Vil du være med til at skabe fællesskab for psykisk sårbare unge ?
Har du lyst til at være en del af et meningsfuldt fællesskab, skabe relationer og lave sjove aktiviteter sammen med unge på Frederiksberg?
Klik og ansøg nuHVAD ER CAFÉ LAURITZ?
På Café Lauritz mødes frivillige og unge hver onsdag til hyggelige timer i godt selskab. I Café Lauritz laver vi mad og spiser sammen, og der er mulighed for at være med til eksempelvis brætspil, yoga eller bare en god samtale over kaffen. En gang i mellem tager vi på ture ud af huset sammen. Vi har fx været på Smykbar og lave smykker og spillet minigolf.
HVEM ER CAFÉ LAURITZ FOR?
Café Lauritz er et fællesskab for psykisk sårbare unge i alderen18-35 år som savner relationer. Mange af de unge er tidligt i livet blevet ramt af psykiatriske udfordringer og har på den baggrund haft svært ved at fastholde et socialt ungdomsliv med adgang til forskellige fællesskaber. Nogen har måske ikke fået trænet og vedligeholdt sociale færdigheder. Café Lauritz er et inkluderende fællesskab for de unge, hvor de bliver mødt i øjenhøjde og med rummelighed for forskelligheder. Og derfor har vi brug for dig!
HVAD ER OPGAVERNE?
Sammen med en gruppe dedikerede frivillige vil din fineste opgave være at skabe samvær, nærvær og hygge. Du skal kunne være med til at skabe rammen og stabiliteten for klubben og dermed forpligte dig til at komme minimum hver anden uge. Caféen har åbent hver onsdag kl. 17.00-20.00.
HVEM ER DU?
- Du brænder for at hjælpe udsatte og ensomme borgere til at få en bedre hverdag.
- Du har personligt tid og overskud til at være noget for andre mennesker som har det svært
- Du er god til at lytte, og du møder de unge i øjenhøjde
- Kan forpligte dig til at deltage hveranden onsdag .
- Glæden ved at gøre en forskel for mennesker, som har brug for dig.
SOM FRIVILLIG FÅR DU MEGET IGEN
- Nye venskaber og spændende nye oplevelser og fortællinger.
- Du får et Indblik i Røde Kors.
- Styrker dine samarbejdsevner.
- Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at hjælpe udsatte borgere ligesom dig.
- Du får Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut.
Handicap eller funktionsnedsættelse
Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du bidrage til at bringe smilet frem hos nogle skønne unge mennesker, som du ellers ikke ville møde i din hverdag? Eller vil du vide mere om projektet, så er du velkommen til at kontakte os.
De bedste hilsner
Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Lauritz Sørensens Vej 97, 2000 Frederiksberg
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig