Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Hvis du er alene og ikke har andre at fejre jul med, hvis du synes det hele er lidt svært og ensomheden banker på eller, hvis du er alene med dine børn og mangler et netværk og en juleaften, så er du velkommen til vores julefest.

Festen er gratis og varer 10 – 15. Vi byder på traditionel julemiddag, sang og underholdning samt dans om juletræet, julemand og gaver.

Tilmelding

  • Tilmeldingen åbner fredag den 1. november. Sidste frist for tilmelding er fredag den 6. december.
  • Du får svar på, om du har fået en plads til festen den 10. december.
  • Tilmeld dig her eller ved at ringe til os mandag, onsdag eller fredag mellem kl. 10 og 14 på telefon 28 92 32 82.

OBS!

Det er ikke vigtigt at komme først med sin tilmelding. Tilmeldingen har åbent hele november og vi kigger på alle ansøgninger om at deltage. 

Program for Julefest 2024

Kl. 10:00 Vi byder indenfor til julefest i Parken

Kl. 10:30 Skuespillerne Sofie Gråbøl og Peter Mygind underholder med oplæsning af
juleevangeliet og fælles julesange.

Kl. 11:15 Julemiddagen begynder, og bordværterne sørger for mad og hyggeligt samvær omkring bordet. Indimellem vil der være fællessang, børneaktiviteter og mandelgaver

Kl. 12:30 Mulighed for en lille rundvisning i Parken, hvor man kan komme i
spillertunnellen, spillerboksen og meget tæt på banen

Kl. 13:30 Dans omkring juletræet, Julemanden uddeler gaver til børn og voksne

Kl. 15:00 Julefesten slutter

 

2131166795
  • Vær med

    Er du interesseret i at være med i nogle af Røde Kors Hovedstadens aktiviteter på andre tidspunkter end til jul? Klik på linket og læs mere om alle dine muligheder for at være med.

    Bliv en del af Røde Kors Hovedstaden
  • Kniber det økonomisk op til jul?

    Vi ved, at der kan være mange bekymringer forbundet med julen – især når man mest af alt bare gerne vil give sine børn en god jul fyldt med varme, hygge, god mad og gaver. Hvis du står i den situation, kan du søge julehjælp.

    Søg julehjælp
  • Vil du være frivillig?

    Har du lyst til at gøre noget godt for mennesker, som har det svært? Bliv frivillig og gør en forskel.

    Læs mere om at blive frivillig