Chauffører til Turtjenesten i hovedstaden
Kunne du tænke dig at være chauffør i vores Turtjeneste, der arrangerer ture for ældre og giver mulighed for at få oplevelser sammen med andre?
Turtjenesten tilbyder forskellige oplevelser for mennesker, der er fyldt 65 år og bor i Københavnsområdet. Nogle ture byder på en dag med hyggeligt samvær og et lækkert måltid mad. Ved andre ture er det kulturelle oplevelser, såsom et besøg på museum eller evt. i kirke.
Lige nu mangler vi dig, der har lyst til at blive frivillig chauffør og køre ture sammen med en medfrivillig turleder. På en tur er der 6 seniorer med, som I henter i eget hjem og også sikrer kommer godt tilbage igen.
Vores ture betyder rigtig meget for vores deltagere og bringer hver uge masser af livsglæde til ældre i vores samfund. Turene medvirker til at glæde borgere med begrænset socialt netværk og til at knytte nye relationer til andre ligesindede i lokalområdet.
Kan du lide at have kontakt til ældre og bidrage til at skabe god stemning? Så er det lige præcis dig, som vi og vores deltagere søger!
Som frivillig chauffør får du et ansvars- og meningsfyldt arbejde. Du bliver en del af et fællesskab med turledere og administrative medarbejdere i Turtjenesten og så får du selvfølgelig grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaven.
Vi søger dig, som:
- Kan deltage i heldagsture ca 2-3 gange om måneden
- Har lyst til at se forskellige steder på Sjælland sammen med en turleder og 6 forventningsfulde deltagere
- Har lyst til at tage del i forberedelsen af turene
- Er mødestabil og ansvarsfuld
- Har gyldigt alm. kørekort
- Har lyst til at bidrage med livsglæde og indhold i ældre borgeres dagligdag
Dét tilbyder vi dig:
- Et meningsfuldt og givende frivilligt arbejde, hvor du gør en stor forskel for ældre borgere i vores samfund
- Kurser og deltagelse i netværk og sociale arrangementer med andre frivillige
- Støtte, vejledning og relevant kompetenceudvikling
- Muligheden for at få indsigt arbejdet i en humanitær organisation
Er du vores nye chauffør?
Så glæder vi os meget til at høre fra dig. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, for yderligere information og uddybning.
Vi kører ture i mange forskellige bydele i København og på Frederiksberg.
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Bliv frivillig leder i en indsats for kvinder i tidligere hjemløshed
Vil du gøre en forskel for kvinder, der har brug for støtte i overgangen fra herberg til eget hjem? Drømmer du om at lede et engageret team af frivillige? Så er det måske dig vi leder efter!
Klik og ansøg nuGodt på vej
Røde Kors Hovedstaden har siden 1999 drevet Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre, et tilbud til kvinder med sociale udfordringer og som har været i hjemløshed i kortere eller længere tid.
For at støtte kvinderne i den sårbare overgang til egen bolig har vi en frivillig indsats, der skal skabe tryghed og stabilitet, som skal til at flytte i egen bolig efter at have boet på et herberg. Kvinderne bliver matchet med 2 frivillige. Den ene frivillig har en indretningsfaglig baggrund/interesse og hjælper kvinden med at komme på plads i den nye lejlighed. Den anden frivillig er en person, som har tid og lyst til at støtte kvinden i livet i den nye bolig, ved at skabe tryghed og stabilitet, danne nye netværk og relationer.
Dine opgaver som frivillig leder
Du bliver en del af et team som lige nu består af 2 dygtige og engagerede frivillige. I deler opgaverne imellem jer, og opgaverne indebærer fx at:
- Holde frivilligsamtaler med nye frivillige
- Holde deltagersamtaler med kvinderne, så de føler sig trygge ved at deltage og sikre at vi forstår deres behov
- Igangsætte forløb mellem kvinder og frivillige, og følge op på forløbene
- Koordinere og facilitere møder og supervision for de frivillige ca. 3 gange årligt. Du skal ikke være supervisor, blot facilitere supervisionen med en ekstern supervisor
- Bidrage til at udvikle indsatsen sammen med dine medfrivillige og den ansatte konsulent, og komme med gode ideer til hvordan vi skaber den største forskel for kvinderne.
Hvorfor blive frivillig aktivitetsleder?
- En mulighed for at gøre en konkret forskel for kvinder i en sårbar livssituation
- At få erfaring med ledelse og organisering af frivillige
- Adgang til personlig og faglig udvikling gennem kurser og netværk i Røde Kors
- Et fællesskab med andre frivillige og sociale aktiviteter som sommerfester og hyggelige arrangementer.
Hvem er du?
- Har lyst til at tage ansvar, lede og skabe struktur i et frivilligt miljø
- Nyder at arbejde med mennesker og opbygge relationer
- Er idérig, løsningsorienteret og åben for, at vi udvikler os sammen.
Praktisk info
- At du i gennemsnit kan afsætte ca 3-5 timer om ugen – hvornår er fleksibelt
- At du har tid til at blive godt onboardet i indsatsen
- At du kan se dig selv som frivillig leder i minimum 1 år
- Meget af arbejdet foregår på vores kontor på Nørrebro, men samtaler med deltagere foregår som udgangspunkt på herberget.
Sådan ansøger du
Er du interesseret eller nysgerrig? Udfyld formularen herunder og fortæl kort om dig selv og din motivation. Læs mere om indsatsen her: Godt på vej – Røde Kors Hovedstaden
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Økonomifrivillige søges til Røde Kors Hovedstaden
Har du lyst til at bruge dine økonomikompetencer og erfaring til at gøre en konkret forskel? I Røde Kors Hovedstaden søger vi lige nu frivillige, som har lyst til at indgå i vores økonomiteam.
Klik og ansøg nuSom frivillig i Røde Kors Hovedstadens Økonomiafdelingen vil du være med til at understøtte husets mange aktiviteter gennem administrative eller praktiske opgaver på kontoret, og du vil særligt skulle hjælpe til med at:
- Kontrollere datagrundlag for fakturering
- Udstedelse af fakturaer
- Sende rykkere og følge op, når det er nødvendigt
- Afstemninger og lign.
Hvad forventer vi af dig?
Frivillige i økonomifunktionen er typisk pensionerede regnskabsmedarbejdere, som elsker deres økonomiarbejde og samværet med kolleger. Som frivillig skal du have flair for IT, herunder Office-pakken, især Excel. Kende til økonomisystemer (vi bruger Uniconta). Vi forventer, at du arbejder struktureret og systematisk, har en positiv indstilling og høj arbejdsmoral, og at du bidrage med ca. 4-6 timer om ugen.
Hvor og hvornår skal du hjælpe?
I økonomiafdelingen skal du kunne afsætte en halv til en hel dag om ugen, helst om mandagen, hvor de øvrige frivillige mødes på vores sekretariat i dagtimerne.
I økonomiafdelingen møder du to medarbejdere og tre frivillige, som alle glæder sig til at byde dig velkommen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N
Bliv frivillig i Telefonadministrationen
Har du sans for struktur og overblik – og trives du med administrative og tekniske opgaver? Bliv en vigtig del af et engageret team, der sikrer, at telefoner og internet fungerer på tværs af organisationen.
Klik og ansøg nuRøde Kors Hovedstaden søger lige nu en ny frivillig til vores Telefonadministration, som varetager opgaver relateret til telefoner og internet på tværs af organisationen.
Telefonadministrationen består i dag af tre engagerede frivillige og en ansat konsulent, som arbejder tæt sammen om at sikre, at telefoner og internet fungerer i Røde Kors Hovedstaden. Opgaverne spænder bl.a. fra nulstilling og klargøring af telefoner, fysiske SIM-kort og e-SIM til hjælp med internet i vores genbrugsbutikker og andre praktiske opgaver.
En vigtig del af Telefonadministrations arbejde er at sikre korrekt registrering og overblik over telefoner, simkort og abbonnementer. Registreringsområdet har de seneste to år været varetaget af den samme frivillige, som nu giver stafetten videre. Derfor leder vi efter en ny frivillig, der har lyst til at overtage og videreføre denne vigtige opgave.
Alle frivillige i teamet skal kunne løse dét, vi betegner som kerneopgaver. Disse opgaver vil ikke nødvendigvis være de opgaver, du bruger mest tid på, men det er nødvendigt du kender og kan udføre.
Kerneopgaverne er:
- Udlevering af mobil/simkort
- Aflevering og udlån af mobiler/simkort
Hver frivillige har udover kerneopgaver ansvar for hver deres specialistopgave.
Din specialistopgave er:
- Registrering af udlån, afleveringer, ændringer i abonnementer og internet
Praktisk information:
- Du skal kunne komme én gang om ugen enten torsdag eller fredag
- Opgaverne kan typisk løses på 4–5 timer om ugen
- Oplæring og støtte fra både de frivillige og den ansatte konsulent er en naturlig del af opstarten
Vi søger dig, der:
- Er struktureret og har et godt overblik
- Kan lide at arbejde problemløsende
- Er tålmodig og vedholdende, også når teknikken driller
- Trives med fleksibilitet og omskiftelighed
- Har lyst til at være en del af et fællesskab med andre frivillige
- Har kendskab til Excel og Word
Hvad får du?
- Et meningsfuldt frivilligjob i en stor humanitær organisation
- Et stærkt samarbejde mellem frivillige og ansatte
- Et hyggeligt og støttende frivilligfællesskab
- Mulighed for at bruge og udvikle dine administrative og tekniske kompetencer
- Indblik i Røde Kors’ arbejde i Hovedstaden
Lyder det som noget for dig?
Så send os en kort ansøgning ved a klikke på knappen i toppen af siden og udfylde formularen – vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
'Jeg er så imponeret over, at man efter et sikkert relativt langt arbejdsliv tænker, at jeg ikke er færdig med at give noget videre til andre mennesker.'
Thomas er frivillig i bestyrelsen i Netværkshuset Kastruplund, som er et aktivt fællesskab i Tårnby for voksne, der savner flere relationer.
Af Kathrine Søndergaard
For Thomas er Netværkshuset et helt særligt sted, hvor venskaber opstår, ensomhed bekæmpes og fordomme nedbrydes. Thomas’ engagement er helt tydeligt, han har nemlig aldrig misset et bestyrelsesmøde. Det er ganske enkelt for meningsfuldt at lade være.
Netværkshuset er drevet af frivillighed, og Thomas’ rolle består primært i at deltage i bestyrelsesmøderne. Selvom han sætter en stor ære i at være en del af arbejdet, er han ikke i tvivl om, hvem han mener bærer den mest væsentlige opgave. Det er de frivillige, som møder op på værkstedet, tager med på gåture og bidrager i hverdagen og som hver dag gør en helt afgørende indsats.
Når engagement bliver et medmenneskeligt ansvar
Thomas lægger ikke skjul på, hvor imponeret han er over deres dedikation: ”Jeg er så imponeret over, at man efter et sikkert relativt langt arbejdsliv tænker, at jeg ikke er færdig med at give noget videre til andre mennesker. Det synes jeg er meget prisværdigt. Og det engagement og den glød, som man kan mærke på de frivillige, synes jeg er enestående”.
Thomas beskriver også en situation, hvor de frivilliges indsats gjorde et særligt indtryk på ham. For en begrænset periode var man nødt til at lukke Netværkshuset ned, men det satte ikke en stopper for at samles om dét, som Thomas mener er det vigtigste, nemlig fællesskabet:
“Jeg blev virkelig rørt, da jeg hørte, hvordan de frivillige tænkte i alternativer”. I stedet sagde de frivillige ”vi kan jo ikke bare lade være med at handle, der er nogen, der regner med os. Hvis vi ikke kan være i huset, må vi gå ture eller finde på noget andet. Det vigtigste er, at vi mødes og laver noget sammen.”
Det giver noget at være noget for andre
Selvom Thomas gør en stor dyd ud af at rose de mange frivillige, der medvirker i dagligdagsaktiviteterne, var han ikke i tvivl, da kommunen spurgte, om han ville indgå i bestyrelsen. Han beskriver, hvordan han med det samme kunne mærke, ”at det her, det er bare et unikt sted, et virkelig godt sted”.
Thomas fortæller også om, hvor meningsfuldt det er, et ord som han bruger meget i sin fortælling om huset: ”Og som jeg sagde før, jeg tror egentlig ikke, at jeg har misset et eneste møde, og det er fordi jeg synes, at alle møderne er så utrolig meningsfulde”. Hertil tilføjer han, ”at man gør det, tænker jeg, fordi man gerne vil være noget for andre mennesker, men man gør det jo også fordi, at det giver en selv noget”.
Et sted med plads til alle
Når Thomas bliver spurgt ind til, hvad der gør Netværkshuset særligt, tøver han ikke med at svare: ” Det kan nedbryde fordomme og skabe forståelse. Samfundet bliver mere og mere ekskluderende, men det burde jo være mere og mere inkluderende”.
En jubilæumsfejring sidste år udgør for ham et tydeligt bevis på Netværkshusets evne til at bygge bro mellem mennesker. En fejring som rørte ham dybt.
”Der var proppet med mennesker, og ingen løftede et øjenbryn over, at der var en, der så lidt anderledes ud, eller at der er en anden, der så endnu mere anderledes ud eller noget. Alle er bare sammen i en skøn forening og er her for at fejre vores tiårsjubilæum (…) Det her med, at man kan samles om en form for fælles tredje, som er netværkshus i Kastrup, og bare føle sig hjemme uanset hvem man er, det synes jeg i hvert fald er enormt flot og unikt”.
Thomas virker også sikker i sit svar, da han bliver spurgt indtil, hvorfor han vil anbefale andre at blive frivillig. Hvis bare man investerer en lille smule af sin tid, måske en aften om måneden ”så kommer det tilbage i tifold, man får virkelig meget ud af det”.
Kunne du tænke dig at blive frivillig?
Ring til os på tlf. 60 10 00 63
Telefonen har åbent:
Mandag kl. 17.00 – 20.00
Onsdag kl. 15.00 – 18.00
Torsdag kl. 15.00 – 18.00
Du kan også skrive til os på rkh.frivillig@rodekors.dk
Vil du være med i et fællesskab for unge psykisk sårbare som frivillig?
Har du lyst til at være en del af et meningsfuldt fællesskab, skabe relationer og lave sjove aktiviteter sammen med unge på Nørrebro?
Klik og ansøg nuKom og vær med i vores fede fællesskab for unge psykisk sårbare på Nørrebro! Caféen kalder vi “Rød Sol” og den er startet i samarbejde med Ungehuset CPH.
Caféen er åben onsdage i tidsrummet kl. 16.00-20.30, med mulighed for at komme senere på eftermiddagen end kl. 16. På caféen kan frivillige og unge få nogle hyggelige timer og sammen finde på aktiviteter som de i fællesskab har lyst til at lave. Det kan fx være brætspilsaften, filmaften, madlavning, fællesspisning og ture ud af huset såsom en biograftur.
Deltagerne på caféen er unge, som i forvejen benytter Ungehuset CPH, men som ønsker mere fællesskab og gode oplevelser sammen efter husets åbningstid. Flere af de unge har ikke et stort socialt netværk, og på den baggrund kæmper de med følelsen af ensomhed. Fællesskabet baserer sig på frivillighed, hvilket skaber muligheden for mere ligeværdige relationer, som ikke tager udgangspunkt i behandling, målsætninger eller uddannelse.
Sammen med en gruppe andre dedikerede frivillige vil I fokusere på samvær, ligeværdige relationer og hygge. I vil i frivilliggruppen sammen skabe rammerne og stabiliteten for fællesskabet, og dermed forpligter du dig til at komme minimum hver anden uge på caféen.
HVEM ER DU?
- Du brænder for at hjælpe, skabe relationer og øge livskvaliteten for unge, der har det svært.
- Du har personligt tid og overskud til at være noget for andre.
- Du er god til at lytte, og du møder mennesker i øjenhøjde.
- Du kan forpligte dig til at deltage hver anden onsdag.
- Du er som frivillig selv jævnalderende med de unge.
SOM FRIVILLIG FÅR DU MEGET IGEN
- Nye venskaber og gode oplevelser og fortællinger.
- Du får et indblik i Røde Kors.
- Du styrker dine samarbejdsevner.
- Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som også brænder for at hjælpe andre.
- Du får introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut.
Handicap eller funktionsnedsættelse
Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du bidrage til at bringe smilet frem hos nogle skønne unge mennesker, som du ellers ikke ville møde i din hverdag? Eller vil du vide mere om projektet, så er du velkommen til at kontakte os.
De bedste hilsner
Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Vil du være med til at skabe fællesskab for psykisk sårbare unge ?
Har du lyst til at være en del af et meningsfuldt fællesskab, skabe relationer og lave sjove aktiviteter sammen med unge på Frederiksberg?
Klik og ansøg nuHVAD ER CAFÉ LAURITZ?
På Café Lauritz mødes frivillige og unge hver onsdag til hyggelige timer i godt selskab. I Café Lauritz laver vi mad og spiser sammen, og der er mulighed for at være med til eksempelvis brætspil, yoga eller bare en god samtale over kaffen. En gang i mellem tager vi på ture ud af huset sammen. Vi har fx været på Smykbar og lave smykker og spillet minigolf.
