Uddeling af overskudsmad
I Maduddelingen kan du hente gratis og sunde overskudsvarer som for eksempel frugt, grønt og brød. Du kan hente dine overskudsvarer ved vores netværkshus på Nørrebro.
Klik for at bookeSpørgsmål?
Har du spørgsmål til maduddelingen, er du altid velkommen til at skrive til os på
rkh.maduddeling@rodekors.dk
Bliv frivillig i Maduddelingen
Uddelingen og Kaffesalonen
I uddelingen er din opgave blandt andet at tage venligt imod deltagerne og hjælpe til med at udlevere overskudsvarerne. Varerne skal inden da sorteres og gøres klar til afhentning. Når varerne afhentes, er der også mulighed for at besøge Maduddelingens Kaffesalon. Her tager de frivillige varmt imod gæsterne og sørger for, at der er kaffe og te på kanden.
Kaffesalonen er med til at danne rammer for hyggeligt samvær. Som frivillig skal du have lyst til at snakke med deltagerne og overskud til at lytte og sørge for at opretholde den gode stemning i salonen. I Kaffesalonen kan man tale om alt lige fra de varer, man lige har afhentet og få idéer til, hvordan de kan bruges, til andre tilbud i Røde Kors Hovedstaden eller andre organisationer. Kaffesalonen fungerer nemlig ganske enkelt som brobygning imellem disse tilbud.
Bliv frivillig chauffør
Hvad forventer vi af dig?
Som frivillig i Maduddelingen skal du være god til at bevare overblikket, turde tage fat og have overskud og et åbent sind. I Maduddelingen er du i kontakt med mange deltagere og/eller samarbejdspartnere i løbet af uddelingens åbningstid.