'Ingen skal ligge alene, i deres sidste tid.'
Helen er frivillig i “Vågetjenesten” hos Røde Kors. I mange år, har hun vidst, at når hun gik på pension, skulle hun lave frivilligt arbejde. Læs hele hendes historie her.
Af Vera Tronhjem Rasmussen
En kvinde, på livets sidste rejse, elskede at holde i hånden. Helen sad hos kvinden, og da de et øjeblik ikke havde fat i hinandens hænder, søgte kvinden Helens hånd, gav den et kys og tog den op til hjertet.
– Det rørte mig, for lige dér kunne jeg mærke, hvor stor en forskel det gjorde for hende, at jeg var hos hende, fortæller Helen.
Helen er frivillig i “Vågetjenesten” hos Røde Kors. I mange år, har hun vidst, at når hun gik på pension, skulle hun lave frivilligt arbejde. Hun er opvokset i foreningslivet, har spillet håndbold og været en del af foreningsfællesskaber helt fra barnsben. Der har været en klar grundfølelse hos Helen af, at hun skulle være frivillig, være en del af et fællesskab og gøre noget hjælpsomt, når hun efter 40 år på arbejdsmarkedet, gik på pension. Det er fire år siden, og på de år har Helen nået at være både gå-ven og våger hos Røde Kors.
For ti år siden mistede Helen sin mor. Hun og hendes søskende sad hos hende hver dag, men en nat, hvor de alle havde brug for søvn, tog hun sit sidste åndedrag alene. Oplevelsen har, fortæller Helen, spillet en indirekte rolle i, hvorfor hun valgte at blive våger. Det gav hende en følelse af, at ingen burde være alene, når de tager deres sidste åndedrag.
-Når jeg tænker over det, spiller det måske en faktor i at jeg valgte at starte hos vågetjenesten, fordi jeg ikke synes at nogen skal ligge alene i deres sidste tid, forklarer Helen.
At være ved deres side er nok. Hun hilser på dem, lægger en hånd på armen, eller tilbyder at sætte et stykke musik på, alt efter om der er kontakt mellem hende og den hun sidder hos. Hun synes, at det er vigtigt at tale med de ældre, også når de sover. Selv, når det er uklart, hvor meget de registrerer, oplever hun, at det gør en forskel. At uroen kan falde, når der sidder en ved deres side. Frivillige i Vågetjenesten, som Helen, sidder hos ældre mennesker, hvis liv synger på sidste vers.
– Jeg håber de ældre mennesker jeg sidder hos, er glade for, at de ikke er alene, og at de har kunnet mærke, at der har været nogen hos dem, fortæller Helen.
Som våger har Helen sommetider kontakt med pårørende til den døende. For Helen er det en vigtig del at mærke pårørendes taknemmelighed for det arbejde, Vågetjenesten tilbyder. Hun har et håb om, at det kan fjerne en potentiel dårlig samvittighed hos en pårørende at vide, at hun og de andre fra Vågetjenesten er ved deres familiemedlemmers side, når de ikke selv har mulighed for at være der, eller har brug for et afbræk. Helen oplever, at hendes tilstedeværelse ikke kun skaber ro hos den døende, men også hos familien.
-Jeg bliver glad og stolt over det arbejde vi laver.
For Helen er det vigtigt at mærke at hendes hjælp er værdsat. Det giver en særlig følelse af stolthed, og bekræfter hende i, at hun er “landet på rette hylde” hos vågetjenesten. Hendes frivillige arbejde har lært hende noget, hun tager med sig i sit private liv: at turde tale om det, der er svært.
-Af en eller anden grund er det gået op for mig, at jeg skal kunne tale med folk om det, der gør ondt. Jeg kan jo ikke lave om på en andens sorg, men jeg kan lytte, og tale med dem om det, fortæller Helen.
Hendes arbejde hos vågetjenesten giver efter hendes egne ord stof til eftertanke, og bekræfter hende i, at hun vil lave frivilligt arbejde så længe hun kan.
Kunne du tænke dig at blive frivillig?
Ring til os på tlf. 60 10 00 63
Telefonen har åbent:
Mandag kl. 17.00 – 20.00
Onsdag kl. 15.00 – 18.00
Torsdag kl. 15.00 – 18.00
Du kan også skrive til os på rkh.frivillig@rodekors.dk
