Lederaften: Mødet mellem fem frivillige generationer
En aften fyldt med indsigt, dialog og samhørighed, hvor Røde Kors Hovedstadens frivillige ledere dykkede ned i de fem frivillige generationstyper for at styrke samarbejdet og forstå hinanden bedre.
Lokalets dæmpede belysning smeltede fint sammen med skumringen udenfor vinduerne. Bordene, der var arrangeret i en hestesko, var dækket med mandariner og snacks til at tilfredsstille ulvetimes sukkertrang. For enden af lokalet var både kaffe og sodavand sat frem ved siden af en dukke, som vist bliver brugt til de førstehjælpskurser, Røde Kors Hovedstaden afholder.
Efter lidt småsnakken mellem nye og gamle bekendte begyndte aftenens arrangement med en introduktion fra bestyrelsesformanden, Mathias Mølsted,der blev efterfulgt af bestyrelsesmedlem Lene Vendelbo. Deltagerne var en broget forsamling af frivillige ledere – nogle nye, nogle med næsten et årti bag sig, nogle dedikeret til maduddeling og andre til at give nybagte familier en god start på livet.
Sekretariatsleder Pernille Scheel overtog pladsen i projektorlyset, hvor hun tog os med bag kulissen af rekruttering og frivillighed. Vidste du for eksempel, at 80 % af potentielle frivilliges henvendelser skyldes anbefalinger fra venner og bekendte i Røde Kors Hovedstaden? At de tre mest populære aktiviteter er Besøgstjenesten, Genbrug og Samaritterne, og at en gennemsnitlig frivillig bliver i 3,5 år?
Frivillighed i fem generationer
Aftenens hovedperson, Marie Baad Holdt fra Ingerfair, var den næste i rækken. Hun leverede et velforberedt oplæg om karaktertræk og tendenser blandt de fem frivillige generationstyper, med fokus på, hvordan man bedst leder deres engagement. Selvom klokken nærmede sig aftensmadstid på en almindelig arbejdsdag, var det tydeligt, at hun havde alles opmærksomhed og interesse, med aktive blikke, smil og anerkendende nik i hele lokalet.
De fem generationer, mellemkrigsgenerationen (1925-’45), babyboomere (1945-’65), generation X (1965-’80), generation Y (1980-’95) og generation Z (1995-2010), er særligt kendetegnet ved de samfundsmæssige og kulturelle forhold, der dominerede deres år fra teenagetiden til midt tyverne.
Rundt om i hesteskoen sad repræsentanter fra hver generation, så da Marie Baad Holdt beskrev de fem generationer, blev der nikket, grinet og sendt anerkendende blikke gennem lokalet. De fleste kunne nemlig godt spejle sig i beskrivelserne af for eksempel at have optjent sin værnepligt i samfundet som babyboomerne, at ville kunne det hele selv som gen-X’erne eller at have et stort behov for feedback som gen-z’erne.
Det gjorde særligt indtryk, at nogle nu bedre forstod kolleger fra en anden generation i deres teams. For en gen-X’er var det måske svært at forstå, hvorfor en ung gen-Z konstant ønskede feedback, mens nogle gen-X’ere nemt kunne føle sig kontrolleret.
På den måde kan forskelle mellem generationer potentielt skabe grobund for misforståelser, misfornøjethed og misforstået hensyntagen, så en opmærksomhed på de her tendenser, kan måske afhjælpe de tre mis’er.
Oplyste refleksioner
Efter oplægget blev lyset skruet helt op og alle kiggede sig lidt omkring, som om vi lige skulle se hinandens ansigter i fuld opløsning. Og det faldt passende sammen med, at vi nu skulle reflektere sammen i nogle grupper over oplægget.
Man kunne høre aktive samtaler og se tænksomme blikke rundt i hele lokalet. Lene, der var tovholder til arrangementet, måtte flere gange minde om at skrive pointerne ned på post-its, fordi de snakkende var så engagerede, at de glemte alt om det.
En fantastisk lækker servering fra Mahalle kom ind ad døren, ligesom de sidste post-its blev skrevet. Sulten var begyndt at melde sig, så vi gik ombord i buffeten og afsluttede aftenen med en fællesmiddag, imens vi samlede op på refleksionerne i fællesskab.
Jeg cyklede hjem mæt og inspireret. Både fordi jeg blev mindet om, at frivillige i Røde Kors Hovedstaden er forskellige på tværs af alder og jo derfor har forskellige ledelsesstile og –behov, men også fordi at vi alle har dét til fælles, at vi gerne vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe og gøre en forskel for nogen, der har brug for det.