Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Familielejr i Røde Kors Hovedstaden 
Til sommer afholder vi to familielejre for de sårbare familier, vi arbejder med og for i Røde Kors Hovedstaden. 

Familielejren er med til at styrke familiens netværk, give dem positive oplevelser sammen og at skabe et frirum med ro, tryghed og fællesskab. Familierne tager derfra med en oplevelse af at have været på ferie, og har noget at fortælle om efter sommerferien. Noget som mange af børnene ellers ikke har. 

Måltiderne er på lejren en vigtig del af sammenholdet og fællesskabet, og derfor leder vi efter en frivillig køkkenleder, som vil stå i front for måltiderne på lejren. 

Vi forventer at have 15 familier med på hver lejr. Lejren foregår over 5 dage i uge 30 på Sydsjælland på en efterskole lige ud til havet. 

Du kommer til at indgå i et frivilligt team med ca. 12-14 andre frivillige, hvor I ca. vil være 5 på køkkenholdet, som du vil lede. 

Hvorfor blive frivillig køkkenleder på Oasen?

  • Du vil være med til at skabe uforglemmelige madoplevelser for familier, der har brug for en tiltrængt pause fra hverdagen.  
  • Du kan give børn og familier i udsatte positioner nye madoplevelser, som måske kan motivere til en ny måde at tænke måltider på i hverdagen. 
  • Du vil stå i front for et køkkenhold af andre frivillige, hvor DJ-tjansen til at beslutte musikken går på skift, og hvor der er højt humør. Du vi selv være med til at ansætte de frivillige. 
  • Du er garanteret god søvn ugen efter lejren 😉

Hvad er din rolle og opgaver som frivillig køkkenleder? 

  • At holde det store overblik over måltiderne, planlægningen og opskrifter. 
  • At skabe en begejstring, nysgerrighed og glæde ved at lave gode retter sammen med holdet af frivillige. 
  • At lede holdet af køkkenfrivillige, og sikre sig at de har det godt undervejs på lejren. 
  • At stå for at lave en madplan, samt handle det nødvendige ind (det gør vi oftest via nemlig). 
  • At skabe rammer, rum og mulighed for at børn og forældre kan hjælpe i køkkenet. 

Vi leder efter dig som…  

  • Brænder for at lave mad til mange mennesker og at bruge måltidet som samlingspunkt for positive oplevelser.  
  • Har et godt overblik og er god til at koordinere og planlægge. 
  • Er tålmodig og har forståelse for forskellige madkulturer.  
  • Måske har erfaring med at lave mad til mange (ikke et krav, men et plus). 

Hvad forventes der?  

  • Du kan sætte et par møder af i løbet af foråret til at mødes med de andre frivillige og lægge en plan sammen. 
  • At du kan deltage på familielejren i 6 dage i uge 30 i 2026. 
  • Hvis du ikke i forvejen har et fødevarehygiejne-kursus, så vil vi betale dig for at du tager et. Det tages online og tager ca. 3 timer. 
  • Vi bor sammen på efterskolen under lejren. Der er mulighed for egne værelser eller at dele med en anden, men man deler bad, køkken osv. med de andre frivillige.

Er du nysgerrig på at høre mere? 

Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen forneden.

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig