Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Søndag d. 6. oktober afholdes Røde Kors Landsindsamling. Du kan tage en rute som indsamler i Dragør, eller du kan komme ned og få en uforpligtende snak med lederen af Røde Kors Hovedstaden om de lokale behov i Dragør. Er der Røde Kors indsatser som du savner i Dragør? Mener du at Røde Kors kan være med til at gøre en forskel? Så kom og snak med os. 

Program for dagen

10:00 Mødestedet og indsamlingen åbner på Drogdensvej 43, 2791 Dragør

10:00 – 15:00 Kender du Krigens Regler? Oplev Røde Kors VR-baserede oplevelse om krigens regler, som er hele forudsætningen for nødhjælpsarbejdet i krigszoner verden over.

11:00 Røde Kors Turtjeneste for seniorer inviterer til tur i Dragør og du kan møde repræsentanter for de frivillige som driver både Turtjenesten og Besøgstjenesten i Dragør

12:00 -14:00 Røde Kors Førstehjælp demonstrerer brugen af en hjertestarter og du kan lære at genoplive et menneske der har fået hjertestop. På 15 minutter kan du lære at redde liv!

15:00 Mødestedet lukker