- Førstehjælp
Førstehjælpskurser i København
Røde Kors Hovedstaden tilbyder professionelle førstehjælpskurser til private, institutioner og virksomheder. Det kan være både i vores lokaler på Nørrebro eller hos jer.
Ring og hør mereFørstehjælp kan redde liv og har været en central del af Røde Kors’ arbejde, lige siden organisationen blev stiftet i 1863.
I dag tilbyder Røde Kors førstehjælpskurser til alle. I Røde Kors Hovedstaden tilbyder vi førstehjælpskurser til institutioner og erhverv i København.
FOR PRIVATE
Vi tilbyder en lang række af kurser, som passer til privatpersoner, der enten ønsker at lære eller få genopfrisket førstehjælpsteknikker.
FOR ERHVERV
Vi udbyder professionelle og skræddersyede førstehjælpskurser til virksomheder, institutioner og organisationer i hovedstadsområdet.
Hvad er førstehjælp?
Førstehjælp består af en række grundlæggende medicinske procedurer og med simple midler. Det gives i en nødsituation for at bevare liv, forhindre yderligere skade og fremme helbredelse.
De grundlæggende principper for førstehjælp, som du vil lærer i vores kurser inkluderer:
- Livreddende handlinger: Dette kan omfatte hjerte-lungeredning (HLR) for at bevare blodcirkulationen og iltforsyningen til vitale organer.
- Behandling af sår og skader: Rengøring, desinfektion og forbinding af sår for at forhindre infektion.
- Håndtering af brud og forstuvninger: Stabilisering af skadede lemmer og transport af personen til yderligere behandling.
- Fremmedlegemer og luftvejshåndtering: Hjælpe personer, der har problemer med at trække vejret på grund af blokering af luftvejene.
- Bevidstløse personer: Vurder og håndter bevidstløshed og oprethold vejrtrækning og cirkulation.
- Anvendelse af en hjertestarter: Brug af automatiske eksterne hjertestarter (AED) til at genoprette hjertets normale rytme i tilfælde af visse hjerteanfald.
Tusind tak for besøg af Anders, Stefan og Jesper. Virkelig en fornøjelse, og de var lige så motiverede, som du lovede. Kæmpe ros herfra. Håber, vi kan gentage succesen en anden god gang.
Anne-Mette Hoff, Chefkonsulent, Ingeniørforeningen (IDA)
Ofte stillede spørgsmål
Er det svært at lære førstehjælp?
Nej, det er ikke svært at lære førstehjælp. Førstehjælp er baseret på enkle retningslinjer og metoder, alle kan lære.
Hvor mange danskere har været på kursus i førstehjælp?
80 procent af den danske befolkning har gennemført et kursus i førstehjælp. Det viser en undersøgelse foretaget af Region Hovedstadens Akutberedskab i 2018. Ifølge tal fra Dansk Førstehjælpsråd modtager mere end 200.000 danskere hvert år rådets førstehjælpsbevis.
Hvad lærer man på et førstehjælpskursus?
Kurser i førstehjælp gør deltagerne bekendte med førstehjælpens principper og lærer dem at udføre førstehjælp. Vores kurser giver dig de nødvendige færdigheder, så du kan handle hurtigt og korrekt, når der opstår en situation, hvor du skal bruge det.
Hvad er prisen på et førstehjælpskursus?
Førstehjælpskurserne varierer i pris. Vi tilbyder førstehjælpskurser til private fra 520 kr. og førstehjælpskurser til erhverv fra 406 kr. per person ved 16 deltagere. På vores side med førstehjælpskurser til erhverv kan du finde prisen for jeres kursus med vores prisberegner.
Hvor lang tid tager et førstehjælpskursus?
Kurserne i førstehjælp varierer i varighed. Vores hurtigste kursus en introduktion til førstehjælp, som varer 2½ timer. Vores kursus hvor du får hele pakken varer 12 timer og strækker sig over to dage. Men du kan regne med at de fleste af vores kurser varer 4 til 8 timer.
Hvor kan man tage førstehjælpskurser i København?
Røde Kors tilbyder førstehjælpskurser i hele Danmark. Leder du efter førstehjælpskurser i København, kan du klikke dig videre til Røde Kors Hovedstadens kurser her. Leder du efter et førstehjælpskursus uden for København, kan du finde lokalafdelinger i hele Danmark med førstehjælpskurser her.
Hvor længe gælder et førstehjælpsbevis?
De fleste af vores førstehjælpskurser giver et bevis fra Dansk Førstehjælpsråd. Beviset har en gyldighed på to år, hvorefter det skal fornyes. Undtaget herfra er færdselsrelaterede kurser til brug for kørekort, som har en gyldighed på ét år.
Brug for mere information?
Har du spørgsmål til vores førstehjælpskurser, kan du altid skrive til rkh.firstaid@rodekors.dk