Efter et arrangement på plejehjemmet ved juletid fulgte Daniel en af beboerne tilbage på hendes værelse. Inde på kvindens værelse hang en masse malerier. Dem havde hun selv malet, og Daniel så på billederne med stor beundring. Tænk at have sådan et talent og først opdage det, når man kommer på plejehjem.

– De var virkelig smukke. Hun havde aldrig malet, før hun flyttede ind på plejehjemmet, og så tænkte hun, at nu skulle hun have en hobby. Det lignede noget, hun virkelig kunne tjene penge på, men det var selvfølgelig ikke det, hun ville. Men det gjorde virkelig stort indtryk på mig, fortæller Daniel.

Daniel arbejder til dagligt som kabinechef hos Norwegian, men for cirka seks måneder siden startede han som frivillig plejehjemsven. At være frivillig er noget, som han længe har villet, men med hans arbejde har det været svært at finde et frivilligjob, der kunne passe med hans arbejdstider. Men at valget faldt på plejehjemsven, er bestemt ikke tilfældigt.

– Jeg synes, at ældre mennesker er fantastiske. De er så søde og taknemlige, og det er rart at kunne give lidt tilbage til ældre, der har arbejdet gennem et langt liv. Og så passede det også perfekt, at det ikke var faste dage, men at det også var lidt på mine præmisser, siger Daniel.

Nogle måneder har Daniel været på plejehjemmet tre til fire gange, mens han andre måneder har været der en til to gange afhængigt af hans arbejdskalender.

Vigtigt at alt ikke handler om penge
Daniel er frivillig på et plejehjem på Nørrebro, hvor de arrangerer en række aktiviteter, som Daniel hjælper til med. Når han møder ind, bliver han sat ind i, hvad der er arrangeret og går efterfølgende rundt til de forskellige beboere og hører, om de vil være med.

– Nogen ved ikke, at der foregår noget, og andre sidder allerede klar og glæder sig. Så handler det om at hjælpe dem med elevator, kørestol eller rollator og så være der, mens arrangementet står på, hvis der er nogen, der har brug for hjælp, siger han.

Daniel har endnu ikke været ude ved plejehjemmet uden, at der har været et arrangement. Men han forestiller sig, at det handler om at gå rundt til beboerne og få en sludder. Noget han har været lidt tilbageholdende med af bekymring for at blive for tæt knyttet til nogen af beboerne. For noget af det, der har overrasket ham ved frivilligjobbet, er nemlig hvor hurtig udskiftning, der er.

– Det har overrasket mig meget, selvom man jo på en måde godt vidste det. Når man lige har haft en god samtale med en, og så næste gang man kommer, så er der en ny, der er flyttet ind på beboerens værelse. Det synes jeg er hårdt og trist.

Selvom frivilligjobbet kan være svært og hårdt, synes Daniel, at det er dejligt at kunne gøre noget for andre. Noget der ikke drejer sig om at tjene penge, men som giver ham oprigtig glæde.

– Det giver mig selvfølgelig både kærlighed og taknemmelighed, når jeg ser, hvor glade folk er for det, jeg gør. Og så betyder det noget, at det ikke skal handle om penge det hele. Det synes jeg også er meget vigtigt at huske i den verden, vi lever i.

Nogle der har tid til at lytte  

Daniel oplever, at det ofte er små ting, der skal til for at gøre beboerne på plejehjemmet glade. Det kan være lige fra at trykke på en knap på fjernbetjeningen, fordi der er noget, der driller til at hjælpe en beboer med at få sin kanariefugl tilbage i buret igen.

– Der skal så lidt til, og de bliver jo så glade og taknemmelige. Man kan også mærke, at de godt kan lide, at der bare er nogen, som har tid til at lytte. Det giver mig virkelig glæde at se glæden hos beboerne og at se, hvor meget plejehjemmet gør for dem, der bor der, siger Daniel og fortsætter:

– Man hører mange skrækhistorier, men i hvert fald på det her plejehjem, foregår der virkelig mange ting for beboerne. Så det har gjort mig glad, og det har da givet mig en følelse af, at det da er meget hyggeligt at bo på plejehjem – i hvert fald hvis det er på dette plejehjem.  

Daniel håber, at han som frivillig plejehjemsven er med til at give personale lidt mere luft, frigive flere hænder og måske give mere mulighed for at gøre det, der er vigtigt for beboerne, fordi de frivillige tager sig af de ting, som de måske ikke har mest tid til. Og så håber han, at beboerne mærker, at han ønsker, at de skal have det godt.

– Jeg håber, at beboerne får den livskvalitet og glæde, som jeg virkelig synes, de har fortjent efter et langt liv. Jeg håber, at de kan mærke, at vi er der for dem, og at vi ønsker at gøre noget godt for dem. At de føler, at der er nogen, der prøver at give lidt tilbage til dem, som de har givet gennem et helt liv. Det må være det vigtigste, afslutter Daniel.