Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Røde Kors Herberg for Kvinder er en selvejende institution med driftoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.

Herberget drives efter § 110 i Serviceloven. Herberget har 27 døgnpladser – hvoraf 8 af pladserne er til unge i alderen 18-30 år.

Der er ikke krav om visitation eller henvisning fra kommunen for at få en plads på herberget. Man kan selv henvende sig ved at ringe til os og forespørge om en ledig plads.

Hvis der er ledige pladser, vil man komme til en visitationssamtale med henblik på afklaring af, om man er i målgruppen for herberget.

 

Fortællinger fra Herberget.

“Jeg blev smidt ud hjemmefra. Først blev jeg smidt ud hos min mor og så hos min far. Jeg skulle selv klare den derfra. Jeg havde ikke kontakt med dem og sov alle mulige steder.” 

– Starten på en fortælling fra en ung kvinde, som har boet på Røde Kors Herberg for Kvinder. 

Lyt til hendes fortælling samt fortællinger fra andre kvinder der har boet på herberget herunder.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ HERBERGET?

Som frivillig er din vigtigste opgave at yde omsorg og socialt samvær til kvinder i en udsat position. Du samarbejder også med det faste personale om praktiske opgaver for eksempel i forbindelse med aftensmad og oprydning.

Der er desuden mulighed for at være med til at løfte forskellige aktiviteter såsom strikkecafé, havearbejde og yoga. Er der noget særligt du brænder for og har lyst til at sætte i gang, er vi også meget åbne overfor det.

Vi forventer, at du tager minimum to vagter om måneden, og du forpligter dig i minimum et halvt år. Det er både muligt at tage vagter i hverdage kl. 15:45-20 og i weekender kl. 10-14 og 16-20.

Man skal være minimum 24 år for at blive frivillig på herberget.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om Røde Kors Herberg For Kvinder, så kontakt herberget på telefon 38 61 95 03 eller mail rodekorsherberg@regionh.dk

  • Vil du have en mentor?

    Mentorordningen er et tilbud til kvinder som skal flytte fra herberg til egen bolig. Ofte mangler disse kvinder et netværk at støtte sig op ad ifm. flytningen. Gennem mentorordningen tilknyttes de frivillige som kan yde støtte og nærvær igennem processen.

    Læs mere om Mentorordningen
  • Brug for hente gratis overskudsmad?

    I Maduddelingen kan du hente gratis og sunde overskudsvarer enten på Nørrebro eller Amager, som for eksempel frugt, grønt og brød.

    Læs om Maduddelingen
  • Er du kvinde og har været udsat for vold?

    Qnet er for kvinder, der har oplevet vold i en nær relation, boet på krisecenter eller som på anden vis har brudt med volden.

    Læs mere om Qnet