Hver mandag kan tidligere misbrugere besøge Terminal 1. Sammen med de frivillige laver de mad, dyrker yoga eller maler. Resultaterne af brugernes malearbejde kan ses på de mange billeder, der hænger på væggene.  

Det fortæller Berit, der er teamleder i Terminal 1, og som har været frivillig i Røde Kors i 13 år. Mandag eftermiddag i Terminal 1 står i stor kontrast til hendes job på Novo Nordisk og har givet hende en følelse af at gøre en forskel.  
 
– Der er nogen, der sætter pris på, at jeg kommer her. Jeg kan også mærke, at hvis jeg bare tog direkte hjem fra mit arbejde, så kan det godt føles lidt som et tomrum, fordi jeg bliver glad, når jeg har været hernede, og det giver mig en masse overskud, siger Berit og fortsætter:  
 
– Jeg møder nogle mennesker, som jeg måske ikke nødvendigvis ville mødes med, og som har noget andet at byde på end det, jeg er vant til. Jeg får nogle andre perspektiver på livet, kan man sige. 

 
”Hvis det her sted ikke havde været her, så ville jeg sidde nede på en bænk og drikke” 

Noget af det, der har overrasket Berit er, hvor åbne brugerne er om deres situation. Mange af dem har haft et hårdt liv, og Berit oplever, at de gerne vil dele det, de har været igennem.  

 
– Nogle gange sidder vi og snakker om noget andet, og så pludselig kommer man over i noget, som betyder noget. Vi har nogle gange samtaler i plenum med både deltagere og frivillige, og så er der lige pludselig en, der åbner op.  

For Berit vidner det om en stor tillid, og mange af samtalerne med deltagerne har gjort indtryk. Men særligt én episode skiller sig ud.  
 
– Der var en, der sagde til mig: ”hvis det her sted ikke havde været her, så ville jeg sidde nede på en bænk og drikke.” Det gør jo bare, at man ved, at det er godt, at vi har sådan nogle steder her. Jeg synes, det gør det hele værd, når man får de bemærkninger, siger hun.  
 
Tilliden kan ifølge Berit skyldes, at deltagerne oplever, at Terminal 1 ikke føles som de institutioner, mange af dem møder i deres hverdag. 
 
– Det kan være jobcentre eller kommunen eller andre steder, som de oplever som meget institutionspræget. Men lige præcis her, der føler de faktisk, at det er lidt som et hjem, fortæller Berit.  

Hvordan foregår Terminal 1? 

Mandag klokken 16 åbner Terminal 1 og i samarbejde med de frivillige uddeles aftenens opgaver – nogle laver mad, andre dækker bord, mens nogle rydder op.  

 
– Vi plejer at sige, at det skal helst være deltagerne, der driver de her ting, men vi er der som en slags facilitator. Og vi hjælper selvfølgelig med at lave mad, men det er jo sådan et ”gøre, være og lære” sted, så derfor vil vi gerne have, at de tager noget ansvar og viser initiativ, siger Berit.  

Udover madlavningen plejer de frivillige og deltagerne at spille kort, nogle spiller klaver, mens andre maler. Til tider er der også nogle af deltagerne, der får hjælp til at bruge en computer, hvis de eksempelvis skal søge et job.  
 
– Derudover så giver jeg noget, der hedder NADA. Det er en form for øreakupunktur, hvor specifikke punkter i øret stimuleres med små nåle, som man bruger til folk, der har trang til stoffer eller alkohol. Det bruger man faktisk også normalt de steder, hvor man går i misbrugsbehandling, og det tilbyder vi også her om mandagen, fortæller Berit.  
 
Der er i gennemsnit tre frivillige på vagt hver mandag, og Berit er der fast hver anden mandag. For hende spiller fællesskabet blandt de frivillige også en vigtig rolle for, at hun er en del af Terminal 1.  

– Fra en egoistisk side kan man sige, at jeg jo også får et fællesskab blandt de andre frivillige. Altså vi får jo også nogle ting sammen, fordi vi er også lige så forskellige, som alle andre er, så der synes jeg faktisk også, at jeg får noget, som er givtigt for mig. 

Et nyt netværk og en mulighed for at lykkes 

Formålet med Terminal 1 er at give brugerne mulighed for at opbygge et nyt netværk og give dem en oplevelse af at lykkes.  
 
– Nogen finder måske andre, som de kan gå i biografen med eller gøre andre ting sammen. De har jo forskellige succeser. For en er det at blive clean en succes, for en anden er det at få en uddannelse og for en tredje er det måske at få et arbejde. Så de har forskellige succeser, og det følger man jo også lidt med i. Og det synes jeg faktisk også er en rar ting, siger Berit.  

Berit oplever, at nogle deltagere kommer tilbage og drikker en kop kaffe efter de er kommet videre fra Terminal 1, mens andre kommer tilbage, fordi de har fået det svært igen.  
 
– Det synes jeg egentlig også er lidt rart, fordi det viser os, at de har tiltro til stedet og egentlig gerne vil være her, og de ved, at vi ikke er dømmende hernede. Alle kan komme med det, de nu har.  

Berit håber, at deltagerne går ud ad døren hos Terminal 1 med en følelse af, at der er nogen, der ønsker dem godt. 
 
– Mange af dem har oplevet svigt på svigt. Men her vil man faktisk gerne gøre noget og give dem en tro på sig selv. Og så oplever jeg at have nogle succeshistorier hernede, og derfor tror jeg også på, at vi gør en forskel ved at have sådan et sted som Terminal 1.