RØDE KORS

Kronik i Information maj 2023. Skrevet af Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug.

Genbrug hitter i Danmark. Aldrig har så mange mennesker – og så forskellige mennesker – købt genbrug og doneret så meget til genbrug.

Men det er ikke udelukkende positivt, skriver studerende på Designstudier Terese Weng i Information den 29. april. For hvor ender det donerede tøj? Hvorfor er priserne i genbrugsbutikkerne skruet op? Og er genbrugsshopping i bund og grund bare en renskuring af Vestens overordnede sorte overforbrugssamvittighed, spørger hun blandt andet.

Jeg arbejder med området som chef for Røde Kors Genbrug, og min opgave er at samle penge ind til det humanitære og sociale arbejde, som Røde Kors laver internationalt og i Danmark, gennem indsamling og videresalg af brugt tøj.

Sidste år omsatte Røde Kors Genbrug for 281 millioner kroner. Det var en rekord, og det betød, at vi kunne sende 100 millioner kroners indtjening direkte videre til Røde Kors’ kerneopgave: at hjælpe dem, der har mest brug for det ude i verden og herhjemme. Det er jeg stolt af, og jeg ved, at det også betyder noget for mange af de kunder, vi hver dag møder i vores butikker.

Med fødderne solidt plantet i genbrugsmarkedet har jeg de seneste år på tætteste hold oplevet stigende interesse, flere kunder, større omsætning og markant aftabuisering af det at købe brugt. Og jeg er forbløffet over, at genbrug i dag ofte bliver problematiseret og beskyldt for hverken at være bæredygtigt, enkelt eller fornuftig brug af ressourcer.

For det er ganske enkelt en unuanceret kritik.

Overforbrug er en udfordring

Alene i organisationen Røde Kors ’sparer’ vi i det samlede regnskab klimaet for udledning af mere end 18.000 tons CO₂ om året. Selv om vi har lastbiler, der kører tøjet rundt til butikkerne, og vi bruger lys og opvarmning i butikkerne, har det en særdeles positiv effekt på vores fælles klima.

Det skal imidlertid ikke være en undskyldning for et stort overforbrug af tøj generelt, og jeg forstår godt Terese Wengs spørgsmål og undren. For er genbrug bare en ny måde at få afløb for sit overforbrug? Et overforbrug, som Røde Kors tilmed, som Weng bemærker, opfordrer til med nudgende instagramopslag om at gå ned i nærmeste genbrugsbutik og købe løs, selv om der ikke er mere plads i tøjskabet?

Jeg tillader mig at tolke det sådan, at nogle mener, at vi hellere bør gå i tøjcølibat og kun købe tøj, som vi bruger og reparerer, når det går i stykker. Det er forbilledligt, at nogen lever på den måde, men jeg tror, at det er en strategi, som kan få svært ved at lykkes i vores vækstsamfund, hvor ’nyt’ og ’mere’ har været drivere for udviklingen af samfundet gennem hele evolutionen.

Derfor tror jeg langt mere på en strategi, hvor vi arbejder os væk fra tøj af dårlig kvalitet. Vi skal have markant mere fokus på, hvordan vi kan minimere køb af tøj i dårlig kvalitet. Det har langt dårligere genbrugspotentiale og koster typisk klimamæssigt det samme at producere som tøj af højere kvalitet.

Jeg ser det selv på vores sorteringscentral i Horsens: Vi modtager ufatteligt store mængder tøj, som er af så dårlig kvalitet, at det ikke kan sælges videre i Danmark, og vi derfor må sende det videre til genbrug i andre lande, hvor tøj af lavere kvalitet stadig kan omsættes. I Røde Kors Genbrug bakker vi kun op om en dagsorden om bedre kvalitet og dermed længere levetid på tøj.

Hvis vi er rigtig heldige, kan det betyde, at vi i Røde Kors Genbrug kan sælge det samme stykke tøj flere gange til glæde for flere forbrugere, for klimaet og for vores bundlinje, som vil generere større overskud til Røde Kors’ arbejde.

Dumping i Afrika

Et andet kritikpunkt er så, at der er udfordringer ved vores forretningsmodel, og ender tøjet i øvrigt ikke bare på lossepladser i Afrika? Og jo, noget af vores tøj ender formentlig på en losseplads i Afrika.

Jeg har gennem årene læst mange kronikker og historier om de problemer, tekstilproduktion skaber. Sidst en meget nuanceret artikel i denne avis, hvor Information beskrev det, man i Ghana kalder Obroni Wawu – den døde, hvide mands tøj – som ender som affald i Afrika.

Men i Røde Kors Genbrug arbejder vi for, at mest muligt af vores indsamlede tekstiler skal genbruges direkte, det vil sige til glæde for en forbruger. Vores tal viser, at 78 procent genbruges direkte i enten Danmark eller udlandet. Det gør vi på mange måder:

Vi samarbejder med opkøbere af overskudstøj, der kan sikre, at mest muligt kan sælges i genbrugsbutikker. Vi inspirerer flere danskere til gør det selv-projekter på vores sociale medier, så genbrugstøj bliver syet om, tilrettet og får nyt liv. Vi har en outletbutik med meget lave priser, hvilket øger tilgængeligheden for personer med meget lille økonomisk råderum. Seneste tiltag er webshoppen rodekorsgenbrug.dk, som gør genbrug mere tilgængeligt for alle forbrugere.

Det vil jeg ikke kalde greenwashing, men klogt forbrug med omtanke og bevidsthed.

I Røde Kors Genbrug støtter vi derudover nye forskningsprojekter, iværksættere og designere i at udvikle nye produkter og produktionsmetoder af genbrugsmaterialer. Vi er i gang, men langt fra at nå målet, som jo i bedste fald er, at 100 procent genbruges. Jeg håber, at mange kloge og kreative hoveder vil prøve nye veje ved at innovere på muligheder for at genbruge fibre i fremtidig produktion. Teknologien er der bare ikke endnu.

Vi kan ikke garantere, at det tøj, vi sælger videre til en forbruger, ikke havner i grøftekanten. Men grundlæggende er vores opgave at sikre, at tekstiler, der allerede er produceret, genbruges så meget som muligt til glæde for så mange så muligt, og det er med det mål for øje, at vi konstant kortlægger svage led, optimerer og udvikler os.

Bæredygtig på flere bundlinjer

Jeg tillader mig at mene, at genbrug stadig er vejen frem i et ønske om et mere klimavenligt forbrug i en større bæredygtig udvikling. En udvikling, som kun kan lade sig gøre, fordi 10.000 frivillige i Røde Kors-butikkerne og frivillige hos andre ngo’er behandler hvert stykke tøj med kærlighed og respekt, og fordi kunder og donorer bakker op.

I forlængelse af det kan jeg bekræfte, at priserne på tøj i Røde Kors’ butikker de senere år er blevet justeret, så vi har sat priserne på det dyrere tøj op, samtidig med at vi har fastholdt de lave priser på det billigere tøj. Det skyldes to ting:

Først og fremmest er genbrugsbutikkerne en forretning. Jo højere omsætning, desto flere midler til Røde Kors’ sociale indsatser i Danmark og internationalt nødhjælpsarbejde. Derudover er erfaringen, at donorerne – det vil sige dem, der indleverer tøj til genbrug – godt ved, hvad tøjet er værd, og i respekt herfor er der de senere år kommet større fokus på at ramme mere præcist, når der prissættes, for eksempel ved at lægge nogle procenter oven i prisen, hvis varen er helt ny, af et særligt dyrt mærke eller lignende.

Det betyder selvfølgelig også, at der er lidt længere imellem deciderede scoop, men prisspredningen betyder stadig, at alle har mulighed for at købe genbrug. Og bidraget til de aktiviteter i Røde Kors, som hvert år støtter tusindvis af børn og voksne, vokser. Det er ikke helt uvigtigt, for i Røde Kors oplever vi stor interesse og behov for vores tilbud – tilbud, som kræver finansiering. Vi driver genbrug for at kunne finansiere netop den hjælp og støtte til mennesker med brug for en håndsrækning.

Genbrugsbutikker er en af de første og mest udbredte deletjenester, vi har, og det er ngo’erne og de gode formål, der har stået bag udviklingen. Vi kan genbruge. Og vi kan hjælpe dem, der har brug for det.