Presse
Velkommen til Røde Kors Hovedstadens presseside. Her finder du kontaktoplysninger på vores presseansvarlige, fakta om Røde Kors Hovedstaden, pressefotos, logoer og andet relevant materiale til brug i pressen.
Fakta om Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi har omkring 3.500 frivillige, som driver mere end 45 forskellige aktiviteter for mennesker i København og omegn.
Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner. Vi arbejder for at skabe stærke og meningsfulde fællesskaber for mennesker, der oplever ensomhed, begrænset netværk eller andre sociale udfordringer.
Vores arbejde bygger på Røde Kors’ syv grundlæggende principper: medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almennyttighed.
Vi samarbejder med offentlige og private aktører samt andre Røde Kors-organisationer for sammen at skabe løsninger på de sociale udfordringer i hovedstaden.
Kontaktpersoner i Røde Kors Hovedstaden
Se videoer fra Røde Kors Hovedstaden
På vores YouTube-kanal kan du få et indblik i vores arbejde, aktiviteter og de mennesker, vi er til for.
Se vores YouTube-kanal her.
-
Hvad tilbyder Offerrådgivningen?
I Offerrådgivningen Hovedstaden står lokale frivillige står klar til at hjælpe ofre, vidner og pårørende til kriminalitet, ulykker eller chokerende begivenheder - gratis og anonym døgnet rundt.
Læs mere om Offerrådgivningen -
Hvad tilbyder Samaritterne?
Hovedstadens Samaritterkorps yder førstehjælp ved skader og sygdom ved arrangementer som festivaler, koncerter, sportsbegivenheder og firmaarrangementer.
Læs mere om Samaritterne -
Kan jeg blive medlem af Røde Kors Hovedstaden?
Som medlem er man med til at støtte vores indsatser, der hjælper over 13.000 mennesker i Hovedstaden hvert år.
Læs mere om medlemskab