Bliv aktivitetsleder i Familienetværket og gør en meningsfuld forskel
Som aktivitetsleder i Røde Kors Hovedstaden understøtter du vores Familienetværk og hjælper med at skabe fællesskab og tryghed for familier, der oplever ensomhed. Bliv en del af et stærkt team og gør en forskel.
Klik og ansøg nuFamilienetværket hos Røde Kors Hovedstaden består af 7 lokale netværk, der hver måned samler børnefamilier til fælles måltider og hyggelige stunder. I familienetværkene får børnefamilierne et vigtigt fællesskab, som hjælper med at mindske den ensomhed og isolation, som mange af dem oplever. Disse netværk bliver ofte et vigtigt holdepunkt og fungerer som en udvidet familie, hvilket betyder, at mange familier forbliver tilknyttet et familienetværk i en længere periode.
Som aktivitetsleder får du en nøglerolle i at sikre, at disse netværk fungerer optimalt. I praksis har aktivitetslederne opdelt netværkene imellem sig, så hver aktivitetsleder har ansvaret for 3-4 netværk. Du vil være den, der støtter og sparrer med teamlederne for hver enkelt familenetværk, så de kan fokusere på at skabe gode oplevelser for familierne. Selvom du ikke deltager i de månedlige spisninger, er din indsats afgørende for, at arrangementerne glider let for både frivillige og deltagere.
Vi har allerede én aktivitetsleder i teamet og leder nu efter endnu en til at styrke vores indsats. Du vil blive grundigt introduceret til din rolle og sammen vil I udvikle og drive Familienetværket fremad.
Dine opgaver som aktivitetsleder vil bl.a. omfatte:
- Organisering og koordinering af frivillige, inkl. rekruttering, onboarding og opfølgning.
- Visitering af familier til netværket og sparring med teamledere.
- Afholdelse af 4 årlige møder for frivillige Teamledere.
- Vedligeholdelse af den fælles database og koordinering af events.
- Samarbejde med sekretariatet og en Røde Kors konsulent for udvikling af netværket.
- Koordinering af aktiviteter på tværs af netværkene, herunder ture og oplevelser.
Hvad vi tilbyder:
- At blive en del af en stor organisation med mere end 3.000 frivillige i Hovedstadsområdet.
- Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for mennesker, der har brug for dig.
- Erfaring med organisering og ledelse af frivilligt socialt arbejde.
- God support til din ledelsesopgave fra medarbejderne i Røde Kors Hovedstaden.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling inden for familieområdet via faglige kurser, temadage og mange andre relevante tilbud, både lokalt i Røde Kors Hovedstaden og på tværs af Røde Kors-aktiviteter i hele landet.
- At blive en del af et hyggeligt fællesskab med andre frivillige, som giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En nøglerolle i udvikling af en af de meste populære aktiviteter i Røde Kors
Som aktivitetsleder i Familienetværket er du med til at skabe gode oplevelser og pusterum for børnefamilier i en presset hverdag, ved at sikre stærke rammer for netværkene og støtte de frivillige teamledere. Du samarbejder tæt med sekretariatet om sparring, koordinering og videreudvikling af aktiviteterne. Rollen indebærer ikke daglig, direkte kontakt med familierne. Den løbende dialog ligger hos teamlederne, mens du og den anden aktivitetsleder, har det overordnede ansvar for drift og udvikling af Familienetværket.
Forventet tidsforbrug: Du skal kunne afsætte ca. 15-20 timer om måneden til rollen som aktivitetsleder. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra vores sekretariat på Nordre Fasanvej. Alle frivilligsamtaler afholdes på sekretariatet.
Er det dig, vi leder efter? Hvis du kan se dig selv i rollen som aktivitetsleder og har lyst til at høre mere, så vil vi meget gerne høre fra dig! 😊
Kontakt os via. kontaktformularen ved at klikke på “Klik og ansøg nu” i toppen af siden.
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig