
Enestående Forældre
Hvert år møder vi mange forældre, der er ene med ansvaret for familien. At være ene om ansvaret kan være forbundet med mange udfordringer som præger hverdagslivet.
Fælles for de eneforældre vi møder og hjælper er, at de oplever situationer, hvor pengene ikke rækker. Det er en virkelighed for mange, at det kan være svært både at finde råd til det basale og nødvendige samt til børnenes fritidsaktiviteter og udflugter. Vi tror på, at overskud og handlemuligheder er nøgler til godt forældreskab. Derfor støtter Foreningen Enestående Forældre eneforældre med økonomisk hjælp, viden og fællesskaber.
Der er flere muligheder for at blive frivillig.
Vil du dele din viden, så eneforældre får råd og overblik i hverdagen? Så er der mulighed for at blive frivillig i vores frivilligdrevne vejledning i København. Du skal kun afsætte to timer hver 14. dag
Vil du være med til at skabe gode ferieminder for eneforældre og deres børn? Så kan du blive frivillig en uge i sommerferien, hvor vi holder familieferie i Helsingør Ferieby.