Jul på plejehjem
Røde Kors Hovedstaden vil gerne ud til de mennesker, der har allermest brug for det i julen og bidrage til at livet på plejehjem og ældrebolig bliver meningsfyldt og fællesskabsorienteret.
Vi tilbyder plejehjem at blive matchet med frivillige, der har lyst til at deltage i diverse julearrangementer i løbet af december måned og hjælpe med at sprede juleglæde og hygge. Her kan de eksempelvis hygge omkring adventsarrangementer, lave julepynt, servere æbleskiver og meget mere.
De frivillige bliver koblet sammen med et plejehjem eller et ældreboligområde, der har et julearrangement. De vil sammen med de andre frivillige blive klædt godt på til opgaven.
Arbejder du med ældre?
Hvis du som ansat på et plejehjem, aktivitetscenter eller lignende gerne vil høre mere om mulighederne for at få en frivillig tilknyttet hos jer, så kontakt udviklingskonsulent Sofie Neergaard på sofnee@rodekors.dk.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål omkring jul på plejehjem?
Så skriv til rkh.julefest@rodekors.dk.