Lån af minibus for sociale aktiviteter i Frederiksberg Kommune
Et samarbejde mellem Røde Kors Hovedstaden og Frederiksberg Kommune.
Sociale foreninger i Frederiksberg Kommune har mulighed for at leje Røde Kors’ minibus. Nedenfor kan du læse mere om bussen og mulighederne for at leje den.
Om bussen
Bussen er en minibus med plads til i alt 8 personer inkl. chauffør. Bussen er handicapvenlig med lift bagpå.
Hvem kan låne bussen?
Bussen kan lånes af sociale foreninger på Frederiksberg, som modtager enten §79 eller §18-milder fra Kommunen. Bussen kan ligeledes bookes af Frederiksberg Kommune på samme vilkår.
Hvornår kan bussen bookes?
Bussen kan bookes mandage, fredage, lørdage og søndage.
Hvordan booker man bussen?
Foreningen sender en forespørgsel på følgende mailadresse: rkh.seniortjenesten@rodekors.dk
I forespørgsel skal fremgå:
1. Foreningens navn og CVR-nummer
2. Kontaktperson/ansvarlig samt kontaktinfo
3. Dato på ønsket låne-dag.
Hvornår får man svar?
Du får svar på din forespørgsel inden for 2-3 arbejdsdage, så husk at sende din forespørgsel i god tid.
Her vil du blive bedt om at udfylde yderligere informationer samt acceptere betingelserne for lån af bussen.
Øvrige praktikaliteter, såsom nøgleudlevering mm får man tilsendt sammen med bookingbekræftelsen.
Hvor står bussen?
Bussen holder under Bispeengbuen ved Nordre Fasanvej (ved Lidl).
Lånebetingelser
– Bussen må kun bruges til sociale formål i foreningsregi. Den må ikke bruges til flytning, transport af mad eller til private formål.
– Dagsleje af bussen koster 350kr/dag. Lejen betales ved bankoverførsel.
– Foreningen skal tage fotos af bussen før og efter brug.
– Bussen skal leveres tilbage rengjort og fyldt tank.
– Ved skader hæfter foreningen for en selvrisiko på op til 10.000kr.
– Eventuelle skader skal indmeldes til Røde Kors Hovedstaden.
– Fartbøder og parkeringsbøder videresendes til den pågældende forening, som selv betaler disse.
– Ved mislighold forbeholder Røde Kors Hovedstaden sig retten til at sende regninger til pågældende forening/institution.