Ældre Sagen
Ældre Sagen København er en aktiv del af Danmarks største seniororganisation. Vi er 5 selvstændige lokalafdelinger som samarbejder i Københavns Kommune: Amager 2300, Brønshøj-Vanløse, København City, Valby og Østerbro.
Frivillige i alle afdelinger tilbyder forskellige aktiviteter: Sociale aktiviteter, holdundervisning, ture og særarrangementer for medlemmerne. På det socialhumanitære område tilbydes for eksempel besøgsvenner, tryghedsopkald, vågetjeneste og vejledning/bisidning. Alle aktiviteter er drevet af frivillige. Vi har mange gode opgaver og et godt socialt samvær.
A-huset på Vesterbro er ramme om mange tilbud og aktiviteter og i husets servicekontor kan du få svar på dine spørgsmål. Du kan både ringe og skrive til os. I A-huset finder man også en cafe, som er et hyggeligt mødested for husets brugere og hvor der kan købes frokost. Bliv medlem – se mere på vores hjemmeside.