Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

I Venner Viser Vej matcher vi personer/familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund med frivillige venskabspersoner/-familier, som skal hjælpe dem med at finde fodfæste i Danmark. 

Som flygtning eller indvandrer i Danmark kan det være svært at trives og blive en aktiv del af vores samfund og de fællesskaber, som binder os sammen – på arbejdspladsen, i skolen og i foreningslivet. Dette gælder både nyankomne og dem, der har boet i Danmark i længere tid.

Vi står lige nu med både personer og familier med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der netop har brug for en hjælpende hånd, støtte og samvær for at falde godt til.

 
Noget af det, de ønsker hjælp til, er følgende:

  • Træne det danske sprog; læse avis sammen, hjælpe med lektier fra sprogskolen, spise sammen
  • Forstå den danske kultur
  • Lave aktiviteter i lokalområdet
  • Hjælp til job og uddannelse
  • Få større dansk netværk

Disse personer og familier søger dig, som:

  • Har lyst til at hjælpe med ovenstående
  • Har lyst til at lære dem at kende og kan rumme det, de kommer med
  • Har overskud og tid til at mødes mindst hver 14. dag, gerne oftere
  • Har lyst til at lave ting med dem og udforske deres nærområde
  • Er mødestabil og har et roligt og venligt sind
  • En enkeltperson eller par, med eller uden børn

Kunne du måske være en af disse personer eller familiers nye venskabsperson?
Så send os meget gerne en ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv. Også hvilket område du bor i.

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Bliv frivillig i Røde Kors Hovedstaden
  • Find ledige frivilligjobs

    Se flere ledige frivilligjobs. Typisk har vi mellem 30 og 40 forskellige stillinger, så der er noget for enhver smag.

    Se alle frivilligjobs
  • Vil du være frivillig leder?

    Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige og samtidig være med til at skabe fællesskaber for mennesker i hovedstaden? Så er rollen som frivillig leder i en af vores mange aktiviteter måske noget for dig.

    Bliv frivillig leder