Jul på plejehjem
Røde Kors Hovedstaden vil gerne ud til de mennesker, der har allermest brug for det i julen og bidrage til at livet på plejehjem og ældrebolig bliver meningsfyldt og fællesskabsorienteret.
TILMELDING INTRODUKTIONSMØDEKom til infomøde om at være julefrivillig
Har du lidt ekstra tid i december måned, og vil du være med til at gøre julen hyggelig for ældre på et plejehjem?
Som frivillig vil du tage del i at skabe en god stemning gennem juleklip, fællessang og meget andet. Du vil have mulighed for at være frivillig til arrangementer op til juleaften, på selve aftenen eller til nytår.
Interesseret?
Kom til et uforpligtende introduktionsmøde, hvor du kan høre mere om arrangementerne og melde dig til.
Det foregår på Nordre Fasanvej 224, 2. sal, på følgende tidspunkt:
📆 27. november kl. 17 – 18.
Har du spørgsmål, så skriv til os på rkh.seniorsamarbejde@rodekors.dk.
Vi tilbyder plejehjem at blive matchet med frivillige, der har lyst til at deltage i diverse julearrangementer i løbet af december måned og hjælpe med at sprede juleglæde og hygge. Her kan de eksempelvis hygge omkring adventsarrangementer, lave julepynt, servere æbleskiver og meget mere.
De frivillige bliver koblet sammen med et plejehjem eller et ældreboligområde, der har et julearrangement. De vil sammen med de andre frivillige blive klædt godt på til opgaven.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål omkring jul på plejehjem? Så skriv til os på rkh.julefest@rodekors.dk
-
Kniber det økonomisk op til jul?
Vi ved, at der kan være mange bekymringer forbundet med julen – især når man mest af alt bare gerne vil give sine børn en god jul fyldt med varme, hygge, god mad og gaver. Hvis du står i den situation, kan du søge julehjælp.
Søg julehjælp -
Har du og din familie brug for netværk?
I Familienetværket får børnefamilier mulighed for hygge sig og få et pusterum i hverdagen, samtidig med at de kan danne relationer til andre børnefamilier.
Læs mere om familienetværket -
Skal du være alene til jul?
Hvert år holder Røde Kors Hovedstaden julefest, med det formål at samle mennesker, der ellers skulle have været alene.
Læs mere om Røde Kors' julefest