Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Vores dygtige team af matchfrivillige sidder klar til at hjælpe dig med at finde ud af, hvor netop dine interesser, profil og kompetencer kan gøre en forskel. I videoen kan du høre mere om matchteamet, og hvordan de kan hjælpe dig.  

UDFYLD FORMULAREN

– så kontakter vi dig snarest

ENGLISH?

If you do not speak danish, but still would like to volunteer, you can click here to find all our english-speaking activities.

rkh.frivillig@rodekors.dk

60100063

Telefonen har åbent:

Mandag kl. 17.00-20.00
Onsdag kl. 15.00-18.00
Torsdag kl. 15.00-18.00

Sommer åbningstider: I juli er telefonen åbent mandag kl. 17.00-20.00 og onsdag kl. 15.00-18.00. 

OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL

  1.  Du udfylder tilmeldingsformularen her på siden, med henblik på at blive kontaktet af vores Matchteam. 
  2. En frivillig fra Matchteamet ringer dig op og snakker med dig om mulighederne for at være frivillig, så I sammen kan finde den helt rigtige aktivitet til dig. 
  3. Du sættes i forbindelse med en frivillig leder, som inviterer dig til en frivilligsamtale, hvor I snakker om hvilken rolle, der passer bedst til dig. 
  4. Du er nu klar til at starte dit frivillige engagement. Vi sørger altid for at klæde dig godt på til rollen. 

Det er godt at overveje om du har tid og overskud til at være frivillig. Derudover kan du med fordel gøre dig nogle tanker om, hvad der vil motivere dig i din rolle som frivillig, da det er noget, du skal bruge din fritid på, og som gerne skal give dig god energi. 

Alt efter hvilken aktivitet du er interesseret i, er der nogle faglige og personlige egenskaber, som er en fordel. Hvis du overvejer at blive besøgsven, er det fx godt, hvis du har overskud til at sætte et andet menneske i centrum, og har tid til at mødes regelmæssigt. Vil du gerne være frivillig leder kan det være en fordel at have flair for koordinering og relationsarbejde.  

Du kan læse mere om vores forskellige aktiviteter her. 

Som frivillig i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for mennesker, der savner netværk og støtte. Vores aktiviteter henvender sig særligt til ensomme seniorer, sårbare børnefamilier, psykisk sårbare og mennesker i akut krise. Vores aktiviteter er til for mennesker der bor i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune.   
 

Du kan læse mere om, hvor du kan gøre en forskel her.

Det afhænger både af, hvor meget tid du gerne vil bruge og hvilke aktiviteter, du vælger.

Mange aktiviteter er ret fleksible, når det gælder tidsforbrug.  Andre aktiviteter ligger på faste dage og i faste tidsrum.

I Røde Kors Hovedstaden skal du være fyldt 15 år for at være frivillig. 

I nogle af vores aktiviteter kan der være en særlig aldersgrænse (fx Drømmeagenter).

Yes, you can volunteer as an English speaking volunteer in Red Cross Copenhagen.

You can see the options here.

Du vil, som frivillig i Røde Kors Hovedstaden, modtage oplæring i alle vores aktiviteter. Vi sørger for, at frivillige er godt klædt på til rollen.  

I nogle aktiviteter kræver det, at du deltager i et introduktionskursus og i andre aktiviteter, skal du tage en grunduddannelse (fx Samaritkorpset eller Offerrådgivningen).  

Du kan som nyopstartet frivillig deltage i et Velkomstmøde, hvor du vil blive introduceret til Røde Kors Hovedstaden. 

Som frivillig I Røde Kors har du altid mulighed for at tilmelde dig forskellige kurser, som er gratis. Du kan se alle vores kurser og events her. 

Udfyld formularen her, og så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale om mulighederne for at blive frivillig. 

Du er også altid velkommen til at skrive til os på rkh.frivillig@rodekors.dk eller ringe på 6010 0063. Vi har åbent for telefonerne: 

– Mandag kl. 17.00 – 20.00 

– Onsdag kl. 15.00 – 18.00 

– Torsdag kl. 15.00 – 18.00 

  • Ledige frivilligjobs

    Her kan du finde beskrivelser af de indsatser, hvor vi mangler frivillige lige nu.

    Se alle frivilligjobs
  • Frivilligportrætter

    Læs en række portrætter af forskellige frivillige i Røde Kors Hovedstaden.

    Læs frivilligportrætter
  • Vil du være frivillig leder?

    Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige?

    Læs artiklen her