Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

I Røde Kors Hovedstaden driver vi FriRum, et fællesskab for mænd og børn, der bor på krisecenteret Mandecenteret. 

I FriRum skaber vi et pusterum i en ofte vanskelig periode. Her får mænd og børn mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, komme ud af huset og opbygge relationer til andre. Samtidig oplever de at være en del af noget større. På den måde ønsker vi at mindske ensomhed og gøre tiden på krisecenteret lidt lettere. 

Lige nu søger vi frivillige, der vil være med til at planlægge og facilitere aktiviteter om onsdagen i ulige uger. 

Hvad indebærer rollen som frivillig?

  • Du deltager i aktiviteterne minimum hver 14. dag (ulige uger). Vi mødes onsdage kl. 17.30-20.30. 
  • Sammen tager vi på ture og laver forskellige aktiviteter, fx kongespil i Kongens Have, bowling, spilaftener og meget mere. 
  • Du er med til at udvikle idéer, planlægge arrangementer og løse de praktiske opgaver sammen med de øvrige frivillige. 
  • Du møder deltagerne åbent, respektfuldt og uden fordomme. Det er vigtigt, at du kan rumme mennesker i krise. 
  • Du kan se dig selv som frivillig i mindst ét år. 

Hvorfor blive frivillig hos os? 

  • Du er med til at gøre en vigtig forskel for mænd og børn i en svær livssituation. 
  • Du bliver en del af et engageret frivilligteam, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus, og hvor du aldrig står alene. 
  • FriRum er stadig en relativt ny aktivitet, så du får mulighed for at præge udviklingen og sætte dit eget aftryk på fællesskabet. 

Hvad gør du nu? 
Lyder det som noget for dig, eller er du nysgerrig på at høre mere? 

Så klik på “Ansøg nu” og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

  • Ledige frivilligjobs

    Her kan du finde beskrivelser af de indsatser, hvor vi mangler frivillige lige nu.

    Se alle frivilligjobs
  • Frivilligportrætter

    Læs en række portrætter af forskellige frivillige i Røde Kors Hovedstaden.

    Læs frivilligportrætter
  • Vil du være frivillig leder?

    Vil du bruge dine personlige og faglige kompetencer til at løfte andre frivillige?

    Læs artiklen her