Cykeltræning: Vi har cyklerne klar, men vi mangler dig til cykeltræning på Amager
Vil du hjælpe andre med at lære at cykle?
Klik og ansøg nuRøde Kors Hovedstaden startede cykeltræning i Remiseparken på Amager i 2023
Cykeltræningen foregår i foråret og i efteråret – Hver søndag fra kl. 11-13
Der vil være 4-5 frivillige som underviser sammen med dig
Mange voksne har ikke lært at cykle som børn. Nogle skal specifikt kunne cykle i forbindelse med job, andre vil gerne kunne cykle til fritidsaktiviteter og med deres børn.
Som frivillig cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel.
Cykeltræningen har gennem de seneste år oplevet stor succes og stigende tilgang.
Røde Kors Hovedstaden søger derfor frivillige til cykeltræning for voksne i lokalområdet, som skal hjælpe os med at undervise og vejlede vores kursister.
Undervisningen omfatter både manøvretræning på lukket bane og ture ud i trafikken.
Som cykeltræner skal du kunne cykle og have lyst og vilje til at hjælpe andre med at lære at cykle. Alder, baggrund og uddannelse er underordnet. Så har du lyst til at hjælpe mennesker fra mange forskellige lande med at lære at cykle, så er du den, vi søger.
Du kan regne med at få gode oplevelser, frisk luft og motion og ikke mindst et godt grin og du skal kun bruge to timer om søndag.
Placering: Remiseparken Amager
Tidspunkt: Søndage 11.00 -13.00
Forårs periode: kl. 11.00-13.00
Efterårs periode: Opstart 17 august – november kl. 11.00-13.00
Skriv til os hvis du ønsker at høre mere via. “Kontakt Organisationen”.
Kærlig hilsen
Røde Kors Hovedstaden
Arbejdsplads: Peder Lykkes Vej 71, 2300 København S
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig