Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Vi modtager dagligt mange flotte donationer i vores store genbrugsbutik på Roskildevej 150.

 Klargøring og præsentation er en stor del af vores frivillige indsats, for at skabe et flot butiksunivers, hvor varerne er klar til salg, når vores søde kunder kigger forbi.

 Hver dag sælges der tusindvis af gode genbrugsfund til glade kunder, som på den måde både støtter Røde Kors’ arbejde og formål og passer på klodens ressourcer.

Butikken har 2 etager fyldt med alt fra bøger til sofaer.

Lige nu har vi især brug for aktive frivillige til flg. opgaver:

  • MØBLER

Vores store møbelafdeling har brug for hjælp til klargøring, præsentation og prissætning. Møbelsalget er en vigtig del af butikkens omsætning og når vi bruger tid på at præsentere møblerne flot, kan vi sælge endnu mere af det vi får doneret.

  • GALLERI, ELEKTRONIK og BELYSNING

Her er der brug for hjælp til at sortere, klargøre og prissætte donationer. Det er en fordel hvis du har viden og interesse for en eller flere af varegrupperne og vil være med til at sikre den bedste værdi til Røde Kors’ arbejde.

  • HJÆLP TIL AT FLYTTE DONATIONER RUNDT I BUTIKKEN

For at have en attraktiv butik, er der brug for hjælp til at flytte møbler og andet boligtilbehør op i butikkens flotte vinduesudstillinger. Det tiltrækker nemlig flere kunder til vores butik. Det er vigtigt du har mod på at være fysisk aktiv og samarbejde med forskellige teams i butikken.

Som ny frivillg, drømmer vi om at du er:

Frisk, stabil og fysisk aktiv, da det en forudsætning for at kunne deltage i arbejdsfællesskabet med salg, sortering og præsentation af alle de gode varer. At du er god til at samarbejde og bliver motiveret i at løse opgaver sammen med andre. Kan have det hyggeligt samtidig med at du får noget fra hånden.

Det vil være en fordel, hvis du har “næse” for genbugsguld og følger lidt med i hvad der er trender lige nu, så vi kan sikre de bedste fund til vores mange kunder hver dag.

Vi forestiller os at du har lyst til at komme på vagt 1-2 gange pr uge a 3-5 timer pr gang.

Som vores nye kollega får du:

Et dejligt fællesskab, med os frivillige i butikken og i resten af Røde Kors Hovedstaden

En aktiv hverdag, hvor du selv er med til at sætte barren for det gode arbejdsfællesskab

Et frivilligt arbejde med mening: Som frivillig i Røde Kors Genbrug er du med til at skaffe midler til alle de sociale projekter, der sker i Røde Kors Hovedstaden. Det kan f.eks. være offerrådgivningen, indsatser for hjemløse, fællesskaber for ældre, og meget mere. Det er en hjælp der kan mærkes, der hvor der er allermest brug for den.

Så hvis du trives med at være aktiv og har lyst til et fællesskab, er det dig vi står og mangler!

Skriv til os i dag hvis du er nysgerrig, så tager vi en snak om hvor du passer ind.

Arbejdsplads: Roskildevej 150, 2500 Valby

  • Vil du vide mere om at være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Bliv frivillig i Røde Kors Hovedstaden
  • Find ledige frivilligjobs

    Se flere ledige frivilligjobs. Typisk har vi mellem 30 og 40 forskellige stillinger, så der er noget for enhver smag.

    Se alle frivilligjobs
  • Vil du være frivillig leder?

    Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige og samtidig være med til at skabe fællesskaber for mennesker i hovedstaden? Så er rollen som frivillig leder i en af vores mange aktiviteter måske noget for dig.

    Bliv frivillig leder