Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

I Røde Kors Hovedstaden, arbejder vi for at støtte mennesker, der oplever ensomhed og psykisk sårbarhed. Vores Besøgstjeneste er en vigtig del af vores arbejde, hvor vi matcher frivillige besøgsvenner med personer, der har brug for selskab og støtte i deres hverdag. Vores mål er at bekæmpe ensomhed og skabe trygge relationer, så deltagerne føler sig set, hørt og værdsat. Vores målgruppe er bred og består af mennesker med forskellige ressourcer, udfordringer og livshistorier.

Hvad er en besøgsven?

Som besøgsven udfylder du en tom plads i et andet menneskes liv. I vil mødes et par gange om måneden i 1-2 timer og hygge jer sammen. Ofte kommer man på besøg i besøgsmodtagerens hjem og drikker en kop kaffe eller taler om ugens begivenheder. Dine besøg kan også inkludere fælles aktiviteter som gåture, spil eller caféture. Det handler i høj grad om at bidrage med nærvær, oplevelser, varme og håb.

Dine opgaver som besøgsven vil blandt andet være:

  • At aflægge regelmæssige besøg og skabe en tryg relation.
  • At lytte, dele oplevelser og skabe meningsfulde samtaler.
  • At deltage i sociale aktiviteter, som I begge finder interesse i.
  • At være en opmuntring i deltagerens hverdag.

Vi søger dig, der:

  • Har empati, forståelse og lyst til at hjælpe andre, især mennesker, der oplever ensomhed og psykisk sårbarhed.
  • Er åben, venlig og i stand til at skabe trygge relationer.
  • Kan afsætte tid til regelmæssige besøg, typisk 4 timer om måneden.
  • Er 18 år eller ældre.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at gøre en betydelig forskel i en andens liv.
  • Oplæring og støtte i dit arbejde som besøgsven, herunder værktøjer til at forstå og håndtere psykiske udfordringer.
  • Et netværk af andre frivillige, der deler samme værdier og engagement.
  • Meningsfuld oplevelser, hvor du kan udvikle dine sociale og kommunikative færdigheder.

Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. knappen forneden.

De bedste hilsner

Teamet bag Sind og Sårbarhed, Røde Kors Hovedstaden

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig