Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Julen kan være en svær tid, når man er alene. Til julefesten i Parken samles vi om julemad, hyggeligt samvær og julestemning. Her er plads til både store og små, og vores frivillige står klar til at tage godt imod dig.

Pladserne fordeles ikke efter først til mølle. Vi ser på henvendelserne og prioriterer dem, der har størst behov for fællesskab i julen. Din henvendelse er derfor ikke en garanti for en plads.

Spørgsmål og svar om Julefesten 2026

Hvem kan deltage?
Julefesten er for dig, der bor i hovedstadsområdet og mangler et netværk at holde jul med. Måske skal du ellers være alene, befinder dig i en sårbar livssituation eller er alene med dine børn og savner nogen at dele julen med.
 
Hvad koster det?
Arrangementet er gratis for alle deltagere, der får en plads.
 
Hvor og hvornår finder det sted?
Arrangementet finder sted juleaftensdag, som er torsdag den 24. december 2026 fra kl. 10:30-15:00.
Adressen er: Parken Stadion, Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København Ø.
 
Hvordan søger jeg om en plads?
Vi åbner for henvendelser mandag den 2. november 2026. Du tilmelder dig via linket øverst på siden her og udfylder den formular, der dukker op når du klikker på ‘Tilmeld dig julefesten’. 
Du kan søge om en plads til og med fredag den 25. november.
 
Kan jeg få hjælp til at søge?
Har du brug for hjælp til at søge eller har du spørgsmål til arrangementet, kan du ringe til os og fortælle lidt om dig selv og dit ønske om at deltage (se telefonnummer nederest på siden her).
 
Hvornår får jeg svar?
Du får besked senest den 1. december, om du har fået en plads.
 

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til hvordan du tilmelder dig, er du velkommen til at ringe til Juletelefonen på tlf.: +4528923282

Juletelefonen er åben mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 10-12
(dog kun fra 2.-25. november).

  • Kniber det økonomisk op til jul?

    Vi ved, at der kan være mange bekymringer forbundet med julen – især når man mest af alt bare gerne vil give sine børn en god jul fyldt med varme, hygge, god mad og gaver. Hvis du står i den situation, kan du søge julehjælp.

    Søg julehjælp
  • Ræk ud. Vær med.

    Er du interesseret i at være med i nogle af Røde Kors Hovedstadens aktiviteter på andre tidspunkter end til jul? Klik på linket og læs mere om alle dine muligheder for at være med.

    Bliv en del af Røde Kors Hovedstaden
  • Vil du være frivillig?

    Har du lyst til at gøre noget godt for mennesker, som har det svært? Bliv frivillig og gør en forskel.

    Læs mere om at blive frivillig