RØDE KORS

”Jeg siger ofte til folk, du kommer aldrig til at glemme det her. Det vil altid ligge et sted i dig. Men jo mere man får talt det igennem og bearbejdet det, jo bedre kan man have det med sig og lære at leve med det. Det er som en lille sten i skoen. Man kan mærke den, men den gnaver ikke hele tiden.”

67-årige Helle har været frivillig offerrådgiver i Røde Kors i knap to år. Jeg møder hende i Røde Kors’ lokaler i Nordvest, hvor offerrådgivningen til dagligt holder til. Hun sender mig et varmt smil, da vi mødes.

Hvad driver dig i dit arbejde som frivillig offerrådgiver?

”Det giver mig stor en glæde, at jeg i den samtale, jeg er i med et menneske, føler, at jeg har været der for vedkommende. Jeg har hjulpet dem med at bære den svære situation, de er i, og har hjulpet dem et lille stykke videre,” siger Helle.

Hendes øjne lyser op, når hun fortæller om sit arbejde, og man er ikke i tvivl om, hvor meget hun brænder for det.

”Man siger jo, at det kan være en større glæde at give en gave end at modtage en gave. Så det er måske den gave, jeg giver. Lidt af min tid og lidt af mig selv forstået som, at jeg giver lidt af min medmenneskelighed.”

Hun er uddannet jurist og har erfaring med rådgivning fra Nicolaitjenesten, som er en samtaletjeneste for ensomme. Mange af offerrådgiverne i Røde Kors har en relevant faglig baggrund som eksempelvis læge, sygeplejerske, psykolog, terapeut eller lignende. Men det er ikke en forudsætning, at man har en relevant baggrund for at blive offerrådgiver.

”Jeg tror, det vigtigste er, at man har lysten til at hjælpe andre mennesker og forståelsen for, at man skal kunne lytte og kunne rumme de mennesker, man kommer i kontakt med – og den situation, de står i.”

Røde Kors Hovedstadens offerrådgivning hjælper ofre, vidner og pårørende efter voldsomme og chokerende oplevelser. Det kan for eksempel være, at man har været udsat for eller været vidne til overfald, voldtægt, psykisk eller fysisk vold, indbrud, trafikuheld, stalking, selvmord eller digitale krænkelser.

Det er typisk politiet, hospitaler og skadestuer, der giver ofrene et kort med et telefonnummer til offerrådgivningen. Ofre kan ringe til vagttelefonen, som er bemandet døgnet rundt.

Hvordan er en typisk dag som offerrådgiver?

De er knap 40 frivillige, som bemander vagttelefonen. Typisk arbejder man en uge om måneden, hvor man har omkring 25 timer fordelt på 3-4 vagter. Det kan både være dags- eller nattevagter.

Der er stor forskel på, hvor ofte telefonen ringer, når man er på vagt, fortæller Helle. Nogle dage er der mange opringninger, og andre dage kan der gå flere timer eller en hel dag uden et opkald.

Der er også stor forskel på, hvor lange samtalerne er. Det afhænger ofte af personen og af hændelsen, de har været udsat for. Tit kan ofrene blive tilbudt længere forløb med flere opfølgende samtaler.       

”Der kan være behov for, at man har et langt forløb, fordi personen der ringer, måske er meget chokeret eller panisk. Så går den første samtale ofte med at få dem ned på et niveau, hvor man kan tale sammen. Det kan være noget med, at jeg siger, ”nu trækker vi lige vejret sammen stille og roligt, dybe vejrtrækninger”. Der kan også være nogen, der græder meget i starten, og hvor jeg bare er stille og giver dem lov til at græde færdigt, fordi det kan være det, de har behov for i situationen.”

”Hvis det er en person, der har været udsat for noget meget voldsomt, for eksempel en færdselsulykke eller er pårørende til en, der har begået selvmord, så starter jeg typisk med at bede dem fortælle mig lidt om deres dag op til, det skete. Det er nemlig en del af krisebearbejdning, at man får sat tingene sammen tidsmæssigt.”

Mange af Helles samtaler handler også om at forsikre ofrene om, at deres reaktion, uanset hvordan de reagerer, er helt normal. Det er vigtigt, at de får at vide, at der ikke er nogen reaktion, der er forkert.

Rådgivningen består både i at støtte og vejlede ofret følelsesmæssigt, men ligeledes i at rådgive dem i forhold til det praktiske. Nogle gange skal der nemlig tages stilling til en politianmeldelse, en bistandsadvokat eller et erstatningskrav. Andre gange skal de vejledes i forhold til at tage på skadestuen for at dokumentere sine skader, eller de kan have brug for psykologbistand.

Som frivillig i offerrådgivningen får man, inden man starter, kurser i krisehjælp og krisehåndtering, så man er klædt ordentlig på til opgaven.

Kan det ikke være svært at slippe samtalen igen, når man har lagt røret på?

”Jo, nogle samtaler og personer, kan gøre et stort indtryk efterfølgende. Jeg havde et forløb sidste år med en ung pige, der var blevet voldtaget. Hun ringede om natten lige efter, det var sket, fordi hun ikke følte, at hun havde andre at snakke med. Hun var meget ude af den. Hende havde jeg et meget langt forløb med, der varede næsten fem måneder. Hun fik meget angst og flashbacks om aften og havde tit behov for at snakke det igennem.”

”Da vi afsluttede forløbet, fortalte hun mig, hvor meget vores snakke havde betydet for hende, og at hun ikke vidste, hvad hun skulle have gjort, hvis jeg ikke havde været der for hende den nat. Det ramte mig lige i hjertet,” siger Helle.

Hun fortæller, at det handler om en afvejning mellem at have sine følelser med i samtalerne, men ikke i sådan en grad, at man ikke kan lægge det fra sig bagefter.

”Man kan jo ikke være i det her job, hvis man ikke har følelserne med. Man skal kunne lytte til og rumme mennesker i en svær livssituation. Det kræver empati og medmenneskelighed. Men det må selvfølgelig ikke være så meget, at man ligger søvnløs over det. Det handler om at finde balancen,” siger Helle.