Familier i krig - en fotoudstilling af Jakob Dall

Ukraine er bombeangreb, frygt og splittede familier blevet en del af hverdagen. Nogle ukrainere er flygtet ud af landet, mens andre er flygtet internt, væk fra frontlinjerne. Det er livet for mennesker som disse, der er omdrejningspunktet for Jakob Dalls seneste fotoudstilling, Familier i krig.

Jakob Dall har i 28 år arbejdet som freelancefotograf for Røde Kors. Som en del af samarbejdet har han af flere omgange rejst til Ukraine for at dokumentere, hvordan krigen påvirker civilbefolkningens hverdag, og hvordan Røde Kors hjælper de mennesker, der er berørt af den.

Senest var han i august i Kyiv og omegn sammen med forfatteren Tom Buk-Swienty og repræsentanter fra Røde Kors. Her besøgte de blandt andet lokale Røde Kors-centre for at møde mennesker, der forsøger at opretholde en hverdag midt i krigen.

En fællesskabsfølelse midt i uvisheden
På et lokalt Røde Kors-center i Kyiv-området tilbydes psykosocial støtte til børn og unge, der er påvirket af krigen. Gennem fælles aktiviteter får børnene mulighed for at være sammen med andre og få positive oplevelser i en ellers usikker hverdag.

Her overværede Jakob en særlig aktivitet, hvor en gruppe børn fik udleveret hvert sit stykke papir, som de først skulle krølle sammen og derefter folde ud igen. Af det krøllede papir klippede børnene cirkler, som de limede sammen, så de tilsammen dannede blomster.

– Det er sådan en meget simpel, men positiv oplevelse for børn at få med, at man netop får oplevelsen af, at selvom der er noget, der er gået i stykker, jamen så kan man stadig skabe noget smukt, fortæller Jakob.

Det er blandt andet oplevelser som denne, Jakob tager med sig fra sit ophold i Ukraine. Et glimt af hygge og fællesskab blandt børn, der er påvirket af krigen, og som forsøger at skabe en hverdag på trods af den.

En hverdag i krig
Ikke alle historier, Jakob tager med sig hjem fra Ukraine, rummer det samme håb. Bag flere af hans fotografier fra Ukraine gemmer sig fortællinger om tab, savn og uvished.

Jakob dokumenterer ikke selve krigshandlingerne, men de mennesker, der lever med krigens konsekvenser hver dag. Mennesker, der forsøger at opretholde en hverdag, og som Røde Kors arbejder for at hjælpe.

På en rejse til Ukraine i 2025 mødte Jakob Svitlana fra Mykolaiv, hvis søn var ukrainsk soldat og havde været i russisk fangenskab siden december 2024. Han fotograferede hende siddende på en bænk.

– Da vi mødte hende, vidste hun jo ikke, hvor hendes søn var henne, om han var blevet skudt i felten eller på fronten, eller om han var blevet taget til fange som prisoner of war.

Billedet af moren på bænken er et af de fotografier, der viser den uvished, som krigen har bragt ind i mange ukrainske familiers hverdag.

I hovedstaden Kyiv samles borgere i byens metro, hvor de søger ly for mulige missilangreb, når natten falder på. Jakob fortæller om et møde med den 23-årige Dasha, som er frivillig i Ukrainsk Røde Kors, og som han fik lov at fotografere. Hun fortalte, hvordan hun ofte overnatter i byens metro sammen med sine venner, fordi området, hun bor i, flere gange er blevet ramt af russiske missilangreb.

– Hun var gået i metroen for at sove der sammen med sine venner for simpelthen at prøve at føle sig sikker og få en forhåbentlig mere tryg nat med lidt søvn, for det kan hun ikke få hjemme hos sig selv. Det er jo en fuldstændig forfærdelig hverdag, som er svær at forstå for os andre, fortæller Jakob.

Det er blandt andet fortællinger som Dashas, Jakob ønsker at formidle gennem sine fotografier. Fortællinger, der viser, hvilken usikkerhed den ukrainske befolkning lever med, selv når det handler om noget så almindeligt som at sove om natten.

– Jeg forsøger at skildre krigens effekter sådan, så man både viser værdighed og får medfølelse for de mennesker, jeg fotograferer, men også kan mærke, hvad det er for en alvor, der ligger bag deres hverdag.

I sine fotografier forsøger Jakob at skildre mennesker så neutralt og naturligt som muligt. De alvorlige ansigtsudtryk, der præger billederne fra Ukraine, er ikke noget, han forsøger at fremkalde. De opstår i mødet med mennesker, der fortæller om det liv, de havde før krigen, og om det, de har mistet.

Mennesker, der ligesom 23-årige Dasha nu skal leve videre i en anderledes og mere usikker tilværelse.