Vil du gøre en forskel for patienter og pårørende på Rigshospitalet?
Patientstøtter er med til at skabe et kærkomment pusterum for patienter og pårørende, der føler sig alene og utrygge på hospitalet.
Bliv frivillig nuPatientstøtter er frivillige, der giver omsorg, nærvær, hjælp og støtte til patienter og pårørende på landets sygehuse. Patientstøtterne er der for dem, som ikke får besøg af pårørende, føler sig alene eller har brug for ekstra omsorg. Patientstøtterene bidrager til at øge trygheden hos patienter og pårørende i en sårbar livssituation.Som frivillig patientstøtte vil dit selskab og overskud skabe et kærkomment pusterum for patienter og pårørende, der føler sig alene og utrygge på hospitalet.
Er du god til at tale med mennesker, har empati og tålmodighed, så vil patientstøtte måske lige være noget for dig.
Som patientstøtte kunne din opgave være:
- At være tilstede, lytte og samtale
- Skabe ro, nærvær og tryghed på den enkelte stue eller opholdsstue
- Vise vej og hjælpe med at følge rundt på hospitalet
- Være opsøgende og hjælpe med at guide patienter og pårørende på hospitalet.
På nuværende tidspunktet er der frivillige patientstøtter på 6 forskellige afdelinger på Rigshospitalet. Vi rekrutterer og opstarter løbende nye frivillige.
OBS! Som patientstøtte skal du kunne tage vagter i dagtimerne mellem 08.00-15.00.
Hvad vi tilbyder:
- At blive en del af en stor international organisation med lige godt 3.500 frivillige alene i Hovedstaden.
- Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for mennesker, der har brug for dig.
- Erfaring med frivilligt socialt arbejde.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling via kurser, temadage og mange andre relevante tilbud.
- At blive en del af et hyggeligt fællesskab med andre frivillige, som giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
Information:
- Arbejdsplads: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
- Sprog: Dansk
- Stilling: Frivilligjob
-
Vil du vide mere om at være med?
Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.
Vær med i vores aktiviteter -
Find alle aktiviteter
Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.
Se alle aktiviteter -
Vil du være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Læs mere om at blive frivillig