Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Familielejr i Røde Kors Hovedstaden 

Vi skal til sommer afholde to familielejre for de sårbare familier, vi arbejder med og for i Røde Kors Hovedstaden. 

Grundtanken med familielejrene er at styrke familiens netværk, give dem positive oplevelser sammen og at skabe et frirum med ro, tryghed og fællesskab. Alle skal tage derfra med en oplevelse af at have været på ferie, og have noget at fortælle om efter sommerferien. Noget som mange af børnene ellers ikke har. 

Måltiderne er på lejren er en vigtig del af sammenholdet, og derfor leder vi efter frivillige til vores køkkenhold, som sammen står for måltiderne på lejren. Vi forventer at have 15 familier med på hver lejr. Lejren foregår over 5 dage enten i uge 27 eller uge 30 på Sydsjælland på en efterskole lige ud til havet. 

Du kommer til at indgå i et frivilligt team med ca. 12-14 andre frivillige, hvor I vil være ca. 5 på køkkenholdet med en frivillig køkkenleder.

Hvorfor blive frivillig på køkkenholdet?

  • Du vil være med til at skabe uforglemmelige madoplevelser for familier, der har brug for en tiltrængt pause fra hverdagen.
  • Du vil blive en del af et hyggeligt og sjovt køkkenhold med andre frivillige, hvor DJ-tjansen går på skift, og hvor I sammen skaber rammerne for måltiderne.
  • Det er en oplagt mulighed for at lave et vigtigt stykke frivilligt arbejde i en afgrænset periode.
  • Du er garanteret god søvn ugen efter lejren 😉

Hvad er din rolle og opgaver som køkkenfrivillig?

  • Din fornemmeste opgave er at lave lejrens lækre måltider sammen med køkkenholdet og familierne. 
  • At skabe en masse begejstring, nysgerrighed og glæde ved at lave gode retter.
  • At skabe rammer, rum og mulighed for at børn, unge og forældre kan hjælpe i køkkenet. Tålmodighed er derfor en dyd på en familielejr 🙂

Vi leder efter dig som…

  • Brænder for at lave mad til mange mennesker og at bruge måltidet som samlingspunkt for positive oplevelser.
  • Har et smil på læben og er god til at holde humøret højt – også når der bliver løbet stærkt op til spisetid.
  • Er tålmodig og har forståelse for forskellige madkulturer.
  • Er frisk på at samarbejde med de andre frivillige og indgå på et hold.

Hvad forventes der?

  • Du kan sætte et par møder af i løbet af foråret til at mødes med de andre køkkenfrivillige og sammen lægge en plan.
  • Du kan deltage på en hel familielejr i 5-6 dage enten i uge 27 eller 30 i sommeren 2026.
  • Hvis du ikke i forvejen har et fødevarehygiejne-kursus, så vil vi betale dig for at du tager et. Det tages online og tager ca. 3 timer. 

Er du nysgerrig på at høre mere? 

Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen forneden.

INFORMATION

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig