med organisering, ledelse af frivillige og socialt arbejde.
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, og kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at kontakte os via. knappen “Klik og ansøg nu” i toppen af siden snarest muligt!
Vi ser frem til at høre fra dig!
Du kan skrive her gennem frivilligjob for at høre mere om aktivitetslederrollen.
De bedste hilsner
Teamet bag Patientstøtter på Rigshospitalet
Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Rigshospitalet
-
Vil du vide mere om at være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Bliv frivillig i Røde Kors Hovedstaden -
Find ledige frivilligjobs
Se flere ledige frivilligjobs. Typisk har vi mellem 30 og 40 forskellige stillinger, så der er noget for enhver smag.
Se alle frivilligjobs -
Vil du være frivillig leder?
Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige og samtidig være med til at skabe fællesskaber for mennesker i hovedstaden? Så er rollen som frivillig leder i en af vores mange aktiviteter måske noget for dig.
Bliv frivillig leder