”En del af os kommer jo fra Jylland, så vi har ikke mange pårørende”
Vi har besøgt 88-årige Bent Vejsgaard Jensen, der bor på Klostergårdens Plejehjem på Østerbro, til en snak om liv, død og Vågetjenestens arbejde på plejehjemmet.
Bent Vejsgaard Jensen bor i dag på det nybyggede Klostergårdens Plejehjem på Østerbro. Her har han boet i 20 år. Han var med, da de flyttede fra det tidligere nu lukkede plejehjem; Kildevæld. Bent er oprindeligt uddannet landmand. Han har arbejdet som arbejdsleder på forskellige ejendomme, og i en periode arbejdede han på familiens gård, hvor han stod for planteavl, og hans bror stod for dyrehold.
”Min bror var ældre, og han skulle overtage gården, men det var håbløst at skulle overtage en gård dengang. I dag klager man over, at renten er høj, men dengang skulle man betale 20 % i rente. Derfor tog jeg til Indien og studerede på højskole. Det var en fordel, da jeg skulle studere, at jeg havde så meget praktisk viden. Selvom der var nogle fag, hvor de ikke ville have os, fordi vi nogle gange protesterede, når det ikke passede – de ting, de sagde, i undervisningen,” fortæller han.
Bent rejste til Indien i to år, og det husker han som noget af det mest betydningsfulde i sit liv. Her var han landbrugsrådgiver på tre forskellige kombinerede landbrugsskoler.
Han mødte sin kone, imens han studerede, og de var gift i små 30 år. Hun var ansat ved Københavns Universitet som kontorassistent og fik en anden stilling på Odense Universitet, da Bent fik job som underviser og vejleder på universitetet.
VAR MED TIL AT INDFØRE VÅGETJENSTEN PÅ PLEJEHJEMMET
Da Bents kones datter flyttede til København, flyttede han med. Han er ellers ikke så glad for København, da han oprindeligt er fra Jylland.
Men han er glad for at bo på plejehjemmet: ”Ellers havde jeg jo ikke været her”, som han siger nøgternt.
Bent er målrettet, og ved hvad han vil have. Derfor gør han, hvad han kan for at ændre tingene på plejehjemmet, hvis han er utilfreds med noget. Det har han blandt andet gjort igennem sit arbejde som formand i beboerrådet.
Der blev eksempelvis serveret gule ærter på flade tallerkener i kantinen en dag, og det kunne Bent ikke leve med:
”Så gav jeg kokken en ordentlig opsang, og siden har han ikke lavet gule ærter,” siger Bent med et glimt i øjet.
Men der var også andre ting end maden, som han var med til at ændre igennem sit arbejde i beboerrådet. Eksempelvis havde beboerrådet en lang række af møder og diskussioner, hvor de til sidst besluttede, at beboerne på plejehjemmet ikke måtte være alene i den sidste tid af deres liv.
Og så kom Røde Kors Hovedstadens Vågetjeneste automatisk ind i billedet. Beslutningen blev taget på Kildevæld Plejehjem for 12-13 år siden. Dengang var Bent formand for beboerrådet, som i dag er sat på pause på grund af corona.
DEN SIDSTE TID SKAL TILBRINGES PÅ PLEJEHJEMMET
Bent Vejsgaard Jensen ønsker at tilbringe sin sidste tid på Klostergårdens Plejehjem. Han har lavet en aftale med forstanderen om, hvordan den sidste tid skal være.
”Nu har jeg oplevet døden tæt på – både med min kone, der døde på Kildevæld og min søster og svoger, og jeg var der begge steder, da de døde,” siger han.
Bent fortæller også, at de generelt taler meget om døden på plejehjemmet, og at det er vigtigt for ham, at det ikke skal være et tabu.
De havde blandt andet et arrangement på Kildevæld Plejehjem, hvor der kom nogle jurister og hjalp med at skrive testamente, så der var en del beboere, der fik skrevet et testamente til en rimelig pris.
”Det er jo noget, man skal sørge for at få gjort i tide. Det vigtigste for mig i min sidste tid er, at jeg klarer de ting, der skal klares – testamente og den slags ting. Ellers har jeg et afslappet forhold til døden,” siger Bent.
Bent har set, at vågerne har været på plejehjemmet, og han har mødt dem flere gange. Han synes, at det ser ud til at fungere godt.
”En del af os kommer jo fra Jylland, så vi har ikke mange pårørende,” siger han.
Til sidst spørger vi Bent, om vi må komme tilbage igen om et halvt år, for at lave et opfølgende interview, og til dét svarer han:
”Jeg laver ikke langtidsaftaler mere. Vi tager det hen ad vejen – én dag ad gangen.”