Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Røde Kors søger frivillige til indsatsen Fra Bolig til Hjem. Her er der mulighed for at bruge dine kompetencer og viden indenfor indretning, arkitektur og kreativitet til at hjælpe kvinder og børn godt på plads i deres nye hjem efter at have boet på krisecenter.

Som frivillig er du med til at skabe en bolig som bliver til et trygt og funktionelt hjem – og skabe ro i en ellers kaotisk overgang.

Om indsatsen

Som frivillig bliver du tilknyttet én kvinde, som har sagt ja til støtte i forbindelse med indflytning i ny bolig. Du hjælper med at:

  • Udarbejde en plan for hvordan hjemmet skal formes og indrettes
  • Afklare ønsker, behov og drømme for hjemmet
  • Give konkret sparring og praktisk indretningshjælp
  • Skabe overblik og tryghed i en svær livssituation
  • Prioritere indretning og brug af evt. budget til møbler og udstyr

Indsatsen foregår over et kort forløb med ca. 5–7 møder. Når du har afsluttet et forløb, kan du komme i det næste. Man har kun et af gangen.

Vi søger dig, som:

  • Har en faglig baggrund og/eller kompetencerne til at kunne skabe gode funktionelle hjem
  • Måske har du en uddannelse som arkitekt, eller indretningsarkitekt eller også har du en stor interesse for området
  • Har lyst til at bruge dine kompetencer i en social indsats
  • Er empatisk, lyttende og god til at møde mennesker i sårbare situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe tillid

Hvad får du som frivillig?

  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde med tydelig effekt
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer i en ny kontekst
  • Et obligatorisk introduktionskursus (1 dag), som man skal igennem inden man starter
  • Et stærkt fagligt og socialt netværk

Vil du være med? 

Send os en ansøgning her og vi vil kontakte dig nærmere om det videre forløb.

INFORMATION

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig