Birgitte er født med en leder i maven, som hun ikke kan gi´slip på
Som frivillig aktivitetsleder i Røde Kors Hovedstaden kombinerer Birgitte livet som pensionist med sin livslange passion for ledelse.
Birgitte har været leder gennem næsten hele sit arbejdsliv, så da hun blev pensioneret, poppede der automatisk et spørgsmål frem i hendes tanker: Hvad skal jeg gøre med min lederidentitet nu?
”At være leder er en stor del af min identitet, og derfor havde jeg stadig brug for at have nogle mennesker at lede. Det savnede jeg,” griner Birgitte.
Der var ikke langt fra tanke til handling. Birgitte blev lynhurtig frivillig aktivitetsleder hos Røde Kors Hovedstaden, hvor hun i forvejen var frivillig inden for et andet område. Her benytter hun sine ledelseskompetencer i aktiviteten familievenner til at matche frivillige med familier, så det bliver en relation, der giver mening for alle parter. En familieven er en ven af hele familien, og derfor opsætter Birgitte altid et møde, inden hun matcher, for at se, om der er kemi mellem familien og den frivillige.
Birgittes interesse blev også vækket, fordi hun samtidig kunne bruge sine kompetencer vedrørende kendskab til mennesker fra andre kulturer. Mange af de familier, som har brug for en frivillig familieven, er nemlig af anden etnisk herkomst.
Jeg kan blive helt høj af et godt match
”Det giver mig en enorm glæde, at jeg kan hjælpe familierne, fordi jeg ved det betyder så meget for dem. Det er en stor hjælp at have en frivillig, som kan guide familien igennem svære problematikker, og det hjælper dem til at blive mere selvkørende.”
Hun bruger sin lange erfaring fra arbejde med mennesker og følger stort set altid sin mavefornemmelse i sit frivillige arbejde, da der ikke er ét rigtigt svar på tingene i arbejdet med mennesker. Familiernes behov er meget forskellige. Nogle familier har brug for en familieven, som tager sig af børnene og leger med dem, mens andre har brug for teknisk IT-hjælp til e-boks eller har sproglige vanskeligheder i forhold til kontakten med offentlige myndigheder.
”Sidst jeg fulgte op på en relation, fortalte en mor mig, at hun var meget glad, fordi den mandlige frivillige tog sig lidt af hendes tre drenge og spillede fodbold med dem. Det giver hende mere overskud, og på den måde hjælper det hele familien.”
”Det er spændende, og jeg kan blive helt høj af at få etableret et godt match. Selvom jeg er på pension, lærer jeg en masse nyt, især om hvor stort et behov der desværre er i dagens Danmark for at hjælpe mennesker, der har det svært. Det bedste er, at jeg gør noget godt, og jeg er med til at hjælpe andre. Derfor er jeg udover at være frivillig aktivitetsleder også selv frivillig familieven for en familie af anden etnisk herkomst,” afslutter hun.