Frivilligrekruttering i verdens bedste team!
Ønsker du erfaring med rekruttering af frivillige fra verdens største humanitære organisation? Er du en ægte match-maker? Vil du være en del af et engageret team, hvor vi gør en forskel, mens vi har det sjovt sammen?
I Røde Kors Hovedstaden er vi ca. 3500 frivillige, som hver dag gør en forskel for mennesker i Hovedstaden. Men ønsket om hjælp, fællesskab og sammenhold er stort, og vi vil gerne gøre mere for flere.
Det er der heldigvis mange, som gerne vil være med til. Vi får hver uge henvendelser fra mennesker, der er interesseret i at blive frivillige i Røde Kors. Dem vil vi gerne give en god velkomst og hjælpe godt på vej til at blive frivillige.
Hvad går opgaven som Røde Kors-matcher ud på?
Som matcher bliver du en del af et team, som arbejder med at:
- Kontakte potentielle frivillige telefonisk eller per mail for at finde ud af præcist, hvad de har lyst til og hvilke kompetencer de har (vi kontakter kun folk, som selv har henvendt sig til os i ønsket om at høre mere om frivilligrollen)
- Matche dem med en aktivitet
- Videresende matchede henvendelser til aktivitetsledere
- Følge op på nye frivillige for at sikre, at de er kommet godt i gang med deres aktivitet
Du skal være hjælpsom, god til at tale med folk og finde glæde i at finde det rigtige match mellem en af Røde Kors’ aktiviteter og nye frivillige. Samtalerne med de potentielle frivillige kan være meget forskellige. Det er derfor en fordel, at du har gåpåmod og er klar på at gribe samtalen alt efter, hvor den bærer jer hen.
Du skal derfor være fortrolig med at bruge en computer, sende mails og tale i telefon med mange mennesker. Vi introducerer dig grundigt til Røde Kors Hovedstaden og matcher-rollen. Vi stiller telefon til rådighed og hjælper dig godt i gang.
Du vil blive en del af et team med andre Røde Kors-matchere, som sidder sammen på vagter af 2 timer på Røde Kors Hovedstadens sekretariat på Nørrebro.
Vi forventer, at du kan tage en fast vagt hveranden uge á 2 timer, og at du deltager i vores fælles teammøde ca. hver 6. uge. Vagterne ligger mandage i tidsrummet kl.17-20, onsdage kl. 15-18 og torsdage kl.15-18. Vi håber på at have dig med i teamet i minimum et halvt år.
Hvorfor er det meningsfuldt at være matcher?
- Du er i kontakt med en masse mennesker, der ønsker at gøre en forskel for andre
- Du bliver en aktiv del af et frivillig-fællesskab
- Du får erfaring med rekruttering af frivillige fra verdens største humanitære organisation
- Du får indblik i Røde Kors’ sociale indsatser og vores arbejde
- Du får mulighed for sparring i teamet og kan tilgå temaaftner og kurser, som bliver udbudt af Røde Kors
Du kan lære to af vores nuværende frivillige at kende videoen forneden, som præsenterer Matchteamet:
Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Vil du vide mere om at være frivillig?
I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.
Bliv frivillig i Røde Kors Hovedstaden -
Find ledige frivilligjobs
Se flere ledige frivilligjobs. Typisk har vi mellem 30 og 40 forskellige stillinger, så der er noget for enhver smag.
Se alle frivilligjobs -
Vil du være frivillig leder?
Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige og samtidig være med til at skabe fællesskaber for mennesker i hovedstaden? Så er rollen som frivillig leder i en af vores mange aktiviteter måske noget for dig.
Bliv frivillig leder