Dansk Vandrelaug
Dansk Vandrelaug fremmer fysisk og mental sundhed, sociale fællesskaber og skaber gode natur- og kulturoplevelser gennem vandring. Vi har mere end 600 frivillige turledere i vores 21 lokalafdelinger og tilbyder årligt ca. 2.800 vandreture i Danmark og udlandet. Som frivillig turleder i Dansk Vandrelaug bliver du en del af et fællesskab, som mødes for at tilrettelægge og udvikle vandreture. Du bliver også en del af et vandrefællesskab, når du gennemfører vandringer sammen med vores medlemmer. Som frivillig kan du desuden sætte dine egne kompetencer i spil og blive en del af udviklings- og arbejdsgrupper. Her skal blot nævnes nogle af de mest aktuelle for tiden: udvikling af et sundhedsprogram, udvikling af vandreture med fokus på natur- og kulturoplevelser, rekruttering og fastholdelse af frivillige samt tekstredigering til webshoppen. Derudover er alle frivillige i vores styrende enheder. Dansk Vandrelaugs fundament er de frivilliges lyst, engagement og indsats.
Kontakt
christensendorrit@gmail.com – 29297871 – Sankt Thomas Alle 8, 4.tv, 1824 Frederiksberg