HVEM ER CAFÉ LAURITZ FOR?
Café Lauritz er et fællesskab for psykisk sårbare unge i alderen18-35 år som savner relationer. Mange af de unge er tidligt i livet blevet ramt af psykiatriske udfordringer og har på den baggrund haft svært ved at fastholde et socialt ungdomsliv med adgang til forskellige fællesskaber. Nogen har måske ikke fået trænet og vedligeholdt sociale færdigheder. Café Lauritz er et inkluderende fællesskab for de unge, hvor de bliver mødt i øjenhøjde og med rummelighed for forskelligheder. Og derfor har vi brug for dig!
HVAD ER OPGAVERNE?
Sammen med en gruppe dedikerede frivillige vil din fineste opgave være at skabe samvær, nærvær og hygge. Du skal kunne være med til at skabe rammen og stabiliteten for klubben og dermed forpligte dig til at komme minimum hver anden uge. Caféen har åbent hver onsdag kl. 17.00-20.00.
HVEM ER DU?
- Du brænder for at hjælpe udsatte og ensomme borgere til at få en bedre hverdag.
- Du har personligt tid og overskud til at være noget for andre mennesker som har det svært
- Du er god til at lytte, og du møder de unge i øjenhøjde
- Kan forpligte dig til at deltage hveranden onsdag .
- Glæden ved at gøre en forskel for mennesker, som har brug for dig.
SOM FRIVILLIG FÅR DU MEGET IGEN
- Nye venskaber og spændende nye oplevelser og fortællinger.
- Du får et Indblik i Røde Kors.
- Styrker dine samarbejdsevner.
- Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at hjælpe udsatte borgere ligesom dig.
- Du får Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut.
Handicap eller funktionsnedsættelse
Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du bidrage til at bringe smilet frem hos nogle skønne unge mennesker, som du ellers ikke ville møde i din hverdag? Eller vil du vide mere om projektet, så er du velkommen til at kontakte os.
De bedste hilsner
Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Lauritz Sørensens Vej 97, 2000 Frederiksberg
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Vil du være med til at drive en af Københavns fedeste unge-genbrugsbutikker?
Et ungt fællesskab med fokus på salg af tidens bedste genbrugstøj
Kontakt osNr. 82 på Frederiksberg er en Røde Kors-genbrugsbutik, som er drevet af unge mellem 17–35 år – og lige nu leder vi efter både nye frivillige og en ekstra person til vores engagerede lederteam.
Bliv en del af lederteamet
Som leder er du med til at holde butikken kørende og skabe rammen for et stærkt, ungt fællesskab. Opgaverne omfatter bl.a.:
- Udarbejdelse af vagtplaner og opgaver
- Indkøb
- Bestilling af tøj
- Eventplanlægning
- Planlægning af indhold til SoMe
- Rekruttering af frivillige
- Løbende udvikling og nye ideer til butikken
Rollen kræver ca. 8–10 timer om måneden, og du skal være mellem 17–35 år og kunne kommunikere på dansk. Lederteamet er nyt og består i dag af 2 personer – og de glæder sig til at få en ny med på holdet.
Bliv frivillig i butikken
Har du lyst til at være en del af et ungt, kreativt og socialt fællesskab? Som frivillig i Nr. 82 får du:
- Erfaring med butik, salg og kundekontakt
- Indblik i mode, genbrug og bæredygtighed
- Et trygt og sjovt fællesskab med andre unge
- Mulighed for at sætte dit præg på butikken og være en del af et meningsfuldt fællesskab
Hvem søger vi?
Dig, som har lyst til at samarbejde, tage ansvar, lære nyt og være med til at gøre Nr. 82 til et sted, hvor unge skaber noget særligt sammen til fordel for Røde Kors’ indsatser.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge – uanset baggrund og erfaring.
Lyder det som dig?
Så send os en besked om, hvem du er, og hvorfor du gerne vil være med. Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsplads: Gammel Kongevej 82, 1850 Frederiksberg
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Netværkshuset Kastruplund, søger frivillige til Cafe Lund
Har du lyst til at være med til at skabe hyggelige og meningsfulde stunder for voksne, der mangler netværk eller relationer? Så kom med i vores Café Lund i Netværkshuset Kastruplund!
Hver tirsdag samles en gruppe mennesker i huset, som alle bærer på en spændende og unik historie. Fælles for dem er, at de er i en periode i deres liv, hvor egne ressourcer ikke altid rækker. I Café Lund tilbyder vi et afbræk fra hverdagen, hvor vi sammen skaber hyggelige og meningsfulde stunder.
Vi hygger os over en god kop kaffe, har hyggelige samtaler og giver deltagerne mulighed for at mødes med andre ligesindede – for eksempel til at vende de seneste nyheder og dele oplevelser.
Tid og sted:
• Tirsdage kl. 10–14
Vi forventer, at frivillige kan tage mindst 2 vagter om måneden.
Som frivillig vil du:
- Være med til at planlægge og igangsætte dagens hyggestunder.
• Tage godt imod både nye og kendte deltagere og skabe en tryg og positiv stemning.
• Opmuntre og motivere deltagerne til at deltage i samtaler og hygge.
• Hjælpe med praktiske opgaver som at lave kaffe og rydde op – gerne sammen med deltagerne.
• Notere deltagernavne og give information videre til teamleder eller den daglige leder.
Det vigtigste, du kan give som frivillig, er din tid og dit nærvær.
Hvem er du?
Vi søger dig, som:
• Har lyst til at arbejde med voksne, der mangler netværk eller relationer, mellem 18–65 år.
• Er rummelig, stabil og ser potentialer i mennesker.
• Har tid og overskud til at være frivillig mindst 2 tirsdage om måneden.
• Kan stå inde for Røde Kors’ syv principper.
Hvad får du igen?
- Et varmt og unikt fællesskab i huset med både deltagere og andre frivillige.
• Frivilligmøder og sparring med husets koordinator og daglige leder.
• Mulighed for spændende kurser og oplæg i Røde Kors Hovedstaden.
• Værdifuld erfaring, du kan bruge i dit liv eller arbejde.
Vil du være med?
Vi glæder os til at høre fra dig – kom og gør en forskel for voksne i Café Lund 💛
Arbejdsplads: Kastruplundgade 13, 2770 Kastrup
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig
Har du lyst til at bruge dine kompetencer til at supervisere frivillig?
Som frivillig supervisor spiller du en vigtig rolle i at støtte og fastholde frivillige i besøgsvenner og bevægelsesvenner gennem refleksion, sparring og supervision.
Kontakt osRøde Kors Hovedstaden søger nu frivillige supervisorer i aktiviteten Sind og Sårbarhed, hvor frivillige støtter mennesker, der lever med psykisk sårbarhed. Som frivillig supervisor spiller du en vigtig rolle i at støtte og fastholde frivillige i besøgsvenner og bevægelsesvenner gennem refleksion, sparring og supervision.
Supervisionen foregår i grupper og ved særlige behov også individuelt. Fokus er på relationelle dilemmaer, grænsesætning og det menneskelige møde, de frivillige står i, i deres frivillige rolle som besøgsven – ikke behandling eller terapi. Rollen vil sammen med dig, blive tydeligt rammesat og organiseret, og du indgår i et tæt samarbejde med en udviklingskonsulent.
Opgaven indebærer blandt andet:
- Gruppesupervision ca. 6 gange årligt af ca. 2 timers varighed, i eftermiddags/aftentimerne på vores sekratariat
Det vil være supervision af frivillige 1:1 besøgsvenner og supervision af gruppefrivillige i vores fællesskaber
- Skabe et rum for tillid, tryghed, nærvær og sparring for mennesker, der ikke kender hinanden, men alle er frivillige besøgsvenner
- Sparring om relationer, grænser og dilemmaer i frivilligarbejdet med psykisk sårbarhed
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant faglig baggrund fx psykolog, psykoterapeut og er uddannet supervisor
- Har erfaring med supervision, relationelt arbejde og/eller psykisk sårbarhed
- Arbejder nærværende, refleksivt og respektfuldt
- Kendskab til frivillighed
Som frivillig supervisor hos os får du meget igen:
- Et meningsfuldt frivilligt engagement i Røde Kors Hovedstaden
- Klare rammer og fast organisering af supervisionen
- Mulighed for at rammesætte supervisionen selv
- Et fagligt og engageret frivilligfællesskab
- Glæden ved at gøre en stor forskel for et andre mennesker, som har brug for dig.
- Du kan få nye venskaber og spændende nye oplevelser og fortællinger.
- Indblik i psykisk sårbarhed.
- Samarbejdsevner.
Har du lyst til at være med til at støtte andre frivillige gennem vigtg supervision, eller vil du vide mere om rollen, så er du velkommen til at kontakte os