Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Seniorsamtaler - overgangen fra arbejdsliv til livet som pensionist

Når vi befinder os i overgangen fra at være erhvervsaktiv til livet som pensionist, er der mange spørgsmål, der naturligt kan melde sig: “Hvad skal resten af livet bestå af?”, “Hvad skal give livet mening?”

Eksistentielle samtaler for seniorer i overgangen til pensionisttilværelsen er et projekt mellem Røde Kors Hovedstaden, Københavns Professionshøjskole og Københavns Kommune, som skal undersøge, hvordan gruppesamtaler kan være en støtte i overgangen. Forløbet henvender sig til borgere i Københavns Kommune og vi anbefaler, at du deltager senest to år efter, at du har forladt arbejdsmarkedet.

Forløbet starter med et individuelt interview, og herefter mødes man i gruppen seks gange. Afslutningsvis vil der være et individuelt interview. Mødegangene har fokus på livsstrategier, værdier og livskunst. Som forberedelse til hver mødegang vil der være små refleksionsopgaver. Interviewene vil være af cirka 30 minutters varighed, og mødegangene i grupper vil være 2 timer inklusiv en pause. 

Vi afprøver både fremmødeforløb og onlineforløb. Næste forløb er online og starter i august 2023 fordelt på følgende mødegange:

D. 21/8, d. 28/8, d. 4/9, d. 11/9, d. 19/9 og d. 26/9. Alle mødegange ligger i tidsrummet 19.00-21.00. 

Forløbet i august starter med et individuelt interview d. 14/8 eller d. 15/8. Det afsluttende interview afholdes d. 12/10 eller d. 13/10.  

VIL DU VIDE MERE?

Er du nysgerrig på at høre mere, eller vil du tilmelde dig et forløb, så kontakt os:

DET GØR VI OGSÅ

Mulighederne for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden er mange. 

Send dit navn og nummer til rkh.frivillig@rodekors.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt, og hjælper dig på vej.