Vil du gøre en forskel for flygtninge og indvandrere i København?
Et dansk netværk er noget af det vigtigste for at falde til, når man kommer til Danmark fra et andet land. Vil du være med til at sørge for, at flere nye danskere får danske venner?
Som flygtning eller indvandre i Danmark kan det være svært at blive en aktiv del af vores samfund og de fællesskaber, som binder os sammen. Dette gælder både nyankommne og dem der har boet i Danmark i længere tid.
I vores projekt ”Venner viser vej” blive nye danskere matchet med frivillige. Dette kan være familier eller enkeltpersoner, som kan være med til at skabe en god start i det danske samfund. De frivillige venner er med til at give et indblik i den danske kultur, sprog og de uskrevne regler, som vi danskere tager for givet.
Vi har brug for en teamleder, som skal være en del af et engageret team, hvor vi brænder for opgaven, løfter i flok og hygger os også sammen.
Teamlederens kerneopgaver og ansvarsområder:
- Rekruttering og introduktion af nye frivillige
- Samtale med modtagere – behovsafdækning og forventningsafstemning
- Koordinere match med frivillige og modtagere
- Opfølgning på match
- Samarbejde på tværs af den frivillige ledelse
Vi søger dig som:
- Trives i et arbejde hvor der både er kontakt til frivillige og deltagere, men også administrative opgaver
- Er god til at tale med mennesker og skabe en god kontakt
- Er god til at fornemme de mennesker, du sidder overfor og er i stand til at se hvilke personer, som vil passe godt sammen
- Er god til at samarbejde
- Er systematisk og struktureret
- Er tålmodig
- Her en forståelse for integration og de udfordringer man kan stå overfor som ny i Danmark, og måske også stadig står overfor flere år efter man er kommet hertil
- Taler og forstår dansk og engelsk.
Som frivillig aktivitetsleder får du meget igen:
- Du bliver en del af et meningsfuldt projekt, hvor din indsats kommer til at gøre en forskel for nye danskere
- Mulighed for faglig udvikling, kurser og netværk
- Du får en professionel organisation til at støtte dig i opgaven
- Unikt indblik i Røde Kors’ integrationsarbejde
Du vil få god oplæring og blive introduceret til arbejdet. Du skal forvente at bruge omkring 5 timer om ugen på opgaverne. Mange af opgaverne kan løses hjemmefra, og du kan altid få hjælp fra både andre frivillige og ansatte på sekretariatet. Hvis du har hjertet på rette sted og er god til at koordinere og organisere og kan lide at have kontakt til forskellige mennesker, så er det lige dig, vi søger!
Tag gerne kontakt for mere information om stillingen eller et uforpligtende møde om mulighederne. Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Venner viser vej i Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N Opgavetype:
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig