Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Vores fællesskab for mænd

Som noget helt nyt i Røde Kors Hovedstaden har vi startet et fællesskab op for mænd, som står i en svær situation og er kriseramte. I samarbejde med Mandecenteret, et krisecenter for mænd, vil vi opbygge et netværk og give gode oplevelser til de mænd og deres børn, som har eller er på krisecenter og som ønsker at møde andre ligesindede.

Med dette netværk ønsker vi at skabe et rum, hvor man kan møde op, som man er, hvor det ikke er tabu at være i krise, og hvor man kan opbygge nye relationer, få gode oplevelser og blive præsenteret for muligheder og tilbud i civilsamfundet. Vi ønsker at mindske ensomheden og gøre overgangen fra krisecenter til egen bolig mindre svær.

Fællesskabet foregår onsdag aften kl. 17-21. Her vil det være en blanding af at tage på ture sammen (med og uden børn), besøge fællesskabstilbud i lokalområdet, fællesspisning og præsentere mændene for nogle af de muligheder der er af tilbud når de fraflytter krisecentret.

Vi søger efter to aktivitetsansvarlige, der skal have ansvar for at arrangere og koordinere aktiviteter i fællesskabet i hhv. en lige og ulige uge.

Som aktivitetsansvarlig har du udover at være frivillig i fællesskabet ansvar for at:

  • Planlægge og koordinere aktiviteter hver anden uge (ulige eller lige uge)
  • Tage godt imod nye deltagere og frivillige, så alle føler sig trygge og velkomne
  • Samarbejde med aktivitetslederen om fællesskabets udvikling
  • Være fast deltager hver anden uge sammen med frivilligteamet
  • Møde deltagerne åbent og uden fordomme – du skal kunne rumme mænd i krise
  • Have mulighed for at være frivillig i minimum 1 år

Hvorfor blive frivillig i vores mandefællesskab?

  • Du gør en konkret og vigtig forskel for mænd på vej videre i livet
  • Du bliver en del af et nyopstartet team, hvor du kan være med til at forme fællesskabet
  • Du får erfaring med planlægning og afholdelse af aktiviteter for mennesker i sårbare situationer
  • Du skaber relationer og oplever fællesskabets styrke på nært hold

Sådan kommer du i gang

Hvis det lyder som noget for dig eller du er nysgerrig på at høre mere så tryk ’klik og ansøg nu’ i toppen af siden og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i vores fællesskab!

Arbejdsplads: Købmagergade 9, 1150 København K

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Frivillig i køkkenet på Omsorgscenter Eirsgaard

Elsker du at lave mad og skabe hygge omkring et måltid? Så kom og bliv frivillig i køkkenet på Omsorgscenter Eirsgaard

På Omsorgscenter Eirsgaard på Amager tilbyder vi 14 dages rekreationsophold til hjemløse borgere, der udskrives fra hospitalet. Et godt måltid betyder utrolig meget for deres trivsel og restitution — og derfor søger vi frivillige, som har lyst til at være en fast del af vores køkkenteam. Vi har 8 værelser og plads til maximalt 10 borgere da gangen.

Hvad går rollen ud på?

Som køkkenfrivillig hjælper du med den daglige madlavning i hverdagene. Du bidrager til, at beboerne får varm og nærende mad i trygge rammer. Omsorgscenter Eirsgaard har en køkkenassistent ansat 12 timer ugentligt, fordelt på 3 dage om ugen. Hun vil sørge for indkøb, planlægning af retterne og assistance i køkkenet de pågældende dage hun er til stede.

Typiske opgaver:

  • Tilberede og anrette dagens frokost ret
  • Forberede grøntsager og simple retter
  • Holde køkkenet rent og ryddeligt
  • Skabe en hyggelig atmosfære omkring måltidet

Vagter

Vi søger faste frivillige, der kan tage en eller flere ugentlige hverdagsvagter.
Vagterne ligger som udgangspunkt 10-13, når dagens måltid skal forberedes og serveres.

Der vil være grundig introduktion til både opgaver og huset.

Hvem søger vi?

Dig, der:

  • Holder af at lave mad. Du behøver ikke være kok, bare glad for køkkenarbejde
  • Er stabil og kan tage faste vagter
  • Man kan rumme at være i et køkken, hvor der til tider kan være en del snaksalige mennesker og andre gange ikke nogle.
  • Er ansvarsfuld og trives i et roligt og omsorgsfuldt miljø
  • Har lyst til at bidrage til en tryg hverdag for vores beboere

Vi tilbyder:

  • Et meningsfyldt frivilligjob, hvor dit arbejde gør direkte gavn
  • Et trygt og varmt fællesskab med personale og frivillige
  • Indblik i en unik Røde Kors-indsats for hjemløse borgere
  • Gratis kurser, oplæg og faglig sparring gennem Røde Kors Hovedstaden

Lyder det som noget for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig — vi glæder os til at byde dig velkommen i køkkenet på Eirsgaard.

Røde Kors Omsorgscenter Eirsgaard

Arbejdsplads: Omsorgscenter Eirsgaard, Siljangade 12, 2300 Kbh S

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

HVAD ER EN BESØGSVEN?

Som besøgsven udfylder man en tom plads i et andet menneskes liv. Man mødes et par gange om måneden i 1-2 timer og hygger sig sammen. Ofte kommer man på besøg i besøgsmodtagerens hjem og drikker en kop kaffe eller taler om ugens begivenheder. Man kan også vælge at gå en tur, spille et spil eller noget helt tredje, som man finder ud af sammen. Det handler i høj grad om at bidrage med oplevelser, varme, håb og samtidigt respektere den andens liv og følelser.

HVEM ER BESØGSMODTAGEREN?

Vi beskæftiger os med mennesker som er psykisk sårbare i form af blandt andet angst, depression eller skizofreni. Det kan derfor være lidt anderledes end at være almindelig besøgsven. Alle vores besøgsmodtagere oplever derudover ensomhed, hvilket er en almindelig følelse, som de fleste af os oplever fra tid til anden. For et menneske som er psykisk sårbar, er ensomheden dog ofte større, fordi vedkommende ofte har en psykisk lidelse at slås med, forstår sociale situationer på en anden måde, eller har en anden adfærd end de fleste. Disse mennesker kan derfor have svært ved at danne eller opretholde relationer til andre mennesker, og derfor kræver det noget ekstra af dig. Til gengæld er besøget ugens højdepunkt for mange af besøgsmodtagerne.


KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN

Når man omgås et menneske som er psykisk sårbar, opstår der fra tid til anden nogle situationer, som kan være rare at vende med andre. Inden man indgår i en besøgsrelation, er det derfor nødvendigt at være klædt ordentlig på, så man har en forståelse af, hvad psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed er for en størrelse, samt hvordan disse mennesker mødes i behandlingssystemet og verden i det hele taget. Derfor tilbyder vi:

  • Introduktionskursus
  • Frivilligmøder
  • Kompetenceudvikling
  • Grundig introduktion til din besøgsmodtager

At være besøgsven drejer sig hverken om at yde behandling eller terapi, men derimod udelukkende om omsorg og en relation mellem to ligeværdige mennesker. At være besøgsven for et menneske, som er psykisk sårbar er en alvorlig sag, men når man er klædt godt på til opgaven, er det også sjovt og meget givende for begge parter.

Som Frivillig får du meget igen

  • Glæden ved at gøre en stor forskel for et andre mennesker, som har brug for dig.
  • Du kan få nye venskaber og spændende nye oplevelser og fortællinger.
  • Indblik i psykisk sårbarhed.
  • Samarbejdsevner.
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at hjælpe udsatte borgere ligesom dig.
  • Du får Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut.

Har du lyst til at være med til at bringe smil frem hos et menneske, du ellers ikke ville møde i din hverdag, eller vil du vide mere om Sind og Sårbarheds besøgsvenner, så er du velkommen til at kontakte os

De bedste hilsner

Røde Kors Hovedstaden

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Lidt om Qnet

Qnet er vores frivillige efterværn, som tilbydes til kvinder efter et ophold på et krisecenter. Vi giver støtte til de kvinder og børn, som er kommet ud af et voldeligt forhold og som har brug for hjælp til at finde fodfæste i livet igen. Kernen i Qnet er 1:1 frivillig støtte og fællesskab.

Du har både mulighed for at være frivillig som 1:1 støtte eller som frivillig vi vores fællesskab.

Rollen som frivillig 1:1 støtte

Når man har været udsat for vold, kan man ofte føle sig ensom og have mange udfordringer i hverdagen. Man kan savne nogen at tale med om stort og småt, og kan have brug for en hjælpende hånd og én, der kan lytte. Det er netop det vi søger frivillige til lige nu.

Dine opgaver er:

  • At mødes med dit match 2-3 gange om måneden i et par timer.
  • At kunne forpligte dig til at være i et match med kvinden i ca. 1 år.
  • At tage udgangspunkt i kvindens behov og støtte hende i det.
  • Deltage i supervision, temaaftener eller frivilligmøder ca. hver 3 måned.

Vi leder efter dig, der:

  • Er moden og har livserfaring. Det kræver ikke en særlig baggrund, så længe du er robust og har mod på at lære.
  • Dig der har overskud til at være der for en anden kvinde
  • Er god til at lytte og går til andre mennesker med et åbent og anerkendende sind.
  • Dig som ønsker at være en del af Røde Kors’ organisation.

 Hvad kan vi tilbyde?

  • Mulighed for at være med til at gøre en meningsfuld forskel, dér hvor det mærkes.
  • Du bliver klædt godt på til rollen og får viden om og forståelse for voldsområdet.
  • Sparring og vejledning om dit matchforløb fra din frivillige teamleder.
  • Stor mulighed for personlig og faglig udvikling, både specifikt inden for voldsområdet og gennem Røde Kors andre kursusmuligheder.
  • Du bliver en del af et spændende frivilligmiljø med engagerede frivillige kolleger i Røde Kors Hovedstaden, hvor vi inviterer til sommerfest, DHL, temaaftener mm.

Hvad gør du nu?

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send en kort besked via systemet her, hvorefter vi vil kontakte dig.

Derefter vil vi invitere dig til en frivilligsamtale, hvor vi lærer dig bedre at kende og fortæller mere omkring det hele.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Hver onsdag mødes inviterer vi seniorer til Seniorcafé i vores Netværkshus på Nørrebro. Vi skal nu udvide med flere åben-dage – Nemlig mandagen og fredag !

Seniorcafeen er for seniorer over 65 år, som har lyst til socialt samvær med andre, og mødes i rammer, hvor der er plads til forskellighed og højt til loftet.

Aktiviteterne planlægges af de frivillige sammen med deltagerne.

I caféen spiser vi frokost sammen. Vi skal bruge både dig der har lyst til at planlægge aktiviteter og dig der har lyst til at stå for maden og lyst til at gå i Rema og handle ind til en let frokost og hjælpe med at sætte det frem og spise med.

Du er selv med til at bestemme, hvad der skal serveres og det kan være alt fra en lækker ostemad med tandsmør til en hjemmelavet lasagne. 

Hvem mangler vi?

Vi er en fast og stabil gruppe på 2-4 frivillige, der driver caféen.

Du spiser selvfølgelig med og deltager i snakken og fællesskabet og der er også plads til dine gode ideer og indspark.

Om du er ung studerende, selv er senior eller noget helt tredje er ikke så vigtigt. Bare du har lyst til fællesskabet og bidrage til fællesspisningen. Du skal kunne afse tid om mandagen eller fredagen i tidsrummet 10.00-14.00.

Seniorcafeen bliver afholdt hver onsdag kl. 10-14 og fremadrettet med det nye hold, også hver mandag og fredag kl. 10.00-14.00, i Røde Kors Hovedstadens Netværkshus, der ligger på Nordre Fasanvej 228 (indgang gennem porten).

Lyder det som noget for dig?

Hvis det lyder som noget for dig, så klik på knappen i toppen af siden og udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Arbejdsplads:Nordre Fasanvej 228, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Aktiviteten foregår hver onsdag kl. 12–15 og er for voksne, der ikke har mange relationer i deres liv. Her mødes vi om kreative sysler som fx maling, strik, syning eller andre krea-projekter – men det vigtigste er ikke, hvor dygtig du er. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte noget i gang, være sammen med andre og skabe en tryg og hyggelig stemning.

Som frivillig vil du:
• Stå for og igangsætte kreative aktiviteter.
• Skabe et trygt og inkluderende rum for deltagerne.
• Være nærværende og møde mennesker, hvor de er.
• Være sammen med mennesker, der kan have forskellige livsudfordringer og behov.
• Skabe motivation og lyst til at være med, hos andre

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
• Har lyst til at være kreativ – uden at skulle være ekspert.
• Er rummelig, tålmodig og god til at møde mennesker med respekt og forståelse.
• Har interesse for relationer og fællesskab.
• Kan tage ansvar for aktiviteten og være med til at holde den i gang.
• Har lyst til at gøre en forskel for ensomme voksne.
• Kan stå inde for Røde Kors’ syv principper.

Hvad får du igen?
• En meningsfuld frivilligrolle, hvor du gør en konkret forskel.
• Tætte relationer og mange fine møder med mennesker.
• Erfaring med socialt og relationsskabende frivilligt arbejde.
• En del af et varmt fællesskab i Netværkshuset.
• Løbende sparring og støtte fra teamet og den daglige leder.

Vil du være med?
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Kontakt os og hør mere – vi glæder os til at byde dig velkommen i huset 💛

Arbejdsplads: Netværkshuset Kastruplund

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Vi mødes hver tirsdag kl. 14–16, hvor vi går ca. 5 km sammen i hyggeligt tempo. Deltagerne går i deres eget tempo, følges med holdet og snakker undervejs. Det handler ikke om at gå hurtigt – men om at gå sammen.

Som frivillig vil du:
• Være med til at planlægge og lægge ruter sammen med deltagere og andre frivillige.
• Sikre, at alle føler sig inkluderet og kan følge med.
• Lave små opsamlinger undervejs, så ingen bliver efterladt.
• Skabe en tryg og rar stemning, hvor snak og fællesskab er i fokus.
• Møde mennesker med forskellige behov og livssituationer med respekt og rummelighed.
• Lade deltagerne være i centrum og støtte fællesskabet.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
• Har lyst til at være sammen med mennesker og skabe fællesskab.
• Er rummelig, tålmodig og god til at møde mennesker, hvor de er.
• Har øje for, om nogen går alene, har brug for en snak eller en pause.
• Kan tage ansvar og være med til at holde aktiviteten i gang.
• Har lyst til at gøre en forskel for ensomme voksne.
• Kan stå inde for Røde Kors’ syv principper.

Hvad får du igen?
• En meningsfuld frivilligrolle, hvor du gør en konkret forskel – skridt for skridt.
• Tætte relationer og mange gode samtaler.
• Erfaring med socialt og relationsskabende frivilligt arbejde.
• En del af et varmt fællesskab i Netværkshuset.
• Løbende sparring og støtte fra teamet og den daglige leder.

Vil du være med?
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Kontakt os og hør mere – vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet 💛

Arbejdsplads: Netværkshuset Kastruplund

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Har du flair for at præsentere varer ved at tage gode fotos, og synes du det er spændende at være digital?

Du har mulighed for at være med helt fra start af butikkens web-shop, som ser dagens lys fredag d. 23. januar.

Butikken har eksisteret i 3 år, og nu er vi klar til at udvide med vores egen web-shopside.

Du bestemmer selv, hvor ofte du vil komme i butikken, og også hvor mange timer du vil bruge på opgaven.

Du vil få en grundig oplæring af Anna, som virkelig brænder for denne opgave.

Samtidig møder du butikkens frivillige, som vil sætte stor pris på at møde dig, når du kommer.

Tøv ikke med at tage kontakt ved at udfylde formularen forneden. Vi venter på netop dig.

Arbejdsplads: Frederikssundsvej 300, 2700 Brønshøj

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Som frivillig i Røde Kors Fællesskabet på bostedet Røde Mellemvej, bliver du en del af at skabe rammerne for et meningsfuldt fællesskab, hvor du og andre frivillig sammen med beboerne skaber gode oplevelser, får nyt samvær og lærer hinanden at kende.

Beboerne har forskellige udfordringer, men fælles for dem er, at de er psykisk sårbare og ofte kæmper med isolation og ensomhed. Gennem fællesskab kan du være med til at give dem en følelse af at være en del af noget større og mulighed for at møde nye mennesker.

Fællesskabet foregår hver søndag fra 18.30 – 20.30.

Hvad kræves af dig?

Som frivillig skal du hverken yde behandling, terapi eller have særlig faglighed inden for psykiatri. Det vigtigste er, at du kan møde beboerne i øjenhøjde, skabe ligeværdige relationer og hvile i at være omkring mennesker i en svær livssituation.

Som frivillig skal du:

  • Have lyst, tid og personligt overskud til at være noget for andre
  • Være god til at lytte og møde mennesker i øjenhøjde
  • Forpligte dig på at deltage hver eller hver anden uge
  • Være robust og kunne rumme de udfordringer, som beboerne eventuelt kommer med
  • Kunne omgås mennesker, der kan være påvirket

Som frivillig kan du se frem til at:

  • Gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer
  • Få nye relationer og gode oplevelser
  • Styrke dine samarbejdsevner og erfaringer med frivilligt arbejde
  • Blive en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at gøre en forskel
  • Deltage i obligatorisk introduktionskursus og få tilbud om kurser, sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut

Handicap eller funktionsnedsættelse

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, forsøger vi at matche dig, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Brænder du for at støtte mennesker med psykisk sårbarhed til en mere meningsfuld hverdag gennem nærvær, samvær og gode oplevelser? Eller vil du vide mere om projektet? Kontakt os gerne via kontaktformularen “Kontakt Organisationen”.

Du kan læse mere om Røde Kors Hovedstaden og fællesskaberne her: Røde Kors Fællesskab på botilbud

De bedste hilsener
Røde Kors Hovedstaden

Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 224, 2200 København N

  • Vil du vide mere om at være med?

    Er du ensom, savner støtte og ønsker at møde nye mennesker? Så er vi her for dig. Her på siden kan du finde information om vores mere end 40 forskellige aktiviteter og få hjælp til at finde den aktivitet, der passer lige netop til dig.

    Vær med i vores aktiviteter
  • Find alle aktiviteter

    Vores aktiviteter er primært for voksne og familier, der savner netværk og støtte. Aktiviteterne foregår i København, Frederiksberg, Dragør eller Tårnby kommune.

    Se alle aktiviteter
  • Vil du være frivillig?

    I Røde Kors Hovedstaden er vi et fællesskab af ca. 3.500 engagerede frivillige, som hver dag lægger hjerte, tid og energi i mere end 45 forskellige aktiviteter til gavn for sårbare, ensomme og udsatte mennesker i København og omegn.

    Læs mere om at blive frivillig

Af Rikke Steenbech

Når Røde Kors Hovedstaden i samarbejde med F.C. København slår dørene op til julefest i Parken den 24. december, indtræder Kristian i en ganske særlig rolle, der må siges at ligge langt fra hans daglige arbejde med IT.

Mens børn og voksne fletter julehjerter og spiser det sidste julemad, iklæder Kristian sig det røde kostume, sætter det hvide skæg fast på hagen og placerer en pude på maven.

Om lidt skal han træde ind til alle børnene, der summer i lokalet ved siden af.

– De har en idé om, at der måske sker noget spændende. Der skal uddeles nogle gaver, det har de en fornemmelse af. Men hvem mon gør det? Er det mon julemanden? Og det viser sig jo, at det faktisk er julemanden, fortæller Kristian.

Det er anden gang i år, at Kristian skal være frivillig julemand – og han har glædet sig hele året til igen at overraske børnene på juleaftensdag.

– For mig er det en helt naturlig ting at være julemand og være sammen med børn og voksne, som har brug for noget kærlighed i julen, siger Kristian og fortsætter:

– Det er prikken over i’et, at julemanden kommer, og det er generelt både små og store børn, der har glædet sig til, at der kommer noget.

 

En helt særlig atmosfære

Kristians rolle som julemand er ganske klar. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen, efter der er blevet spist og klippet guirlander, klæder Kristian om i et tilstødende lokale, hvor et pyntet juletræ også er. Og når Kristian er omklædt og klar, åbnes dørene.

– Så kommer jeg til syne og siger: ”Ho, Ho, Ho” og deler gaver ud sammen med andre frivillige til de op mod 100 børn, der deltager.

Bagefter danser de alle om juletræet et par gange og synger danske julesange. Og det er særligt dét øjeblik, som Kristian husker tydeligst fra sidste år.

– Det er nok den glæde og det engagement, der var ved at danse rundt om juletræet og synge med på sangene. Jeg tænkte, at det kan være i den her tid og alder, at børnene ikke gider at være med til det, men de var alle engagerede fra starten af.

Kristian tilføjer, at en stor fortjeneste sandsynligvis tilfalder de musikere, der satte stemningen ved at spille harmonika og synge for.

– Børnene kunne måske ikke alle teksterne, det kunne jeg så nok heller ikke. Jeg kan ikke synge, men jeg kan råbe højt, så det er jo en fordel. Men det var rigtig hyggeligt at opleve, at være 50-60, måske 100 børn, der danser rundt om juletræet. Det er noget af det, jeg synes er rigtig dejligt.

 

”Det giver bare håb for menneskeheden”

 Når gaverne er uddelt, fordufter julemanden igen, inden Kristian kommer tilbage og er med til at afslutte julefesten.

For Kristian er atmosfæren til julefesten i Parken ganske særlig. De andre frivillige gør det hyggeligt at være der, og så er Kristian glad for at være kreativ, så han ser frem til at hjælpe børnefamilier med at lave perleplader og flette julehjerter, som de kan tage med hjem og pynte med i deres juleferie.

– Jeg glæder mig meget til at lave de der små ting, som faktisk gør en lille forskel for dem, der kommer. Det er jo små ting, men når man har en lille smule mere overskud, end andre måske har, så kan man gøre en forskel til sådan et julearrangement. Det ser jeg, at frivillige og ansatte fra Røde Kors gør på sådan en aften. Og det giver bare håb for menneskeheden.

For Kristian er det fantastisk at være en del af et stort hold af frivillige, der hjælper til at få stablet et arrangement som julefesten på benene for over hundrede personer i fem timer.

– Man er en del af et team, der sammen vil gøre en forskel for nogle mennesker, som måske ikke har så mange muligheder som os andre. Jeg synes, det er imponerende, at der er så mange, der stiller op og hjælper til frivilligt en juleaftensdag.

 

Kristian er klar til endnu et år som julemand

Noget af det, Kristian synes er sjovest ved at være julemand, er at se børnenes nysgerrige blikke, der grundigt forsøger at finde ud af, hvem der gemmer sig bag skægget og den røde dragt.

Sidste år var Kristian tæt på at blive gennemskuet, men han formåede at blive i rollen og holde spændingen for børnene.

I år håber Kristian, at deltagerne til julefesten får en lige så god oplevelse, som de gjorde sidste år. Og så vil han gøre sit for at forberede sig til sin rolle på dagen.

– For at komme i stemning til at være julemand, prøvede jeg sidste år at komme i julestemning ved at høre nogle sange. Men jeg tror, at jeg vil gøre endnu mere ud af det i år. Jeg vil begynde at høre julemusik fra den 1. december, og så vil jeg være sikker på, at jeg kan samtlige julesange udenad, siger Kristian og fortsætter:

– Og måske vil jeg klæde mig lidt ud i julekostumet og øve mig i at agere julemand. Jeg tror godt, at jeg kan forbedre det, så børnene tror lidt længere tid på det, end de måske gjorde sidste år.

Kunne du tænke dig at blive frivillig?

Ring til os på tlf. 60 10 00 63

Telefonen har åbent:

Mandag kl. 17.00 – 20.00

Onsdag kl. 15.00 – 18.00

Torsdag kl. 15.00 – 18.00

Du kan også skrive til os på rkh.frivillig@rodekors.dk

BRUGHJETET-BLIVFRIVILLIG logo