Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Familielejr i Røde Kors Hovedstaden
Vi skal til sommer afholde to familielejre for de sårbare familier, vi arbejder med og for i Røde Kors Hovedstaden.

Familielejrene styrker familiens netværk, giver dem positive oplevelser sammen som familie og at skaber et frirum med ro, tryghed og fællesskab. Alle skal tage derfra med en oplevelse af at have været på ferie og have noget at fortælle om efter sommerferien. Noget som mange af børnene ellers ikke har.

Vi forventer at have 15 familier med på hver lejr. Vi søger en lejrleder til at indgå i et makkerskab med vores eksisterende lejrleder. Lejren foregår i uge 30 på Sydsjælland.

Hvorfor blive lejrleder?

  • Du brænder for at gøre en forskel for mennesker i sårbare positioner og for at give dem et afbræk fra en svær hverdag.
  • Du vil sammen med din makker i lejrledelsen blive en del af et team af frivillige, som sammen løser opgaverne.
  • Det er en afgrænset frivillig opgave, hvor du i perioden op til lejren har flere opgaver, men resten af året har mere ro. Vi starter med planlægningen i januar.
  • Vi har det sjovt, finder på gode ideer sammen, prøver nye ting af og oplever mange rørende historier undervejs.
  • Der vil være stor mulighed for faglig og personlig udvikling og at lære nye sider af dig selv at kende, samt deltage i en række kurser.

Din rolle og opgaver som lejrleder
Som makkerpar i en lejrledelse vil I sammen være med til at forme opgaverne og fordele dem mellem jer.

Opgaverne indebærer bl.a.

  • Rekruttere og afholde samtaler med nye frivillige.
  • Planlægge og afholde forberedelses- og planlægningsdage for de frivillige.
  • Have dialogen med familierne, der skal deltage på lejren.
  • Diverse ad hoc-opgaver op til lejren, såsom organisering af udflugter, transport, mm.
  • Skabe rammerne og kulturen på lejren og stå i front for det.
  • Have det overordnede ansvar under selve lejren, herunder afholde samlinger, have samtaler med frivillige, løse konflikter osv. Du vil altid have støtte fra sekretariatet i baghånden under lejren.

Vi leder efter…

  • Dig, som har lyst til at gøre en forskel og er motiveret for at sætte dit præg på vores familielejr.
  • Dig, som er motiveret for at indgå i et ledelsesteam og er god til at samarbejde.
  • Dig, som tænker løsningsorienteret, når tingene ikke lige går som planlagt.
  • Dig, som tager initiativ og er handlekraftig. Du har fx ikke et problem med at stille dig op foran hele lejren eller håndtere konflikter undervejs.
  • Dig, som måske allerede har kendskab til målgruppen gennem andet frivilligt arbejde. Det er ikke et krav, men det kræver, at du er tålmodig og har forståelse for en sårbar målgruppe og familier som kommer med meget forskellig kulturel- og sproglig baggrund.

Hvad forventes der?

  • At du i månederne fra januar til juli lægger min. 5 timer om ugen. Der vil afholdes møder i ledergruppen ca. hver 3 uge i disse måneder. Fra august-januar vil der være meget få opgaver.
  • At du kan deltage på en familielejr i uge 30 i 2026. Du skal kunne deltage hele ugen.
  • Vi håber, at du kan se dig selv i rollen over længere tid og vil have lyst til at deltage i flere år og opbygge en stærk frivilliggruppe. Det er ikke et krav, men vi håber 🙂

Er du nysgerrig på at høre mere?

Hvis du er interesseret i at stå i spidsen for Oasen, så kontakt os her via siden. Kontakt via formularen forneden.

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig